London er omgivet af ikoniske steder og charmerende seværdigheder, som byder på historiske og storslåede oplevelser for alle, der har en dag tilovers. På en dagstur fra London kan du se nogle af Europas mest populære attraktioner; oplev alt fra forhistoriske monumenter og prægtige slotte til det idylliske engelske landskab. Nyd godt af storbyens fantastiske beliggenhed, og tag ud for at udforske et par af de bedste udflugtsmål i England og længere væk.
- 1
Windsor Castle, Bath og Stonehenge
Varighed: 12 timer
- Par
- Familier
- Historie
- Billeder
Noget af det bedste ved at rejse i England er, hvor mange seværdigheder der findes blot er par timers kørsel fra hinanden. Brug morgenen på at udforske det prægtige Windsor Castle, et af de slotte i Europa, der har været beboet i længst tid. Fortsæt derefter til det åbne landskab, og dyk ned i mysteriet om Stonehenge, et af verdens ældste bygningsværker, for til sidst at lægge vejen forbi de romerske bade i Bath. Takket være denne kombination af klassiske destinationer kan du opleve nogle af landets allermest berømte seværdigheder.
- 2
Udflugt til Cotswolds: Burford og Bourton-on-the-Water
Varighed: 10 timer
- Par
- Historie
- Billeder
Oplev Englands berømte landlige charme for fuld udblæsning, når du tager turen gennem de hyggelige landsbyer og bølgende bakker i Cotswolds. Med ophold i byer som Burford, Bibury og Bourton-on-the-Water, hvor de små stenhytter stammer fra reformationen, og det eventyrlige landskab er som taget ud af et eventyr, kan du bruge en dag på at nyde godt af den fredelige natur på afstand af storbyens menneskemylder.
- 3
Greenwich, Leeds Castle, Canterbury Cathedral og Dover
Varighed: 9 timer og 30 minutter
- Historie
- Billeder
Hvis du gerne vil besøge det sydøstlige England, er der en lang række ikoniske seværdigheder, som venter på dig. Turen starter med en rejse over nulmeridianen og et besøg til Leeds Castle i tudorstil med takkede mure, der reflekteres i den omkringliggende sø, efterfulgt af de gotiske spir på Canterbury Cathedral. Til sidst kan du spejde ud over Den Engelske Kanal fra Dovers Hvide Klipper og opleve en af øens mest karakteristiske naturseværdigheder, inden du vender snuden hjem til storbyen.
- 4
The Making of Harry Potter med besøg i Oxford
Varighed: 10 timer
- Familier
- Historie
- Billeder
Hvis du er fan af J.K. Rowlings storsælgende bøger og de populære filmatiseringer, må du ikke gå glip af muligheden for at udforske den virkelige verdens inspiration til den berømte skole for hekse og troldmænd. Et besøg i Warner Bros.-studiet indebærer filmkulisser, rekvisitter og makeup, der alt sammen har været med til at bringe Hogwarts' magiske verden til live. Som prikken over i'et kan du på en tur til Oxford blive klogere på Englands vigtige bidrag til uddannelsens historie samt få mulighed for at gå ad gangene på et af verdens ældste universiteter.
- 5
Beatles-udflugt til Liverpool
Varighed: 13 timer og 30 minutter
- Par
- Historie
- Billeder
Oplev den historiske by ved bredden af Mersey-floden, hvor de fire Beatles-medlemmer fik deres gennembrud. På denne dagstur er der masser af tid til at dykke ned i beatmusikken og genopleve det ikoniske bands historie gennem Beatles Story-udstillingen. Bliv også klogere på den by, som var The Beatles' hjem, spillested og inspiration. Om eftermiddagen tager Magical Mystery Tour dig med rundt til en lang række seværdigheder, lige fra stjernernes tidligere hjem til den legendariske Cavern Club, som lagde lokaler til nogle af deres tidligste optrædener.
- 6
Chester med toget
Varighed: 12 timer
- Par
- Historie
- Billeder
En unik og helt igennem engelsk samling af seværdigheder venter dig på en rejse til den historiske by Chester. Efter en fredelig togrejse gennem den centrale del af England kan du bruge en hel dag på af udforske Chesters karakteristiske sort-hvide arkitektur, middelalderbygninger og gamle bymure. Se spændende seværdigheder som det romerske amfiteater, hvor du får indblik i byens historie på en tur med sightseeingbus. Derefter kan du tage dig god tid til at udforske butikkerne og de overdækkede gader i Chester Rows, inden du hopper på toget tilbage til London.
- 7
York med toget og sightseeingbus
Varighed: 11 timer
- Par
- Historie
- Billeder
Middelaldertårne og landlige omgivelser ligger side om side i det historiske distrikt Yorkshire, hvor du kan omringe dig med den engelske historie. En sightseeingbus tager dig med rundt til seværdigheder som den prægtige katedral York Minster og den middelalderlige shoppinggade The Shambles, og du kan beundre landskabet langs bredderne af Ouse-floden. Sæt noget tid af til at besøge Jorvik Viking Centre, som giver et spændende indblik i livet hos de danske vikinger, som var med til at forme Nordenglands historie.
- 8
Udflugt til Edinburgh og besøg på Edinburgh Castle
Varighed: 16 timer
- Par
- Historie
- Billeder
Skotlands hovedstad Edinburgh byder på et af Storbritanniens skønneste gadebilleder, fra den knejsende Castle Rock til bygningsværkerne i nygræsk stil, som giver karakter til Nordens Athen. Tag turen op til Skotland på en malerisk togrejse, og se det hele med egne øjne. En åben dobbeltdækkerbus tager dig med gennem byen, og du kan hoppe af og på, som du vil, for at se nærmere på seværdigheder som Skotlands Parlament og Palace of Holyroodhouse. Træd også inden for på Edinburgh Castle for at se den tidligere residens for de skotske konger.
- 9
Paris med billetter til Louvre og Eiffeltårnet
Varighed: 16 timer
- Par
- Historie
- Billeder
En hurtig togrejse med Eurostar forbinder London og Vesteuropas anden store historiske hovedstad, hvilket gør det muligt at tage på en dagstur til Paris og opleve begge byer på én ferie. Din guide vil vise dig prægtig nyklassicistisk arkitektur og træomkransede boulevarder, tage dig med til frokost på Eiffeltårnets anden sal og udpege Mona Lisa og Venus fra Milo på Louvre. Når du vender tilbage til London efter en lang dag, har du de bedste forudsætninger for at sammenligne de to byers særlige charme.
- 10
Lake District med toget og sejltur på Lake Windermere
Varighed: 13 timer og 25 minutter
- Par
- Historie
- Billeder
Lake District er et naturskønt område i det nordvestlige England, som er kendt fra Beatrix Potters børnebøger om Peter Kanin. Togturen fragter dig fra London til de bølgende bakker og spejlblanke søer, hvor du kan besøge fredfyldte landsbyer som Oxenholme og Hawkshead og beundre tinderne på Langdale Pikes. Som prikken over i'et på din maleriske udflugt kan du sejle en tur på Lake Windermere og nyde en kop eftermiddagste på Lindeth Howe Country House, der engang var ejet af selveste Beatrix Potter.