Tivoli er lig med et væld af oplevelser, sjove forlystelser, spillehaller, traditionelle restauranter, smukke blomster og koncerter. Bare lyden af hvinene fra rutsjebanerne og duften af søde sager, som du nærmer dig indgangen, kan give kriller i maven på børn og barnlige sjæle i alle aldre. Den gamle have er en af de ældste forlystelsesparker i verden, og for mange er det indbegrebet af barndom og et københavnerbesøg.

Hvis du aldrig har været der før, kan du godt begynde at glæde dig. Her er eksotisk arkitektur, historiske bygninger og velplejede haver, som gør, at det er nemt at forstå Tivolis abonniner, der har sæsonkort for bare at kunne sætte sig på en bænk og nyde den livlige have og de smukke omgivelser. Der er selvfølgelig også alle forlystelserne, lige fra de helt rolige og stille til de vildeste af slagsen, som kan stille trangen hos selv de allermest eventyrlystne.

Tivoli i København - et af højdepunkterne ved "11 oplevelser i København med børn" og "De 11 bedste aftenoplevelser i København". Læs alt om København her.

Højdepunkter i Tivoli

Blandt de mange højdepunkter i Tivoli finder du den gamle rutsjebane i træ, der blev bygget i 1914 og er en af verdens ældste kørende trærutsjebaner. Det er den tredje af sin slags på samme sted, og når du kommer ud igen bagefter, kan du se eller købe et billede af dig selv på vej ned i fuld fart. Derudover er der selvfølgelig kommet en lang række forlystelser til siden, som får adrenalinen til at pumpe endnu hurtigere.

Hvis du skal falde lidt ned igen, kan du også prøve Ballongyngen, hvor du kan nyde den smukke udsigt over haven og København. I det hele taget er der nok af skønne områder at gå på opdagelse i. Der er blandt andet det kinesiske område med Det Kinesiske Tårn, Tivolisøen, der oplyses efter mørkets frembrud, og den hyggelige lille gade, Smøgen.

Godt at vide om Tivoli

Tivoli ligger lige ved Københavns Hovedbanegård og fem minutters gang fra Rådhuspladsen. Det er derfor nemt at komme dertil fra resten af byen og hele Danmark. Hvis du regner med at lægge vejen forbi flere gange, kan det måske svare sig at købe et årskort. Der er flere forskellige udgaver med og uden ledsager og turpas.

Du kan også kombinere et besøg her med lidt musik, for om sommeren er der både Fredagsrock på plænen, klassisk musik og jazzmusik. Du finder også en række restauranter på stedet, så du både kan spise frokost og middag i den gamle have. Alt efter hvornår på året du besøger Tivoli, kan du også opleve et uhyggeligt udsmykket Halloween-univers med græskar og lanterner eller et magisk snelandskab med julelys og julemarked. I nærheden finder du også en række museer, blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek, Københavns Museum og Nationalmuseet.

Tivoli i København

Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V, Danmark

Åbningstider: Åbent dagligt i de enkelte sæsoner, åbningstiderne skifter efter sæson

Telefon: +45 33 15 10 01