Fantastik hotel beliggende helt ned til Adriaterhavet. Ankom i bil en torsdag eftermiddag i slutningen af juli. Fik straks hjælp med bagagen. Bilen kunne parkeres enten udendørs eller i garage med et mindre gebyr. Indcheckning foregik hurtigt og venligt. Fik dejligt værelse med aircondition som fungerede helt perfekt. Kunne gå på internettet med det samme vi var på værelset. Rummet var indbydende, gode senge, ordentlige hovedpuder, dejligt stort badeværelse. Havde kun betalt for værelse og morgenmad. Morgen buffet var en udsøgt oplevelse. Det var et fantastik udvalg af brød, pålæg, varme retter, frisk juice "you name it" og det var der. Servicen var helt OK. Stort pool område og her, som på alle andre ferie hoteller, skulle du tidligt op om morgenen, hvis du skulle have en solseng med tilhørende parasol. Servicen i pool-området var OK. Kolde drikke, diverse kolde yoghurts og is, samt sandwiches kunne købes til meget fornuftige priser. Frokost og aftensmad blev indtaget en del gange på hotellets udendørs restaurant, som lå helt ud til stranden. Her serverer man lækker "gourmetmad" til meget fornuftige priser og den service du får af personalet er helt i top. Hotellet har også indendørs pool, welness center og barer. Vi boede på hotellet i 7 dage og havde et rigtig fantastisk ophold. Det er et hotel vi varmt kan anbefale.