Fin oplevelse. Hotellet lever op til formålet som var et overnatningssted til en storbyferie. Det fremstår rent, ny stand og høfligt engelsktalende personale.
Morgenmadsbuffet indeholder hvad man kunne ønske sig til morgenmad, ydermere har hotellet en bar og bordfodbold.
Værelse havde god seng, tv, siddeområde, gratis WIFI og pænt rent badeværelse. Det hele fungerede upåklageligt.
Generelt set synes jeg at jeg fik valuta for mine penge. Hotellet lå i den billige ende i forhold til andre hoteller inde i centrum, men der var bestemt ikke gået på kompromis med noget. Og jeg synes bestemt det var værd at spare de penge på hotel, når offentlig transport var så tæt på, så billigt og så hurtigt til centrum.
Transport til centrum af Prag foregik med sporvogn kun 5 minutters gang fra hotellet, og turen tog kun 20 minutter. For den beskedne pris af 10 kr, billetter kunne købes i automat på hotellet.
Jeg vil helt sikkert overveje dette hotel igen.