Da vi ankom kl. 5 om morgenen var det første døgn gået allerede, pga. forsinkelse på den 16 timer lange køretur. Da vi ikke havde benyttet værelserne (havde lejet 2) håbede vi at det hele var som det skulle være, men blev hurtigt klogere. Første fejl var at den morgenmad vi troede var inkluderet, ikke var blevet bestilt korrekt af den medarbejder vi bestilte hos på hotels.com hvilket resulterede i at vi skulle betale den meget meget dyre buffet. (til 6 pers.) og dette brokkede vi os naturligvis over, hvor hotellets leder kom op på værelset og tilbød os 10% rabat på morgen buffetten. Dette var virkelig en ringe kompensation men vi tog imod den og desværre kom vi op til en buffet der indeholdt tørt brød, osteskiver med tørre kanter, alt var mærket af at have stået siden tidligt om morgenen, hvor vi først ankom til buffetten ved 9-10 tiden. Vi mener dog at alle burde kunne få frisk brød og pålæg uanset hvad tid de ankommer indenfor buffettens åbningstid. Og så var værelserne så små, at vi ikke kunne være 2 voksne og 2 børn på et dobbeltværelse. Alt i alt to skuffende dage. Hotellet alene var pænt og rent, intet at sætte på det. Vi ville måske bare have foretrukket lidt mere imødekommenhed.