For enden af den uendeligt lange gågade Strøget finder du Kongens Nytorv. Denne århundredgamle plads er omringet af ikoniske og historiske bygninger som det imponerende Kongelige Teater, den prominente Charlottenborg Kunsthal, det luksuriøse D’Angleterre Hotel og det populære shoppingcenter Magasin du Nord. Et stenkast fra Kongens Nytorv finder du den populære turistattraktion Nyhavn, der ligeledes er et besøg værd.
De første brosten på Kongens Nytorv blev lagt i 1670 under grundige instrukser fra den daværende konge Christian 5., der ønskede at opføre en plads med Place Vendôme i Paris som forbillede. Torvet med sin brolægning og haveanlæg blev hurtigt centrum for Københavns byliv.
Kongens Nytorv i København - et af højdepunkterne ved "De 11 mest Instagram-venlige steder i København". Læs alt om København her.
Hvad er højdepunkterne på Kongens Nytorv?
Midt på torvet står en statue af Christian 5. til hest, som blev opført i 1688, hvilket gør den til den ældste rytterstatue i hele København. Om sommeren vil du kunne opleve nyudklækkede studenter fra Københavns ungdomsuddannelse danse omkring statuen, mens de synger og kaster omkring sig med deres røde eller blå studenterhuer. Om vinteren er stemningen ligeledes høj, idet det cirkulære område omkring rytterstatuen forvandles til en velbesøgt skøjtebane.
Kongens Nytorv er desuden en interessant plads at besøge for historie- og arkitekturinteresserede. De store bygninger, der indrammer torvet, er arkitektoniske vidundere, hvis mure ville kunne fortælle spændende beretninger, hvis de kunne tale.
Godt at vide om Kongens Nytorv
Kongens Nytorv er med sin beliggenhed midt i Københavns pulserende hjerte på mange måder hovedstadens epicenter. Herfra kan du både gå en tur på Strøget, besøge teateret, tage ind og shoppe i Magasin og besøge Nyhavn, som blot ligger et stenkast derfra og er en af Københavns mest populære turistattraktioner.
For at komme til Kongens Nytorv kan du gå langs gågaden, der starter på Rådhuspladsen, ikke langt fra Københavns Hovedbanegård, og tager dig forbi endeløse shoppingmuligheder, indtil du ender på Kongens Nytorv. Du kan også vælge den nemme løsning og hoppe på metroen og stå af ved Kongens Nytorv Station.
Kongens Nytorv i København
Adresse: Kongens Nytorv, 1050 København K, Danmark
Telefon: +45 70 22 24 42