Et mægtig godt og velbeliggende hotel, der varmt kan anbefales, ikke mindst hvis man ønsker rolige omgivelser. Med hotellets beliggenhed i det charmerende Wilmersdorf - kvarter er der et stykke vej til Berlins centrum, men det er ikke noget problem, idet det ligger i gåafstand til to forskellige U-Bahn stationer. I den smukke grønne have er der helt stille, bortset fra fuglenes sang og lyden fra det lille springvand! Stort pænt værelse med altan ud til haven. Pænt og rent badeværelse med masser af varmt vand i bruseren. Meget venligt personale. I modsætning til hvad andre skriver, synes jeg at morgenbuffeten - som ikke er inkluderet, men skal tilkøbes - var udmærket, bl.a. får man sin egen termokande med kaffe eller te serveret ved bordet. Her vender jeg meget gerne tilbage!