En rejse i juni måned byder oftest på en tidlig sommerferie, hvor der er mulighed for at opleve flere destinationer uden helt så mange mennesker som i højsæsonen. Derudover er der sommer- og vintersolhverv, alt efter om det er syd eller nord for ækvator, og mindre regn end på andre tidspunkter af året.
Vælg mellem alt fra vandreture i Sydamerika, verdensberømte musikfestivaler og en vulkanø i Det Indiske Ocean til europæiske forsommerdestinationer på vores liste over de bedste steder at rejse hen i juni. Det er bare at planlægge, hvor sommerens første tur skal gå til.
- 1
Lake District, England, Storbritannien
Gå over sø og land i et populært engelsk ferieområde
- Oplevelser
- Familier
- Historie
- Billeder
Lake District er et populært ferieområde i det nordvestlige England, som er kendt for sine glitrende søer og langstrakte bakker, der tager sig særligt godt ud på en rejse i juni. Her kan du forvente varmt vejr uden for meget regn og masser af lyse dagtimer til at tage på opdagelse, da det i denne måned er sommersolhverv på årets længste dag, den 21. juni.
Derudover er der stadig ikke så mange andre feriegæster i området på dette tidspunkt, da skolernes sommerferie endnu ikke er begyndt. I Lake District kan du bestige et af Englands højeste bjerge Scafell Pike, udforske det fascinerende Sizergh Castle eller leje en båd til en sejltur på søen Windermere for virkelig at opleve det sølandskab, som området er opkaldt efter.
Kort - 2
Cusco, Peru
Porten til landets berømte inkaruiner
- Oplevelser
- Lavt budget
- Par
- Historie
- Billeder
Cusco i det sydlige Peru var inkaernes historiske hovedstad, og her er der derfor rig mulighed for at kigge på ruiner, besøge travle markeder og selvfølgelig drage afsted på den berømte vandretur Inkastien til Machu Picchu. Juni måned er ret travl, da vejret her i den tørre periode er ideelt til vandreturen med sine overkommelige temperaturer.
For mange er Cusco kun et udgangspunkt for at besøge inkaruinerne Machu Picchu, men selve byen er bestemt også værd at kigge nærmere på. Her kan du blive klogere på den peruvianske kultur, besøge den imponerende katedral og forkæle sanserne med en tur rundt på San Pedro Marked. Forsøg også at planlægge dit besøg under Cuscos solfestival, Inti Raymi. Denne traditionsrige ceremoni afholdes på vintersolhverv.
Kort - 3
Bali, Indonesien
Surfing, rismarker og smuk natur på en vulkanø
- Par
- Familier
- Historie
- Billeder
Den indonesiske paradisø Bali tiltrækker rejsende på jagt efter de bedste bølger at surfe på, de flotteste templer at gå på opdagelse i og de smukkeste steder at lade sig opsluge af stedets afslappende stemning. Der er aldrig rigtigt et dårligt tidspunkt at besøge Bali på, men vejret spiller alligevel ind. Selvom det er varmt og solrigt hele året, ligger regntiden mellem oktober og april, hvor der pludselig kan komme kraftig regn. Juni er varm og tør, og der er meget lille risiko for regn.
Udforsk øens forskellige områder, såsom risterrasserne i Ubud, det fredelige og luksuriøse Nusa Dua og den livlige by Kuta. Den farverige Bali Kunstfestival strækker sig over en måned fra midten af juni i hovedstaden Denpasar.
Kort - 4
Nashville, Tennessee, USA
Sommerstunder i countrymusikkens hovedstad
- Oplevelser
- Par
- Natteliv
I juni måned står Nashville i den amerikanske sydstat Tennessee på den anden ende. Byen er både hovedstad for delstaten, men sandelig også for countrymusikken, og du kommer næsten ikke uden om den store countrymusikfestival CMA Music Festival på en rejse hertil i juni. Der er musik alle steder, og sommerstemningen gør sit indtog.
Når du ikke er ude at høre koncerter eller på en af de mange honky-tonk-beværtninger, er der ikke noget bedre tidspunkt på året at nyde godt af udendørslivet, se seværdighederne i centrum, tage på vandretur ved Radnor Lake eller sejle i kajak på Harpeth River.
Kort - 5
Stockholm, Sverige
Sommersolhverv på en ø i skærgården
- Familier
- Historie
- Luksus
- Billeder
Den svenske hovedstad Stockholm er opbygget på en række øer og omgivet af vand, hvilket gør, at den tager sig allersmukkest ud i sommersolen. Der er selvfølgelig mange besøgende i juni måned, men sightseeing her er også bare sjovest, når vejret er varmt og tørt.
Udforsk de smalle, brostensbelagte gader i Gamla Stan, der er Stockholms gamle bydel, se vagtskiftet ved Stockholms Slot, og tag en båd over til Skansen, der er et af verdens ældste frilandsmuseer. På Skansen kan du deltage i den traditionelle fejring af midsommer, som efter julen er Sveriges største og mest traditionsrige højtid og ligesom sankthans markerer sommersolhverv.
Kort