Gå på opdagelse i Marmorkirken, et af Københavns smukke og historiske monumenter. Også kendt som Frederiks Kirke er Marmorkirken delvist bygget af marmor, og den huser et væld af flotte detaljer. Denne kirke er et af Københavns mest karakteristiske vartegn med sin store, kobbergrønne kuppel, der tårner over bybilledet i Frederiksstaden.

Selve tilblivelsen af kirken har en interessant historie bag sig, og i dag er det et populært samlingssted blandt københavnere både til at tage smukke billeder, men også til koncerter, foredrag og især bryllupper. Marmorkirken er bestemt et besøg værd, hvis du vil have benene slået væk under dig.

Marmorkirken i København - et af højdepunkterne ved "De 14 bedste oplevelser i København". Læs alt om København her.

Hvad er højdepunkterne i Marmorkirken?

Marmorkirken er en af de mest pragtfulde kirker, du finder i København. Kirken skulle oprindeligt være bygget udelukkende af marmor, hvoraf navnet Marmorkirken kommer. Den var først udtænkt af Frederik 5. som en kongekirke omkring år 1740, men efter Christian 7. overtog tronen, stod kirkebyggeriet stille i mere end 100 år.

Kirken er bygget i ægte barokstil, og den flotter sig med sirlige, men overdådige detaljer, så det er frem med kameraet, hvis du vil forevige dette historiske værk. Vidste du, at marmor endte med at blive for dyrt til at færdiggøre kirken, så den øverste del blev bygget af kalksten fra Faxe Kalkbrud?

Godt at vide om Marmorkirken

Marmorkirken byder på en flot udsigt over København og Øresund fra toppen, hvor der tilbydes guidede ture året rundt. Du kan også udvide din arkitektoniske horisont med et besøg til Amalienborg Slot og Operaen, der ligger et stenkast fra kirken. Har du ikke fået nok af historiske bygninger, ligger det flotte Rosenborg Slot også lige bag ved Marmorkirken.

Du finder Marmorkirken i Frederiksstaden i centrum af København. Det er en 30 minutters gåtur fra Københavns Hovedbanegård, og der findes både bus- og metroforbindelser, der stopper ved Store Kongensgade.

Marmorkirken i København

Adresse: Frederiksgade 4, 1265 København K, Danmark

Åbningstider: Åbningstiderne varierer

Telefon: +45 33 15 01 44