Rigtig fint hotel med mange aktiviteter som tennis, fitness og børneområde for de små (8 år og ned). Der er rigtig god familie pool og spaområde. Der er tænkt meget på børnene og det kommer til udtryk i, at de fx kan få gratis is en gang om dagen. Maldiverne er ikke kun et sted for kærestepar :)
Hotellets morgenmadsbuffet var fin, da de varierede den en smule hver dag. Derudover var specielt deres franske restaurant Flavor helt i top - og var der noget i vejen med maden, så kom de med en ny ret eller fik ordnet det, så man var tilfreds. Vi valgte ikke all inclusive, og er glad for dette. Der var flere af gæsterne, som syntes det var en smule øv, da det ikke var alle retter man kunne vælge fra menukortet og har man børn med, skal man tænke på, at de spiser gratis fra kids menu, hvis de er under 12 år, og man her sparer en masse penge. Vælger de fra a la carte får de 75% på retten (dog ikke alle) hvilket alligevel godt kan blive 200,- for en enkelt ret til børn.
Generelt var det en rigtig god ferie, vi havde. Det eneste som var irriterende var, at alle værelser ikke havde direkte udsigt til havet. Der står en udendørs seng i vejen, hvor man kan ligge og slappe den. Fra sengen var der direkte udsigt, men fra terressen er der ikke frit udsyn. Vil man være sikker på det, skal man skrive til hotellet og spørge i forvejen, eller vælge room 255.