Bookede hotellet for tre måneder siden og bad specifikt om et roligt værelse, fordi jeg rejser med et barn: Det får jeg så ikke! Jeg får et værelse lige over og ud til meget larmende gade med fulde folk og sporvogne, der gungrer gennem gaden døgnet rundt i weekenderne, selv om der er værelser ud til en rolig gård og/eller højereliggende værelser hele syv etager op - og dertil to andre hoteller i samme kæde under 100 meter væk, hvis det skulle knibe med at opfylde mit ønske på dette hotel.
Så vi får ikke sovet meget!
Og det er langt fra det eneste: Sengen er meget smal, 140 cm., selv om der står queensize (= 160 cm.) i beskrivelsen, fjernsynet og stikkontakterne virker ikke - kun en på badeværelset lige ved siden af vasken, hvor vi må skiftes til at lade vores enheder op, og rengøringen er ringe: Der er fodaftryk af flere slags sko i “entreen”, og på badeværelset klæber man til et fedtet gulv.
Samlet indtryk TEMMELIG skuffende.
Så næste morgen går jeg over på genbohotellet (mit hotel er ubemandet) for at klage min nød, men det kunne jeg have sparet mig: Bliver mødt af en mavesur receptionist, som helt tydeligt ikke gider høre på utilfredse gæster (ellers en del af jobbet, skulle man mene), og oveni besvarer sin mobil og fører en privat telefonsamtale, mens jeg er i gang med at remse vores genvordigheder op! Og hjælpe os til et andet værelse gør hun naturligvis slet ikke, selv om der som nævnt ovenfor er RIG mulighed for at finde en anden løsning. Aldrig igen AdvaStay!!!