10/10
Vi havde det skønneste ophold på Chindonan. Vi blev hentet på vores hotel i Coron by og sejlet med privat speedbåd ud til resortet. En kæmpe oplevelse i sig selv. Værelserne er store, moderne og rummelige, med den smukkeste havudsigt. Resortet har sit eget koralrevet lige ud for hotellet. Personalet er venlige og yderst imødekommende. Opholdet er inkl. morgen og aftensmad, der om aftenen består af en lækker buffet med både lokale og internationale retter. Professionelle dykkerinstruktører og dykkerudstyr i tip top stand. Selve resortet er ikke så stort, hvilket giver det en rigtig hyggelig familiær stemning. Dette sted gjorde vores ferie på Filippinerne til noget helt særligt, takket være de søde ejerne og et fantastisk personale.




Mette
Rejse på 4 nætter