10/10 Enestående
14. december 2024
Skønt sted
Vi havde et dejligt str. L værelse med siddeområde med sofa, det var rent og pænt og med god plads. Hotellet er uden reception og indtjekningen foregik med en kode som modtages på mail på ankomstdagen, det var nemt og virkede super fint.
Hotellets beliggenhed er fuldstændig perfekt på Ku’damm midt mellem Gedächtniskirche og Ka-De-We, så der summer af liv udenfor. På trods af at værelset lå ud mod gaden med udsigt til julelysene på Ku’damm, hørte man ikke meget larm og de gode mørklægningsgardiner sørgede for at der var mørkt når vi sku sove.
Hotellet har ikke morgenmad, men lige rundt om hjørnet ligger den hyggeligste lille bager/café som serverer morgenmad til en meget overkommelig pris.
Helt sikkert et hotel vi vil vende tilbage til.
Helle
Helle, familierejse på 3 nætter
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse