Scandic-hotellerne i København har noget for enhver smag, så uanset om du er garvet københavner, kommer langvejs fra, rejser med familien eller alene, kan du få det hotelophold, du drømmer om. Oplev Københavns pulserende byliv, populære attraktioner, hyggelige caféer, butikker og parkområder, eller bliv på hotellet til ægte afslapning og spændende gastronomiske oplevelser.

    Alle Scandics hoteller i København har noget unikt at byde på, særligt når det kommer til beliggenhed, hotelfordele og indretning. Her er vores bud på 5 af de mest populære Scandic-hoteller i København.

    1

    Scandic Copenhagen

    • Par
    • Familier

    Danmarks største Scandic-hotel, Scandic Copenhagen, er kendt for sine mange mødelokaler, storslåede udsigt til Københavns skyline og centrale placering ved Søerne tæt på attraktioner som Planetarium, shoppingmuligheder og cafémiljø. Hotellet byder på 18 etager, 486 værelser og en moderne indretning.

    Scandic Copenhagen er det perfekte sted til et weekendophold – og du behøver ikke engang gå uden for døren for at more dig. Hotellet har både lobbybar og restaurant, og takket være legerummet er det også ideelt til børnefamilier. I kan desuden tage på café, ølbar, besøge Tivoli eller Strøget eller tage metroen fra nærliggende Vesterport for at udforske Københavns andre spændende bydele.

    Adresse: Vester Søgade 6, 1601 København, Danmark

    Kort
    2

    Scandic Falkoner

    • Par
    • Mad
    • Familier

    Det nyrenoverede Scandic Falkoner ligger centralt på Frederiksberg blot et par kilometer vest for Københavns indre by og er ideelt til både familier og par, da det har noget for enhver smag. Find masser af hyggelige butikker, caféer og aktiviteter, tag i teateret, eller få et afbræk fra byens travlhed i Frederiksberg Have.

    Scandic Falkoner er perfekt til dig, der ønsker en pause fra hverdagen med masser af afslapning og underholdning, men som samtidig vil have storbyen helt tæt på. Og er du på udkig efter gastronomiske oplevelser, skal du ikke lede længe. Hotellet rummer både en lækker restaurant og en vin- og cocktailbar.

    Adresse: Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Kort
    3

    Scandic Sydhavnen

    • Par
    • Familier

    Scandic Sydhavnen er et moderne hotel beliggende få kilometer syd for indre by tæt på spændende attraktioner for både par og familier. Hotellet byder på hele 391 værelser, en lækker restaurant og et væld af aktiviteter på stedet.

    Træn i hotellets fitnessrum, mens du nyder udsigten over Københavns skyline, få en drink og en snack i baren, et glas vin på den udendørs tagterrasse, eller tag et slag minigolf med familien. Det er også nemt at tage metroen eller bussen til indre by for at shoppe på Strøget, tilbringe en sjov dag i Tivoli eller besøge en af Københavns mange andre attraktioner.

    Adresse: Sydhavns Pl. 15, 2450 København, Danmark

    Kort
    4

    Scandic Kødbyen

    • Par
    • Mad
    • Familier

    Scandic Kødbyen er beliggende midt på Vesterbro, kun 10 minutters gang fra Københavns Hovedbanegård, og byder på et væld af oplevelser med alt fra kultur til kreativitet og gastronomi for både par og familier. Hotellets beliggenhed gør det til et af de mest hippe hoteller i København, og dets rå design og indretning matcher Kødbyens rustikke stil.

    Gå på opdagelse i det anderledes bykvarter, og besøg de mange trendy kaffebarer, lækre restauranter, caféer, kreative butikker og natklubber, eller bliv på hotellet for at spise en lækker bøf på MØR Restaurant & Bar og geare ned i de afslappende omgivelser.

    Adresse: Skelbækgade 3a, 1717 København, Danmark

    Kort
    5

    Scandic Sluseholmen

    • Par
    • Familier

    Scandic Sluseholmen er perfekt til både par og familier og byder på gastronomiske oplevelser og en beliggenhed få kilometer syd for indre by samt mange af Københavns populære attraktioner. Hotellet kan rumme hele 550 gæster og har en lækker restaurant, en udendørs terrasse og værelser med udsigt over Sydhavnstippen og marinaen.

    Scandic Sluseholmen er det perfekte sted til en weekendtur eller ferie med masser af aktiviteter. Tag en dukkert i Havnebadet Sluseholmen om sommeren, få en drink på hotellets tagterrasse, eller nyd en lækker middag i restauranten. Hotellet ligger desuden tæt på flere populære destinationer i Ørestad, blandt andet Royal Arena, shoppingcenteret Field's og Bella Center.

    Adresse: Molestien 11, 2450 København, Danmark

    Kort

    Planlæg din næste rejse

    Find inspiration

    Europa

    Rejsevarsel ifm. COVID-19

    De seværdigheder og oplevelser, der anbefales i vores guides, kan være påvirket af coronasituationen. Sørg for at tjekke lokale retningslinjer, før du rejser.

    Gå til toppen af siden

    Maps