Vores ophold på Hotel Atena har kun været positivt. Vi vidste ikke specielt meget om Milano, da vi bestilte fly og hotel, men hotellet ligger lige i gå afstand til Milano centrum og Duomoen. Udover det, lige ved siden af en metro station (ca. 2-5 min på gå-ben), og det tager ikke mere end 10 min. tid at gå til den store shoppingsgade Corso Buenos Aires. Alt i alt, kan man stort set gå rundt til alle stederne i centrum fra hotellet. Hotellet er et fint mindre hotel, med god service. Vi valgte at blive på hotellet næsten hele den ene dag, da vi gik ud sent om aftenen for at få noget at spise, havde de alligevel været inde og ordne vores værelse, mens vi var væk. Det havde vi godt nok ikke regnet med, super service! Der er én i receptionen hele natten, så hvis man vil ud og kigge på nattelivet, kan man også stadig komme ind uden noget besvær, samt de er altid flinke til at ringe efter en taxa, hvis man har behov for det (som altid kommer med det samme).