Hotellet ligger i overkommelig gåafstand til både Termini stationen og alle seværdighederne. På den anden side af vejen (den noget travle Via Nazionale,) ligger Palazzo Esposizione, hvorfra bus 64 kører til Vatikanet. Vores værelse lå, som varskoet her på siden, i bygningen ved siden af receptionen. Dette var intet problem, og conciergen hjalp os endda over på værelset, og gav os nøgler til både gade-, etage- og hoveddør, som heldigvis ikke fyldte mere, end at man kunne bære dem på sig om dagen. Værelset var komfortabelt, med køleskab, garderobe, rummeligt badeværelse og gode senge - samt loftmaleri! I caféen nedenunder og til venstre (Castroni), laver de genial cappuccino til din romerske morgenmad.
Wi-fi og aircon virkede, men var ikke imponerende. Bo her, hvis du ikke er afhængig af hotellets morgenmad (6€/person) eller reception. Mangler du noget (toiletpapir, som de er lidt nærige med i Italien), kan man ringe efter det fra værelset.