Hotel Parlamento er rigtigt godt beliggende i forhold til de serværdigheder alle må se når man er i Rom ( gennemsnitlig 10-20 min på gå-ben ).
Hvad angår hotellet : det lidt svært at finde fordi...først skal du ringe på dørklokken, så ind i porten, hvor der er masser af kringelkroge og i et hjørne inde bag ved finder du en lillebitte elevator der lugter af mug. På 4 sal bliver du hilst velkommen af en meget venlig personale, og han bærer kufferterne helt hen på værelset .
Værelset: hvis du er til små mørke rum der er tæt møbleret med mørke møbler fra barok tiden, så er du kommet det rigtige sted. Der kommer lidt lys ind fra et lille vindue der har udsigt til gården, men måske vil du nyde den store lysekrone og lampetterne der skinner, så du også får brug for solbriller indendørs.
Badeværelset: fungerer fint, hvis man er lidt smidig og kan sno sig ud og ind af brusenichen. Fantastisk dejlig varmt vand og en skøn bruser ( fastsiddende ) lækker shampoo ingen balsam.
Morgenmaden: god let anretning og vil du spise på tagteressen, bliver den serveret af venlig personale .....duerne spiser resterne..
Skal jeg til Rom igen vil jeg overveje at bo på på dette hotel igen, men kun fordi det ligger centralt ifht seværdigheder..