Fyn er fin og nem at opleve på cykel. Find din indre Bjarne Riis frem, tramp pedalerne gennem det flotte fynske landskab, og oplev Danmark på en helt ny måde. Uanset om du vil se bisonokser, frugtplantager i massevis eller opleve ægte dansk hygge i de idylliske købstæder, byder Fyn på masser af overraskelser og nationale skatte. Du behøver ikke have lårmuskler af stål – vælg den rute, der passer bedst til dig, og oplev Fyn i dit helt eget tempo.
- 1
Østersøruten - Nationalrute 8
Cykl fra ende til anden, og oplev det bedste af Sydfyn
- Oplevelser
- Usædvanlige oplevelser
Nyd en dag (eller flere) på cykel gennem Østersøruten. Hvis du ikke helt er i form til at klare alle rutens 820 km, som går fra Sønderjylland til Sjælland, kan du nøjes med et stykke af den fynske del af ruten. Her kan du cykle gennem smukke omgivelser og stoppe ved Faaborg, Svendborg eller Nyborg, hvis du trænger til et restaurantbesøg eller vil have lidt kultur med på vejen. Ruten følger den sydfynske kyst, så husk at pakke badetøjet, hvis du vil tage pitstop på stranden undervejs. Du behøver heller ikke bekymre dig over det praktiske. Langs ruten finder du nemlig både cykeludlejning, cykelvenlige overnatningssteder og muligheder for bagagetransport, hvis benene begynder at blive trætte.
KortBillede taget af distelfliege (CC BY 2.0) Redigeret
- 2
Bike Island-ruten
Spænd cykelhjelmen, og tag turen rundt om Fyn og de nærliggende øer
- Oplevelser
- Usædvanlige oplevelser
Vil du opleve mest muligt af cykeløen, kan du planlægge en tur på Bike Island-ruten, som tager dig hele vejen rundt om Fyn. Ruten er ca. 570 km lang, så hvis du har planer om at cykle den hele, er det nok en god idé at planlægge nogle stop og overnatninger på vejen. Cykler du den nordlige del af ruten, er det værd at sætte et par dage af til et stop i Kerteminde, der både byder på flot natur og lækre strande. Den sydlige del af ruten inkluderer Langeland og Ærø, hvor du kan nyde synet af velbevarede bindingsværkshuse og strandhytter i alle regnbuens farver.
Kort - 3
Turen går til Helnæs
Tag turen til Helnæs, og oplev en hel halvø for dig selv
- Oplevelser
- Lavt budget
- Familier
Helnæs er en smuk og fredelig halvø på Sydvestfyn, som kan nås med cykel fra Assens. Halvøen er 13 km2 og kan nemt cykles rundt på kort tid, også selvom du ikke er i din bedste Tour de France-form. Dog kan det anbefales at planlægge et par stop på halvøen, som byder på flere oplevelser på trods af sin beskedne størrelse. Her findes både restauranter, små butikker og overnatningssteder. Glem ikke at pakke badetøjet, hvis vejrudsigten er god! Øen er langt fra tæt beboet, så her har du god mulighed for at brede håndklædet ud og nyde et stort stykke strand for dig selv.
Kort - 4
Middelfart - Kløverstien
Oplev skønne Middelfart i dit eget tempo
- Oplevelser
- Lavt budget
- Familier
Oplev Middelfart og byens naturskønne omgivelser på en anderledes måde ved at cykle gennem kløverstierne. Der findes fire forskellige ruter på henholdsvis 2,5 km, 5 km, 7,5 km og 15 km, så du kan vælge alt efter, hvor meget motion benene kan holde til på én dag. Tager du den ”røde” rute på 7,5 km, kommer du forbi Middelfarts Marina, hvor du kan leje udstyr til vandsport, prøve kræfter med strandvolley eller bare slappe af på stranden. Uanset hvilken rute du vælger, har du helt sikkert gjort dig fortjent til at afslutte dagen med enten lidt shopping eller god mad i Middelfarts hyggelige bymidte.
Kort - 5
Langesø-ruten
Oplev bakker, bison og (mountain)biking på Nordfyn
- Oplevelser
- Lavt budget
- Familier
Ønsker du lidt ekstra udfordring på cykelturen, kan du tage Langesø-ruten på Nordfyn. Ruten er 22 km lang og går gennem et bakket landskab, som sætter lårmusklerne på arbejde. Er du til adrenalinrus, kan du også cykle på Langesøskovens berømte mountainbike-spor – her skal du dog købe dig til licens eller dagskort for at få adgang. Selvom det meste af ruten går gennem fredelige skove og landskaber, er der nogle specielle seværdigheder på vejen. Du kommer både forbi Danmarks største bisonfarm og Langesø Slot, som er nabo til et vaffelhus. Så vil du have en kulturel oplevelse (eller spise dig til fornyet energi), bør du planlægge et stop undervejs.
Kort - 6
Mølleruten
Udsigt til møller, slotte og kolde øl syd for Nyborg
- Oplevelser
- Lavt budget
- Familier
Som navnet allerede afslører, har du udsigt til flotte vind- og vandmøller på denne 53 km lange rute, der både starter og slutter i Nyborg. Holckenhavn Slot ligger ikke langt uden for byen, og det kan anbefales at slå støttebenet ud her og nyde de smukke omgivelser. Ruten slår også vej forbi et par mindre bryggerier, så er du til en kold øl efter en lang cykeltur, kan du overveje at holde pause på et af disse og trække cyklen et stykke.
Kort - 7
Reformationsruten
Tag på en heldagstur med havudsigt gennem Nyborg og Kerteminde
- Oplevelser
- Lavt budget
- Familier
- Historie
Reformationsruten er 125 km lang og egner sig bedst til en heldagstur med nogle gode pauser og oplevelser på vejen. Ruten går både gennem Nyborg og den nordlige by Kerteminde, der byder på ægte dansk hygge med sine idylliske byhuse. Her kan du lære noget nyt om vikingernes historie, spise retter med friskfanget fisk eller pumpe ny luft i cykelslangen på en af byen Bikestations. Nyd den flotte udsigt og den friske vind fra Storebælt, som en del af ruten følger.
Kort - 8
Det historiske Odense
Nyd en eventyrlig dag på jernhesten gennem H.C. Andersens fødeby
- Oplevelser
- Lavt budget
- Familier
- Historie
Oplev den historiske by på din cykel, når du følger denne rute på 12,5 km gennem Odense. Cykl gennem hyggelige bymidte med velbevarede huser og brostensbelagte veje, hvor H.C. Andersen voksede op og blev inspireret til at skrive sine mange eventyr og digte. Ruten følger de fredelige stier i Odense Ådal, der snor sig ud af byen som en oase fyldt med træer og spændende dyreliv. På denne rute kommer du også forbi Odense ZOO, hvor du kan lægge et stop, hvis du vil opleve nogle byens mere eksotiske dyr.
Kort - 9
Frugtruten
Tag på en cykeltur med udsigt til Fyns friskeste frugter
- Oplevelser
- Lavt budget
- Par
- Familier
Følg Frugtrutens 23 km, og nyd udsigten til det brusende hav, smukke enge, og (du gættede rigtigt!) masser af friske frugter. Denne del af Sydfyn er kendt for sine mange frugtplantager, og kommer du på den rigtige tid af året, kan du se tusindvis af friske, saftige æbler på turen. På ruten finder du adskillige gårdbutikker, som sælger hjemmeproduceret frugtvin fremstillet af den lokale frugt, så overvej et stop ved en af disse, og køb dig selv en flaske som belønning efter cykelturen.
Kort - 10
Langeland rundt
Hop på cyklen, og oplev den lange ø med både windsurfing og slotsparker
- Oplevelser
- Familier
Oplev den lange ø syd for Fyn ved at cykle Langeland rundt-ruten, som tager dig fra ende til anden på øen. Hele ruten er ca. 154 km lang og har både start og afslutning i øens hovedby, Rudkøbing. Stil cyklen ved Tranekær Slot, der ligger nordøst for Rudkøbing, og nyd omgivelserne i den tilhørende slotspark. Husk også at pakke badetøjet, så du kan tage en dukkert ved en af Langelands kilometerlange strande. Hesselbjerg strand er berømt for at være velegnet til windsurfing og har (vigtigst af alt) en strandcafé, hvor du kan nyde en velfortjent isvaffel i cykelpausen.
Kort