Det kan være svært at finde den rette bydel i London til din rejse, alene på grund af den britiske hovedstads enorme størrelse og omfang. London er en af verdens største byer og kan af og til virke kolossal for besøgende. Der er gode transportforbindelser i det meste af London, men hvis du regner med at bruge undergrundsbanen, bør du reservere et overnatningssted nord for floden, da undergrundsnettet har en langt større rækkevidde her.
Hvert enkelt kvarter i London har sit helt eget særpræg. Nogle områder er fulde af liv og gode til shopping eller natteliv, mens der i andre er masser af museer eller berømte seværdigheder. Visse steder kan endda tilfredsstille trangen til at komme væk fra byens travlhed og larm nu og da. Læs mere om disse populære bydele i London, så du nemmere kan beslutte, hvor du vil overnatte i den britiske hovedstad.
- 1
Greenwich
Oplev den maritime del af byen
- Lavt budget
- Mad
- Historie
- Natteliv
- Billeder
- Shopping
Bydelen Greenwich ligger på Themsens sydlige bred. Før Docklands Light Railway blev bygget og Jubilee-linjen udvidet, lå området lidt for afskåret til at tiltrække så mange besøgende. Nu er det dog blevet et plus, da den historiske isolering har givet en særlig landsbystemning og et stærkt sammenhold.
Derudover er der masser af spændende seværdigheder i kvarteret. Hop om bord på Cutty Sark, der er verdens eneste bevarede teklipper, eller besøg National Maritime Museum. Museet ligger i den tidligere søofficersskole Old Royal Naval College, der er tegnet af Christopher Wren, arkitekten bag Saint Paul's Cathedral. Sæt et ben på hver side af nulmeridianen ved Royal Observatory i Greenwich Park. Gå en tur gennem det livlige Greenwich Market, hvor der sælges kunst og kunsthåndværk. Når du er kommet igennem, er O2 Arena et oplagt sted at spise eller se en koncert.
Kort - 2
Notting Hill
Hjemsted for byens mest berømte karneval
- Lavt budget
- Mad
- Historie
- Natteliv
- Billeder
- Shopping
Notting Hill er et af de mest tiltalende kvarterer i det vestlige London, hvilket også er blevet opdaget af film- og tv-verdenen. Bydelen er nok bedst kendt for sit årlige karneval, der afholdes af det caribiske lokalsamfund den sidste søndag og mandag i august. Det er blandt Europas største gadefester og synd at gå glip af.
Notting Hill har dog noget at byde på året rundt. Her kan du beundre de elegante palæer malet i pasteltoner eller prutte om prisen på antikviteter på det populære Portobello Market. Besøg Museum of Brands på en nostalgisk rejse gennem fortiden, eller se en film i den historiske Electric Cinema, en edwardiansk biograf bygget i 1910.
Kort - 3
Shoreditch
En trendy bydel i den østlige del af den britiske hovedstad
- Lavt budget
- Mad
- Natteliv
- Billeder
- Shopping
Bydelen Shoreditch ligger kun en kort gåtur fra skyskraberne i stål og glas i City of London, men er helt anderledes fra dette forretningskvarter. På samme måde som i det lige så hippe nabokvarter Hoxton finder du masser af hipsterbarer, små restauranter og stilfulde hoteller i Shoreditch.
Gå en tur i gaderne, hvor du kan kigge på den iøjnefaldende gadekunst, ikke mindst kunstneren Banksys puddel og politibetjent ved natklubben Cargo. Området ligger også bekvemt, hvis du vil besøge Spitalfields, der tidligere var Londons største frugt- og grøntmarked, men nu rummer vintagetøj, moderne boligudstyr og meget mere. Nattelivet er også en stor del af tiltrækningen ved Shoreditch, der huser en række smarte barer og klubber langs Brick Lane.
KortBillede taget af Fred Romero (CC BY 2.0) Redigeret
- 4
Camden
Det alternative og tidligere lidt rå kvarter i den nordlige del af byen
- Lavt budget
- Mad
- Historie
- Natteliv
- Billeder
- Shopping
Camden og modkultur går hånd i hånd på trods af tiltag til at byforny kvarteret. I 1970'erne spillede området en stor rolle for punkscenen. Bands som The Ramones, Sex Pistols og The Clash spillede her på det lokale spillested Roundhouse. Senere har sangere som Amy Winehouse og Adele også optrådt her.
Det skorter ikke på alternative varer til salg, men Camden Market har længe været en af Londons vigtigste topseværdigheder, især om søndagen. En del af markedet udgøres af Camden Lock Market med fokus på kunsthåndværk og Stables Market, hvor der mest bliver solgt tøj i et tidligere hestehospital. Camden er en god bydel, hvis du går efter hippe gallerier, livlige barer og en sammensat blanding af streetfood.
Kort - 5
South Bank
Et dynamisk område i hjertet af kulturlivet
- Lavt budget
- Mad
- Natteliv
- Billeder
- Shopping
Kvarteret South Bank er lig med kunst og kultur. Her langs floden finder du Royal Festival Hall, National Theatre og BFI Southbank. Inden eller efter en koncert, teaterforestilling eller biograftur kan du spise på elegante restauranter som OXO Tower eller shoppe løs på Gabriel's Wharf.
Det er dog ikke finkultur det hele i Southbank. Du kan opleve en af de bedste udsigter over London fra en gondol i London Eye. Houses of Parliament ligger lige på den anden side af vandet. Neden for pariserhjulet ligger familiefavoritten SEA LIFE London Aquarium og fornøjelserne i spillehallen Namco Funscape.
Kort - 6
Kensington
Et eksklusivt kvarter med museer i verdensklasse
- Lavt budget
- Mad
- Historie
- Natteliv
- Billeder
- Shopping
Rødstenspalæerne, der nu er opdelt i luksuslejligheder, er en påmindelse om, at bydelen Kensington længe har været hjemmebane for de velhavende og privilegerede. Et af de bedste beviser er Kensington Palace. De fascinerende repræsentationslokaler på det kongelige slot kan besøges, mens flere britiske kongelige bor i de private lejligheder, heriblandt prins William.
Det er også her i området, at du finder nogle af Londons vigtigste museer, herunder Science Museum og Natural History Museum. Koncerthuset Royal Albert Hall ved Hyde Park er en anden populær seværdighed.
Kort - 7
Little Venice
Et fredeligt pusterum i den vestlige del af byen
- Lavt budget
- Mad
- Historie
- Natteliv
- Billeder
- Shopping
Little Venice er et kvarter, der ligger, hvor kanalerne Grand Union Canal og Regent's Canal mødes. Hvis du gerne vil opleve hverdagslivet i London, vil Little Venice være noget for dig. Men selvom det fortrinsvis er beboelsesområde, finder du også et pudsigt marionetteater her og flere smukke haver.
Udover gåture langs kanalerne eller en hyggelig kop kaffe på en af de mange caféer er noget af det attraktive ved Little Venice den korte afstand til Paddington og Camden. Du kan også gå om bord i en traditionel kanalbåd og sejle en tur langs Regent's Canal til Camden Lock Market.
Kort - 8
Hampstead
Et område i den nordlige del af byen med en fantastisk udsigt
- Lavt budget
- Mad
- Historie
- Natteliv
- Billeder
- Shopping
Hampstead er ikke blandt Londons mest centrale bydele, men det er rejsetiden værd. Kvarteret er mest kendt for parken Hampstead Heath. Den ligger højt oppe på en bakke, hvor der ikke kun er udsigt over Hampstead, men hele London.
Derudover er der flere arkitektoniske perler. Den ungarske arkitekt Ernő Goldfinger fik opført sit eget modernistiske hjem her. Nedrivningen af den oprindelige bygning på stedet gjorde forfatteren Ian Fleming så sur, at han opkaldte en James Bond-skurk efter arkitekten. St John's Church er til gengæld mindre kontroversiel. På kirkegården kan du aflægge besøg ved maleren John Constables og opfinderen af kronometret John Harrisons grave.
Kort - 9
Covent Garden
En livlig bydel, der vågner op til dåd efter mørkets frembrud
- Lavt budget
- Mad
- Historie
- Natteliv
- Billeder
- Shopping
Covent Garden er et fantastisk kvarter i London, hvis du går efter gadeliv og masser af aktivitet. Gadeunderholdningen, shopping- og spisemulighederne gør dette centralt beliggende område til en turistmagnet. Omdrejningspunktet er markedet Covent Garden, hvor der oprindeligt blev solgt frugt og grønt. I dag specialiserer markedet sig i kunst og kunsthåndværk med alt fra originale akvareller til håndlavet sæbe.
Drury Lane Theatre, Lyceum, Novello og selvfølgelig operahuset Royal Opera House er blot nogle af de historiske teatre i denne bydel i West End. Mange restauranter i området appellerer især til teatergængere. Hvis det skal være lidt mindre hektisk, kan du bestille bord, efter forestillingerne er gået i gang, eller smutte over til det nærliggende Chinatown.
Kort - 10
Knightsbridge
Et velhavende beboelses- og butiksområde
- Mad
- Luksus
- Natteliv
- Billeder
- Shopping
Knightsbridge er en bydel, der emmer af velstand med sin beliggenhed op til Hyde Park og tiltrækker besøgende med spenderbukserne på. Blandt de populære shoppesteder er Harrods med de berømte grønne markiser og Harvey Nichols, som prinsesse Diana frekventerede.
For flere hundrede år siden var dette et lidt mere råt område, men nu om dage finder du mest ambassader og luksusbutikker. Derfor er der også masser at kigge på. Gaderne er fulde af lækre, dyre biler, ligesom du kan se boliger til mange millioner i ejendomsmæglernes vinduer. Det koster jo ikke noget at drømme.
Kort