Selvom mange af Københavns seværdigheder tager sig bedst ud om dagen, betyder det ikke, at byen ikke har noget at byde på om aftenen – tværtimod! Hovedstaden er mindst lige så fuld af liv om aftenen og natten, som den er om dagen, og byen rummer en lang række sjove og anderledes aktiviteter, der kan lokke selv det største A-menneske ud af aftenreden. Uanset om du er til luksuriøse cocktailbarer og natklubber, desserter, der kan få alles mundvand til at løbe, eller kulturelle oplevelser, rummer de københavnske aftenaktiviteter noget for alle.
- 1
Ruby
Den københavnske cocktailscenes Godfather
- Luksus
- Natteliv
Midt i Københavns Indre by ligger en perle af en cocktailbar, hvor du kan nyde nogle af de absolut bedste cocktails i København: Ruby. Du finder baren langs kanalen i Københavns ældste bydel i et gammelt byhus fra 1740, der tidligere ikke bare husede, men også var oprindelsesstedet for Det Danske Spiritus Kompagni. En sådan historie forpligter, men det er ikke noget problem for Ruby, der siden 2007 har slænget den ene velsmagende cocktail over baren efter den anden. Den unikke cocktailbar har da også vundet en lang række internationale priser og er flere gange blevet kåret som Københavns bedste cocktailbar.
Adresse: Nybrogade 10, 1203 København K, Danmark
Åbningstider: Onsdag og torsdag fra kl. 15.00 til kl. 22.00, fredag og lørdag fra kl. 14.00 til kl. 22.00 samt søndag fra kl. 18.00 til kl. 22.00.
Telefon: +45 33 93 12 03
Kort - 2
Mikkeller Bar Viktoriagade
Nyd en kold øl på Mikkellers første bar i Københavns bankende hjerte
- Natteliv
Mikkeller er et dansk mikrobryggeri, der hurtigt blev kendt for at brygge kvalitetsøl. Allerede året efter sin grundlæggelse i 2006 blev mikrobryggeriet kåret af foreningen Danske Ølentusiaster som årets bedste danske mikrobryggeri, og Mikkeller formåede endda at snige sig helt op på en femteplads på en international liste over de bedste bryggerier i verden. I 2010 åbnede Mikkeller sin første bar i en kælder på Vesterbro, Københavns bankende hjerte, som siden hen har tiltrukket tørstige humleentusiaster fra hele verden. Menuen byder på alt fra klassiske øltyper som IPA’er og pilsnere til glutenfri øl og stouter. Hvis den lille sult melder sig, kan du blandt andet bestiller platter med dansk ost og hjemmelavede pølser.
Adresse: Viktoriagade 8 B-C, 1655 København, Danmark
Åbningstider: Dagligt fra kl. 14.00 til kl. 22.00.
Telefon: +45 33 31 04 15
KortBillede taget af Luiz Eduardo (CC BY 2.0) Redigeret
- 3
Operaen
Et arkitektonisk vidunder med højt til det kunstneriske loft
- Par
- Natteliv
Læs mereSom en ægte perle, der stolt rejser sig over det rolige, blå vand i Holmens Kanal, står Operaen i København som Danmarks nationalopera og et beundringsværdigt symbol på en århundredgammel kunstform. Den Kongelige Opera i København inviterer indenfor til magiske opera- og symfonioplevelser i særklasse, som kan imponere enhver – uanset om du er til opera eller ej.
Den smukke bygning er desuden et fremragende eksempel på dansk arkitektur, når det er bedst. Operahusets mange vinduer fanger refleksionerne fra de bløde bølger i kanalen og solens legende stråler og holder dem fast i et funklende lyshav, der kaster sig frem og tilbage over den betagende glasfacade.
Adresse: Ekvipagemestervej 10, 1438 København K, Danmark
Telefon: +45 33 69 69 69
Kort - 4
La Fontaine
Livemusik, jamsessioner og lyrik på Københavns ældste jazzscene
- Natteliv
La Fontaine er den ældste jazzbar i København. Her kan interesserede nyde live jazz hver fredag, lørdag og søndag i hyggelige og stemningsrige omgivelser. Indimellem kan gæster opleve, at kendte musikere uventet stikker hovedet forbi og giver en lille koncert, efter de har været ude at spille andre steder i byen. Udover at kunne opleve livemusik hver weekend, har du også mulighed for at opleve ny dansk litteratur på tæt hold, når Copenhagen Poetry Club én gang om måneden indtager La Fontaine. .
Adresse: Strædet 11, 1208 København, Danmark
Åbningstider: Mandag til torsdag fra kl. 19.00 til kl. 05.00 samt fredag og lørdag fra kl. 20.00 til kl. 05.00.
Telefon: +45 33 11 60 98
Kort - 5
Nebbiolo Winebar
De bedste italienske vine og specialiteter, som mamma ville have lavet dem
- Mad
- Natteliv
Går du og drømmer dig ned til Italiens lækre specialiteter og udsøgte vine, kan du med fordel besøge Nebbiolo Winebar, der ligger i en sidegade til Nyhavn. Når du træder inden for, vil du blive mødt af ægte italiensk stemning, og de mange dufte, smage og lyde gør, at du hurtigt glemmer, hvor langt fra Italien du egentligt befinder dig. Hver gang du bestiller et glas vin, vil det blive akkompagneret af en lækker antipasto, og hvis det smager af mere, kan du bestille platter med italiensk pølse, ost og skinke i baren. Buon appetito!
Adresse: Store Strandstræde 18, 1255 København, Danmark
Åbningstider: Dagligt fra kl. 15.00 til kl. 22.00.
Telefon: +45 60 10 11 09
Kort - 6
Det Kongelige Teater
Ballet, opera, teater og musicals i arkitektonisk imponerende omgivelser
- Familier
Læs mereMed sin fornemme placering på Kongens Nytorv indbyder Det Kongelige Teater til massevis af underholdning for alle aldre. Her kan du opleve alt fra ballet og opera til musicals og teaterforestillinger. Selvom du måske ikke er den største fan af at gå i teateret, byder Det Kongelige Teater på en smuk arkitektur både udvendigt og indvendigt, der er værd at opleve – uanset din interesse for eksempelvis ballet og opera. Vær opmærksom på, at ikke alle forestillinger foregår på den Gamle Scene på Kongens Nytorv, eftersom Det Kongelige Teaters lokaler ligeledes omfatter Operaen og Skuespilhuset.
Adresse: Kongens Nytorv 9, 1050 København K, Danmark
Telefon: +45 33 69 69 69
KortBillede taget af Axel Kuhlmann (CC BY 2.0) Redigeret
- 7
Pub & Sport
Se de største sportsbegivenheder live på Københavns mest populære sportsbar
- Natteliv
Pub & Sport har været københavnernes foretrukne sportsbar i mere end 30 år – og det med god grund! Der er nemlig ingen grænse for, hvor mange forskellige sportsgrene du kan se på deres i alt 12 skærme. Du kan være sikker på to ting: 1) Alle de største sportsbegivenheder indenfor blandt andet fodbold og håndbold bliver vist live på pubbens to storskærme, og 2) det vil altid være muligt at bestille en kold fadøl. Få halvlegen til at gå med et spil pool eller dart, eller se, om du kan slå vennerne i et af pubbens mange brætspil.
Adresse: Vester Voldgade 7, 1552 København, Danmark
Åbningstider: Mandag til fredag fra kl. 14.00 til kl. 22.00 samt lørdag og søndag fra kl. 12.00 til kl. 22.00.
Telefon: +45 33 15 08 10
Kort - 8
Loppen på Christiania
Tag til groovy koncerter i Fristaden!
- Natteliv
- Usædvanlige oplevelser
I den københavnske fristad Christiania finder du Loppen, som siden 1973 har fungeret som spillested for både store og små navne fra den danske såvel som den internationale musikscene. Af kendte kunstnere, der har optrådt på Loppen (også kaldet Musikloppen), kan blandt andre nævnes Lukas Graham, Kaiser Chiefs, Animal Collectives og Smashing Pumpkins. Udover et interessant musikudvalg er der mange andre grunde til at besøge Loppen, der med sin beliggenhed på Christiania byder på en helt unik stemning, der bedst beskrives med ordene peace, love and harmony.
Adresse: Sydområdet 4B, 1, 1440 København, Danmark
Telefon: +45 32 57 84 22
Kort - 9
Tivoli
Rosenhaver, smøger og dæmoner: Slå mave med en tur i Tivoli!
- Oplevelser
- Familier
Læs mereHvad kunne være bedre at slutte en skøn aften af med end en tur i Tivoli, der i særdeleshed gør sig godt om aftenen, når mørket falder på, og de mange smukke lys bliver tændt. Hvis du lige har spist en stor portion bøf bearnaise, er det ikke sikkert, at du lige har lyst til at udfordre skæbnen med en tur op i Dæmonen, en rutsjebane med hele tre loops. I stedet kan du udforske nogle af parkens skønneste steder, der blandt andet tæller det rosenfyldte haveanlæg foran koncertsalen, det klassiske og let eksotiske orangeri samt Smøgen, der med sine små boder og butikker ofte bliver nævnt som Tivolis mest charmerende område.
Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V, Danmark
Åbningstider: Åbningstiderne varierer efter sæson.
Telefon: +45 33 15 10 01
Kort - 10
Dandy
Kridt danseskoene, og tag på natklub som i de glade 60’ere
- Luksus
- Natteliv
Dandy er en ekstravagant cocktailbar og natklub beliggende midt i Indre by. Natklubben skiller sig især ud ved sit anderledes interiør, der tager gæster med på en rejse tilbage til de glade 60’ere. Når du åbner dørene til Dandy med lyserøde vægge og luksuriøs indretning, er det næsten ligesom at træde ind i en ægte Hollywood-film fra dengang, hvor Sean Connery og Sandra Dee var på sit højeste. Baren åbner allerede kl. 18.00, så der er rig mulighed for at svinge forbi med kollegaerne til en velfortjent cocktail en fredag efter arbejde. Senere på aftenen bliver der skruet ned for lyset og op for musikken, så du har mulighed for at fremvise dine bedste dansetrin på dansegulvet.
Adresse: Dronningens Tværgade 9, 1302 København, Danmark
Åbningstider: Onsdag fra kl. 18.00 til kl. 01.00 samt fredag og lørdag fra kl. 18.00 til kl. 04.00.
Telefon: +45 31 73 73 04
Kort - 11
Dessert på Desserthuset
Har du nogensinde overvejet, hvordan der ser ud i desserthimlen?
- Mad
Hvis den søde tand melder sig efter et lækkert aftensmåltid på et af Københavns mange spisesteder, kan du med fordel kigge forbi Desserthuset, der ligger nær ved Dronning Louises Bro. Her kan du være sikker på at få stillet din sukkertrang, uanset hvor stor den måtte være. Forestil dig den største milkshake med ekstra flødeskum og krymmel på toppen eller den lækreste cheesecake med sprød kiksebund – og gang det så med to. Dét er, hvad du kan forvente i Desserthuset. Hvad siger du eksempelvis til en Freaky Strawberry Shake med en isvaffel på toppen eller et overdådigt stykke karamel- og browniecheesecake?
Adresse: Frederiksborggade 50, 1360 København K, Danmark
Åbningstider: Dagligt fra kl. 12.00 til kl. 22.00.
Telefon: +45 25 72 16 60
Kort