Hotellet blev booket gennem Hotels.com. Prisen skulle have været inklusive alle skatter og afgifter - alligevel blev vi opkrævet turistskat på €8,20, da vi tjekkede ud. Og det skulle betales kontant - ikke på kort.
Hotellet havde skrevet, at de havde selvstændig parkering, hvilket var ėn af grundene til, at vi havde valgt det til. Men igen en pengemaskine - der skulle betales €20 (igen kontant), da vi ankom for parkering i deres baggård.
Værelset var fint og lå ud mod baggården. Ingen larm eller støj.
Badeværelset var nusset, og holderen til brusehovedet virkede ikke. Derudover havde vi en familie af sølvfisk, der boede på badeværelset.
Hotellet praler af gratis WiFi. Dette er en joke. Ja, der er en kode til et WiFi-netværk, men der er intet internet på netværket.
Morgenmadsbuffetten var typisk tysk - kedelig og trist. Jeg tænker, deres kok skal en tur til Danmark for at lære, hvordan man steger bacon, så det bliver sprødt.
Rengøringspersonalet er glade og smilende.
Beliggenheden var perfekt for ture ind til Berlin. Og hotellet kunne så nemt have trukket flere stjerner. Desværre lider hotellet under personale i skranken, der end ikke hilser eller smiler, når man kommer ind af døren, samt en morgenmad, der savner inspiration.