Sydhavnen er stedet for ro, afslapning og hyggelige stunder. Bydelen huser et charmerende havneområde og – som mange andre kvarterer i København – en flot arkitektur. Det store kvarter indbyder til mange gode stunder og nye oplevelser. Området er en af Københavns nyere bydele, og det ligger syd for Vesterbro ved Københavns Havn.

Sydhavnen består af tre kvarterer: Enghave Brygge, Teglholmen og Sluseholmen. Sydhavnen er et af de mange kvarterer i København, der har udnyttet havnen på bedste vis, så beboere og besøgende kan nyde godt af havn og by på ét sted. Oplev Københavns svar på Venedig, grønne arealer, hyggelige caféer og meget mere. Eller måske du har lyst til at leje en cykel, så du kan se hele Sydhavnen på én dag? På alle tidspunkter af året vil du blive mødt af en rolig atmosfære med masser af aktiviteter med naturen og havnen i fokus.

Sydhavnen i København - et af højdepunkterne ved "De 12 mest populære kvarterer i København". Læs alt om København her.

Hvad er højdepunkterne i Sydhavnen?

I Sydhavnen kan du få et tiltrængt pusterum fra Københavns pulserende byliv. Kvarteret har nemlig masser af spændende natur, der venter på at blive udforsket. Lej en kajak, eller tag på kanalrundfart, og se København fra en ny vinkel. Området byder også på grønne arealer med mulighed for fred og ro. Få for eksempel en rundvisning på Vestre Kirkegård i sommerperioden, hvor du kan lære om kulturhistorien i Danmark og se, hvor flere kendte danskere ligger begravet. Du kan også opleve den danske udgave af Venedig og padle rundt i det flotte vand, som var du i det nordlige Italien!

I sommerhalvåret er Havnebadet på Sluseholmen i Sydhavnen et populært valfartssted for badegæster. Uanset om du vil svømme langt, tage en hurtig dukkert i det forfriskende vand eller bare er dyppe tæerne, er Havnebadet et oplagt valg.

Billede taget af Leif Jørgensen (CC BY-SA 4.0) Redigeret

Andre aktiviteter i Sydhavnen

Uanset hvor du befinder dig i Sydhavnen, er der aldrig langt til kanalerne samt butikker og caféer. Find en hyggelig kaffebar på Sluseholmen, og få et lækkert stykke kage, mens du betragter de forbipasserende og den flotte havn. Derefter kan du besøge en af de mange gode butikker.

Når du befinder dig i Sydhavnen, bør du også besøge Valbyparken, som trods sit navn slet ikke ligger i Valby. Her kan du finde Københavns største naturlegeplads samt flere hyggelige caféer. Du kan også gå en tur omkring HF Musikbyen – et unikt åndehul beliggende blandt natur og gamle huse og skure. Har du lyst til en unik madoplevelse, er Restaurant Vandvid det perfekte valg. Her kan du få et lækkert måltid mad ombord på en båd. Restauranten har noget for enhver smag og har fokus på friske råvarer og økologi.

Billede taget af JRS DK (CC BY-SA 4.0) Redigeret

Godt at vide om Sydhavnen

Sydhavnen består også af Sluseholmen og Enghave Brygge, der begge er et besøg værd. Har du børn, vil de elske Børnenes Dyremark, som er en minizoo, der byder på alt fra alpakaer til høns. Sydhavnen ligger et stykke fra centrum, men tager du toget fra stationen, er der ikke langt til Københavns mange andre spændende bydele. Sydhavnen er især et godt udflugtsmål, hvis du rejser på budget, da det er et af de billigere områder at besøge i København, og mange aktiviteter er helt gratis.

Har du lyst til at opleve mere af byen på én gang, er Havneringen oplagt. Havneringen er en cykel- og gangrute, der løber igennem en stor del af København. Tag fra Sydhavnen, og oplev Amager, Islands Brygge, Christianshavn og meget mere. Har du brug for et hvil, kan du altid stoppe på en af de mange hyggelige caféer og få noget godt til ganen!

Sydhavnen i København