Hotellet ligger 10-15 minutter fra ‘byen’ men det er en hyggelig gåtur langs stranden frem og tilbage, så det er ingen problem. Hotellet er alt i alt rigtig fint, men grundlæggende lever det ikke op til vores forventninger. Hotellet reklamerer med morgenmadsbuffet, udlejning af cykler samt vaskeri. Morgenmaden er begrænset til en enkelt ret af 7 valgmuligheder, og alt derudover koster ekstra. Lejning af cykler er ikke noget de står for, men blot ringer efter en af udbyderne i byen og man skal derfor vente op til en time på at de kommer. Vaskeri er der heller ikke skyggen af; man skal gå ind til byen for selv at finde et vaskeri. Det er alle sammen elementer der gør, at man får følelsen af at de sparer hvor de kan og sælger sig selv for mere end det er. Det er et standardhotel, og ikke helt hvad vi havde forventet af et 4-stjernet hotel og ud fra billederne og de angivne muligheder.