Når du besøger København, er det oplagt at udforske byen til fods eller på cykel. Cykelstierne og de brostensbelagte gader strækker sig fra det trendy Vesterbro mod vest på tværs af havnen og de forskellige kanaler til det velhavende Christianshavn. Derimellem ligger Strøget med det store udvalg af modebutikker i alle prisklasser.

Familier kan få mange timer til at gå i Tivoli, der er en af Europas ældste forlystelsesparker, mens kunst- og historieinteresserede kan bruge en dag på at besøge byens mange museer. København lokker også med sit fremragende gastronomiske udbud, der tæller en række Michelin-restauranter og de efterhånden mange mikrobryggerier. Læs vores guide til de bedste oplevelser i København.

Hvad er de bedste oplevelser i København?

  • 1

    Christiansborg Slot

    Se over 1.000 års Danmarkshistorie afbildet på gobelinerne i Riddersalen

    Christiansborg Slot
    • Historie
    • Billeder

    Christiansborg Slot, Christiansborg eller bare "Borgen" blev bygget i det 18. århundrede og er hjemsted for en lang række centrale institutioner, heriblandt Folketinget. Slottet ligger på Slotsholmen, og De Kongelige Repræsentationslokaler danner rammen om mange festmiddage og politiske arrangementer. Når de ikke er i brug, kan du blandt andet udforske Tronsalen med tronstolene, marmorsøjler og balkonen, hvor nye regenter udråbes. Det mest imponerende ved Christiansborg Slot er Riddersalen, som er udsmykket med 17 gobeliner, der skildrer vigtige begivenheder fra Danmarkshistorien.

    Adresse: Prins Jørgens Gård 5, 1218 København K, Danmark

    Åbningstider: Juni til august: dagligt fra kl. 10.00 til kl. 17.00. September til maj: tirsdag til søndag fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Lukket om mandagen.

    Telefon: +45 3392 6492

    Kort
  • 2

    Nyhavn

    Tag billeder af de farverige huse i Nyhavn

    Nyhavn
    • Lavt budget
    • Billeder

    De farvestrålende huse langs vandet i Nyhavn har gjort området til et af de mest fotograferede steder i København. Gå en tur langs kanalen, og tag et par billeder til Instagram, inden du slår dig ned på en af de mange caféer og restauranter. Nyhavn er også et godt sted at nyde en drink eller et par øl om aftenen i godt selskab.

    Adresse: K, 1051 Copenhagen, Denmark

    Kort
  • 3

    Tivoli

    Tag en tur i en af verdens ældste trærutsjebaner

    Tivoli
    • Familier
    • Grupper
    • Billeder

    Tivoli ligger på Vesterbrogade og er en af de ældste forlystelsesparker i verden. Foruden et stort udvalg af hæsblæsende forlystelser byder parken også på sjove legehuse og liveforestillinger, så der er noget for alle aldre. Du kan blandt andet tage en tur i den historiske Rutschebanen, som er en trærutsjebane, der åbnede helt tilbage i 1914. Prøv også en tur i Fatamorgana. Det er navnet på et 45 meter højt tårn med flyvende gondoler, som nok skal få det til at suse i maven. Entré til Tivoli er billigere i hverdagene end i weekenden, og der skal betales børnebillet for børn i alderen tre til syv år. Om sommeren afholdes der Fredagsrock med koncerter på Plænen, hvor der kræves særskilt entrébillet efter kl. 19.00.

    Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V, Danmark

    Åbningstider: Søndag til torsdag fra kl. 11.00 til kl. 22.00, fredag og lørdag fra kl. 11.00 til kl. 23.00

    Telefon: +45 3315 1001

    Kort
  • 4

    Slotsholmen

    Bliv klogere på Danmarkshistorien på byens mange museer

    Slotsholmen
    • Historie
    • Billeder

    Slotsholmen er et af Københavns historiske knudepunkter, og den centralt beliggende ø huser nogle af byens største seværdigheder. Dyk ned i over 1.000 års Danmarkshistorie med et besøg på Christiansborg Slot samt Det Kongelige Bibliotek, Krigsmuseet og Dansk Jødisk Museum. Du kan også besøge Kongernes Lapidarium på en omvisning – Christian 4.s 400 år gamle bryghus med over 300 statuer og skulpturer, som engang prydede Københavns kongelige haver og slotte.

    Adresse: Slotsholmen, 1218 København K, Danmark

    Kort
  • 5

    Nationalmuseet

    Se et velbevaret moselig i oldtidsudstillingen

    Nationalmuseet
    • Lavt budget
    • Historie
    • Billeder

    Nationalmuseet i København udstiller tusindvis af kulturgenstande, hvoraf nogle kan dateres helt tilbage til istiden. Et af højdepunkterne er Egtvedpigen, et gravfund fra bronzealderen. Den 3.500 år gamle egetræskiste har bevaret hendes tøj, kam, armbånd og blonde hår næsten intakt. Du kan også se våben brugt af vikingerne fra år 800 til 1.050 e.Kr., en stridsvogn fra den tidlige bronzealder og en bolig fra det 19. århundrede på Nationalmuseet. 

    Adresse: Ny Vestergade 10, Prinsens Palæ, 1471 København K, Danmark

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 10.00 til kl. 17.00

    Telefon: +45 33 13 44 11

    Kort
  • 6

    Strøget

    Find et stort udvalg af mærkevarer på Strøget

    Strøget
    • Luksus
    • Shopping

    Strøget strækker sig hele vejen fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Og den flotte længde på lidt over én kilometer gør faktisk Strøget til en af Europas længste gågader. Du finder de eksklusive modebutikker som Prada, Louis Vuitton og Mulberry i den ende af Strøget, der er tættest på Kongens Nytorv. Er du på jagt efter noget mere budgetvenligt, ligger blandt andet Zara og H&M i den modsatte ende, tættere på Rådhuspladsen.

    Adresse: Strøget, 1599 København K, Danmark

    Kort
  • 7

    Rosenborg Slot

    Se de danske kronjuveler

    Rosenborg Slot
    • Historie
    • Billeder

    Rosenborg Slot blev opført af Christian 4. i starten af det 17. århundrede, og her kan du blandt andet beundre de danske kronjuveler og andre kongelige kronregalier. Dette slot i renæssancestil er et af de flotteste af sin slags i Danmark og er i dag indrettet som et spændende kulturhistorisk museum. Et af de mest imponerende rum er Riddersalen, hvor du kan se to tronstole omgivet af løveskulpturer i sølv samt gobeliner, som skildrer den skånske krig.

    Adresse: Øster Voldgade 4A, 1350 København K, Danmark

    Åbningstider: Tirsdag til søndag fra kl. 11.00 til kl. 16.00

    Telefon: +45 3315 3286

    Kort
  • 8

    Den Lille Havfrue

    Kom tæt på den berømte bronzeskulptur på Langelinie

    Den Lille Havfrue
    • Lavt budget
    • Historie
    • Billeder

    Den Lille Havfrue er skabt af billedhuggeren Edvard Eriksen i 1913 og er ganske givet en af Københavns mest fotograferede seværdigheder. Den 175 kg tunge bronze- og granitskulptur er skænket af brygger Carl Jacobsen som en hyldest til det berømte eventyr af H.C. Andersen. Du finder Den Lille Havfrue på Langelinie med udsyn til Københavns Havn. Kig forbi ved solnedgang for at se hende som en smuk silhuet mod aftenhimlen.

    Adresse: Langelinie, 2100 København Ø, Danmark

    Kort
  • 9

    Rundetårn

    Nyd udsigten fra et af Europas ældste observatorier

    Rundetårn
    • Historie
    • Billeder

    Rundetårn blev bygget i starten af det 17. århundrede og huser et af de ældste fungerende observatorier i Europa. Tårnet er lige knap 35 meter højt, og du når toppen via en sneglegang, som er ca. 268 meter lang. Efter den stejle opstigning bliver du belønnet med en smuk udsigt over Københavns tage. Hvis du får brug for en pause på halvvejen, kan du se nærmere på de interessante udstillinger i Bibliotekssalen.

    Adresse: Købmagergade 52A, 1150 København K, Danmark

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 10.00 til kl. 20.00 om sommeren. Åbningstiderne varierer efter sæson.

    Telefon: +45 3373 0373

    Kort

    Billede taget af Tony Webster (CC BY-SA 2.0) Redigeret

  • 10

    Nørrebro

    Oplev undergrundsrockmusik på Rust

    Nørrebro
    • Natteliv

    Omkring 500 meter fra Nørreport ligger Nørrebro, der i dag er et kreativt, multikulturelt kvarter. I løbet af dagen kan du gå på opdagelse i vintagebutikker og besøge hyggelige caféer. Om aftenen er der et varieret natteliv med alt fra cocktailbarer og bryghuse til natklubber og spillesteder med livemusik. Rust er et populært spillested med rockmusik og andre genrer fra kl. 20.30 fredag og lørdag. Er du i det eksperimenterende hjørne, kan du kigge forbi Ølsnedkeren – en rustik bar, som serverer et udvalg af hjemmebryggede øl.

    Adresse: Nørrebro, 2200 København N, Danmark

    Kort