Er du på udkig efter de bedste oplevelser i Covent Garden? Så er du kommet til det rette sted. Det travle kvarter i Londons West End er et kulturelt knudepunkt fyldt med skjulte perler og store seværdigheder, fra prisbelønnede restauranter og shoppingområder til berømte teatre med spektakulære forestillinger.

Her kan du sagtens gå på opdagelse i flere dage, selvom området er relativt lille. Læs videre for at få inspiration.

  • 1

    Covent Garden Piazza

    Nyd godt af et fantastisk udvalg under ét tag

    Covent Garden Piazza
    • Par
    • Familier
    • Mad
    • Historie
    • Billeder
    • Shopping
    • Usædvanlige oplevelser

    Hvis du vil dykke ned i Londons historie, skal du tage til Convent Garden Piazza – en plads og markedshal, hvor der har været kræmmere og optrædende siden 1600-tallet. Pladsen, der ligger i centrum af London ved siden af Royal Opera House, har forvandlet sig fra et travlt frugt- og grøntsagsmarked i 1970'erne til den seværdighed, du kan opleve i dag, fyldt med caféer, barer og butikker.

    De optrædende står stadig på brostenene 400 år senere i form af slangemennesker, tryllekunstnere og gademusikanter. Fra tirsdag til søndag åbner Apple Market sine døre under Convent Garden Piazzas hvælvede glasloft med boder, der sælger håndlavede smykker, unikt kunsthåndværk, sjældne antikviteter og meget mere.

    Adresse: Cranbourn Street, London WC2H 7AR, Storbritannien

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 13.00 til kl. 20.00

    Telefon: +44 20 7420 5856

    Kort
  • 2

    Drury Lane-teatret

    Besøg et af Londons mest prestigefyldte teatre

    Drury Lane-teatret
    • Par
    • Familier
    • Mad
    • Historie
    • Luksus
    • Natteliv
    • Billeder

    Drury Lane-teatret ligger i en fredet bygning i West End og byder på et stort udvalg af underholdning og gastronomiske tilbud i det overdådige indre. Her kan du opleve en lang række forestillinger som Tim Rice og Andrew Lloyd Webbers Evita in Concert eller Disney-favoritten Frozen the Musical.

    Indtag din eftermiddagste i Grand Saloon, der er inspireret af Regency-perioden med høje, udsmykkede lofter, lysekroner, luksuriøse møbler og kunstværker. Drury Lane-teatret rummer også Cecil Beaton Bar, der serverer cocktails med navne som Pink Prince Charming og Cleopatra, udtænkt af den kendte bartender Tristan Stephenson.

    Adresse: Catherine Street, London WC2B 5JF, Storbritannien

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 10.00 til kl. 22.00. Se teatrets hjemmeside for individuelle forestillinger.

    Telefon: +44 20 3925 2998

    Kort
  • 3

    Neal's Yard

    Gå på opdagelse blandt unikke spisesteder og forretninger

    Neal's Yard
    • Par
    • Familier
    • Mad
    • Billeder
    • Shopping
    • Usædvanlige oplevelser

    En af de bedste oplevelser i Covent Garden er den lille gyde Neal's Yard, som er kendt for sin gårdhave med hyggelige restauranter, caféer, barer og butikker. Denne skjulte perle byder på et malerisk pusterum midt i Londons travle centrum med historiske murstensbygninger, der er udsmykket med planter og farvestrålende vinduespartier.

    Få en stenovnsbagt pizza hos Homeslice, der er kendt for sine kreative toppings som blandt andet lufttørret wagyu-oksekød og trøffelcremefraiche, eller forkæl din søde tand med en doughnut fra St. JOHN Bakery. Butikken Neal's Yard Remedies er et af de bedste steder at finde økologiske sundheds- og skønhedsprodukter.

    Adresse: Neal's Yard, Covent Garden, WC2H 9DP, Storbritannien

    Kort
  • 4

    Royal Opera House

    Planlæg en aften med overdådig underholdning

    Royal Opera House
    • Par
    • Familier
    • Mad
    • Historie
    • Luksus
    • Natteliv
    • Billeder
    • Usædvanlige oplevelser

    En aften i Royal Opera House er blandt de bedste oplevelser i Covent Garden. Dette imponerende operahus i nybarok stil tiltrækker masser af gæster hver eneste uge med fortryllende forestillinger. På hovedscenen kan du se kendte operaforestillinger som Werther (Jules Massenets opera med stor lidenskab og ulykkelig tragedie), mens det tilstødende Linbury Theatre har ballet- og danseopvisninger på programmet.

    Royal Opera House er berømt for sit overdådige interiør i rødt og guld, og oplevelsen løftes yderligere med forskellige kulinariske tilbud på spisesteder som Balconies Restaurant, Piazza, Dorfman Conservatory og Crush Room. Her serveres retter som risotto med fennikel, stegt sej i muslingesauce og beef Wellington med rødvinssauce.

    Adresse: Bow Street, London WC2E 9DD, Storbritannien

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 12 til sidste forestilling. Ellers mandag til lørdag fra kl. 12.00 til kl. 22.00 og søndag fra kl. 12.00 til kl. 18.00. Kontakt spillestedet for individuelle spilletider.

    Telefon: +44 20 7304 4000

    Kort
  • 5

    London Transport Museum

    Lær alt om jernbaner og transport

    London Transport Museum
    • Par
    • Familier
    • Historie
    • Billeder
    • Usædvanlige oplevelser

    London Transport Museum er et interessant sted at besøge for alle, der interesserer sig for biler og lokomotiver. Find ud af, hvad der foregår bag kulisserne på nogle af hovedstadens travleste togstationer, heriblandt glemte undergrundsstationer som Aldwych og Down Street.

    Blandt de mange spændende udstillinger og gallerier kan du i eget tempo udforske byens fascinerende transporthistorie, fra gammeldags hestevogne til flodbåde, sporvogne og busser. London Transport Museum arrangerer også spændende udflugter med veterankøretøjer flere gange om året, så tjek kalenderen på hjemmesiden for specifikke datoer og oplysninger.

    Adresse: 39 Wellington Street, London WC2E 7BB, Storbritannien

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 10.00 til kl. 18.00

    Telefon: +44 343 222 5000

    Kort
  • 6

    Lyceum Theatre

    Se en forestilling på dette historiske teater

    Lyceum Theatre
    • Par
    • Familier
    • Mad
    • Historie
    • Billeder

    Lyceum Theatre er en af perlerne i West End-kvarteret og kan dateres helt tilbage til slutningen af 1700-tallet. I dag lægger det overdådige teater scene til musicalsuccesen Løvernes Konge. Før musicalen havde premiere i 1999, dannede det historiske sted rammen om andre musicals som Jesus Christ Superstar og Oklahoma samt koncerter med store navne som Rolling Stones, Pink Floyd, Led Zeppelin og Queen.

    Book billetter til musicalen på Lyceum Theatre, og genoplev den kendte historie om den unge løve Simba, der må kæmpe for at genvinde sin retmæssige plads som hersker af Kongesletten efter sin fars død. Ballroom Bar åbner 90 minutter før forestillingens start og serverer et udvalg af snacks og drikkevarer.

    Adresse: 21 Wellington Street, London WC2E 7RQ, Storbritannien

    Åbningstider: Tirsdag til lørdag fra kl. 10.00 til kl. 19.45 og søndag fra kl. 11.00 til kl. 14.45

    Telefon: +44 84 4871 3000

    Kort
  • 7

    Cecil Court

    Udforsk et lille paradis for læseheste og samlere

    Cecil Court
    • Par
    • Familier
    • Historie
    • Billeder
    • Shopping
    • Usædvanlige oplevelser

    Cecil Court er en fodgængervenlig gade med victorianske butiksfacader, som primært er kendt for de mange boghandlere, der sælger brugte og sjældne bøger. Hvis du interesserer dig for litteratur, er dette et sandt paradis, hvor du kan gå fra dør til dør og kigge efter den titel, du altid har drømt om at eje.

    Cecil Court ligger kun få skridt fra travle Leicester Square i London, men en tur ned ad denne gade er som en rejse tilbage i tiden. Gå på jagt efter førsteudgaven af en børnebogsklassiker, et signeret eksemplar af din yndlingsroman eller en unik bog om magi og heksekunst.

    Adresse: Cecil Court, London WC2H 0DE, Storbritannien

    Kort
  • 8

    Seven Dials Market

    Spis dig mæt i et stemningsfyldt madmekka

    Seven Dials Market
    • Par
    • Familier
    • Mad
    • Natteliv
    • Billeder

    Seven Dials Market er et stort indendørs restaurantområde i flere etager. Takket være det varierede udvalg af mikrorestauranter og barer er det et oplagt sted til en hurtig frokost, middag eller drink efter arbejde.

    Det gastronomiske fokus er globalt, fra krydrede syriske retter til velsmagende koreanske klassikere og falafel indsvøbt i friskbagt pitabrød. Seven Dials Market har noget for alle, uanset om du er sulten efter en hurtig snack, lidt til den søde tand eller et komplet måltid.

    Adresse: 35 Earlham Street, London WC2H 9LD, Storbritannien

    Åbningstider: Mandag til tirsdag fra kl. 12.00 til kl. 22.00, onsdag til fredag fra kl. 12.00 til kl. 23.00, lørdag fra kl. 11.00 til kl. 23.00, søndag fra kl. 11.00 til kl. 21.00

    Telefon: +44 20 7974 4444

    Kort
  • 9

    Lincoln's Inn Fields

    Slap af i en idyllisk bypark

    Lincoln's Inn Fields
    • Lavt budget
    • Par
    • Familier
    • Mad
    • Billeder

    Lincoln's Inn Fields blev anlagt tilbage i 1630'erne, og med et areal på fem hektar er der god plads til Londons indbyggere, som kommer for at spise en medbragt frokost på græsset eller dyrke sport. Den hundevenlige park rummer en lille pavillon, offentlige tennisbaner og en række snoede gangstier.

    Midt i Lincoln's Inn Fields ligger det populære spisested Fields Bar & Kitchen. Denne café i bistrostil er kendt for sin menu med stenovnsbagt pizza, solide morgenmåltider og friske pastaretter som spaghetti med krabbe og tortellini med sort trøffel.

    Adresse: London WC2A 3QB, Storbritannien (en kort gåtur fra enten Holborn eller Chancery Lane Undergrundsstation).

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 08.00 til kl. 19.00

    Telefon: +44 20 7974 4444

    Kort
  • 10

    Røde telefonbokse

    Tag billeder af de klassiske røde ikoner

    Røde telefonbokse
    • Par
    • Familier
    • Billeder

    Det er et must at slå et slag forbi de fem røde telefonbokse langs Broad Court, når du besøger Covent Garden. Disse postkasserøde telefonbokse er blevet et symbol på London i en verden, der er overtaget af mobiltelefoner.

    Når du har taget et par billeder, kan du fortsætte de engelske traditioner med eftermiddagste i Thames Foyer på det fornemme Savoy Hotel. Teen serveres i et storslået kuppelformet atrium sammen med hjemmelavede scones og creme – og et glas bobler, hvis du lyster.

    Adresse: 5 Broad Ct, London WC2B 5QH, Storbritannien

    Kort