10 usædvanlige oplevelser i Rom

Du finder masser af spøjse bygninger i Quartiere Coppedè, der er et lille kvarter i den nordlige del af Rom og en del af den mere kendte bydel Trieste. Det er opkaldt efter Gino Coppedè, der er manden bag en række af bygningerne her, hvor stilarterne art nouveau og art deco møder gotiske, barokke og klassiske elementer i sin helt egen finurlige blanding. Der er for eksempel Palazzo del Ragno, "Edderkoppepaladset", som er opkaldt efter den gyldne edderkop over indgangsdøren, eller den asymmetriske bygning Villino delle Fate, som betyder "feernes lille hus".

Du kan opleve en helt unik stemning i områdets gader, og det er ikke tilfældigt, at den italienske gyserinstruktør Dario Argento valgte at bruge området som kulisse til blandt andet filmen "Rædslernes inferno". Begynd din rundtur i hjertet af området ved Fontana delle Rane – "frøernes springvand" på Piazza Mincio. Her hoppede de fire musikere fra The Beatles i vandet fuldt påklædt i 1965 på en rundtur efter at have spillet koncert i nærheden.

Santa Maria in Vallicella Kirke, der også er kendt som Chiesa Nuova, huser et af Roms mest sindrige kunstværker. Her kan du nemlig kigge efter en altertavle med et billede af den flamske maler Peter Paul Rubens. En del af altertavlen er et gammelt ikon, som beskyttes af en kobberplade, der kan hejses op og ned.

Både ikonet og Rubens' maleri forestiller jomfru Maria. Altertavlen blev skabt i 1600-tallet for at beskytte ikonet, og ved hjælp af en rebmekanisme kan det vises frem for kirkegængerne. Er du også nysgerrig efter at se kunstværket og det sindrige system? Så tag med til aftengudstjeneste lørdag eller søndag, når sognepræsten fremviser det.

Sant'Ignazio di Loyola Kirke er opkaldt efter Ignatius Loyola, Jesuiterordenens grundlægger, og rummer en falsk kuppel – et almindeligt loft, der er malet, så det via optisk bedrag ligner en storslået kuppel. Kirken ligger kun et stenkast fra Chigi Palads. Den dygtige kunstner bag det optiske bedrag er jesuitermunken Andrea Pozzo, som var kendt for sine evner inden for trompe l'œil, en illusionistisk teknik, der skaber et tredimensionelt rum.

Opførelsen af kirken blev påbegyndt i 1600-tallet, men der var ikke penge nok til at opføre en kuppel, og så måtte jesuitterne være kreative. Maler og lægbroder Andrea Pozzo fik derfor til opgave at male loftet, så det så ud, som om der var en kuppel. Den bedste oplevelse af det illusionistiske maleri fås midt i hovedskibet, hvor en gul cirkel markerer, hvor du skal stå.

Villa Farnesina er et oplagt sted at besøge i Rom for kunstelskere, som kan kigge nærmere på freskoudsmykningen på stedet, der er udført af den italienske maler Rafael. Den imponerende renæssancevilla ligger ved floden Tiberen nær broen Ponte Sisto og blev bygget i begyndelsen af 1500-tallet for den velhavende bankmand Agostino Chigi. Freskobillederne er inspireret af den græske mytologi, som for eksempel det tidlige værk "Galateas triumf".

Nogle år senere fandt den travle maler tid til at udsmykke stueetagen i Villa Farnesina forud for ejerens bryllupsfejring. Her nøjedes Rafael ikke bare med et enkelt billede, men skabte et helt rum med historien om Amor og Psyke som omdrejningspunkt. Kig nærmere på de imponerende værker, hvor Rafael har stået for den overordnede udformning og idé, mens hans assistenter hjalp med at færdiggøre malerierne.

I kirken Santa Cecilia i bydelen Trastevere kan du kigge nærmere på et nyligt genopdaget mesterværk fra middelalderen. Titlen Dommedag leder ellers tankerne hen på Michelangelos imponerende værk i Det Sixtinske Kapel. Under en renovering af koret i Santa Cecilia i 1900 viste det sig dog, at der faktisk også her var et enormt freskomaleri af samme navn af den italienske maler Pietro Cavallini. På italiensk hedder det Giudizio Universale, og værket var blevet skjult under en ombygning.

Pietro Cavallini malede det i slutningen af 1200-tallet, hele 300 år før Michelangelo lavede sin udgave i Det Sixtinske Kapel. Værket er banebrydende for sin tid, både i form af kunstnerens kendskab til omverdenen, evner og teknik. Vægmaleriet, hvor Pietro Cavallini har anvendt retningsbestemt belysningslys, fylder hele kirkens vestlige væg. Det er kun muligt at se det storslåede værk fra koret, som har begrænsede åbningstider om formiddagen.

Cappuccini Krypt eller kapucinerkrypten under kirken Santa Maria della Concezione dei Cappuccini er berømt på grund af sine mange tusind knogler fra kapucinermunke. Det er noget af en kontrast til den eksklusive og berømte gade Via Veneto, der ligger lige i nærheden.

Tag turen fra kirken ned i krypten, der består af en 40 meter lang gang med fem kapeller. Her udsmykker knogler og kranier fra knap 4.000 munke rummene i dekorative mønstre. Flere af rummene er opkaldt efter den mest fremtrædende slags knogler, som for eksempel Cappella delle Tibie, der betyder "skinnebenskapellet". Det sidste kapel er viet til Jesu genopstandelse med et billede af Jesus, der vækker Lazarus fra de døde, omkranset af kranier.

Centrale Montemartini i Rom er nærmest obligatorisk, hvis du er interesseret i kunst og historie. Museet har derudover også sin egen særlige historie at fortælle. Det er nemlig en del af Musei Capitolini, der er en sammenslutning af museer med kunst og arkæologiske genstande. Under en renovering blev skulptursamlingen flyttet midlertidigt til de industrielle lokaler i Centrale Montemartini, der er et tidligere kraftværk.

Bygningerne stod på et tidspunkt over for en nedrivning, men blev i stedet renoveret med respekt for historien, så de mange maskiner og det rå udtryk blev bevaret. Kombinationen af klassisk og industriel arkæologi i den midlertidige udstilling blev så populær, at det blev besluttet at gøre kraftværket til et permanent museum. Det er især det tidligere maskinrum, der fascinerer med sine stærke kontraster mellem de oprindelige maskiner, ventiler og trykmålere som ramme for de endnu ældre buster og marmorskulpturer. Du kan gå til Centrale Montemartini fra Garbatella Station eller tage en bus fra Via Ostiense.

I bydelen Flaminio ligger en gade, der har fået tilnavnet "Piccola Londra", altså Lille London, hvor det pludselig føles som at stå i den britiske hovedstad. Gå langs Viale del Vignola for at finde denne lille private, brolagte gade med pastelfarvede huse, små haver og victorianske gadelamper. Det er nemt at overse den lille indgang til den bilfri gade, så det gælder om at kigge godt efter.

Når du først er fremme, er det som at være hensat til en miniatureudgave af Londons Notting Hill. Gaden er tegnet af arkitekten Quadrio Pirani i begyndelsen af 1900-tallet efter idé fra den engelsk-italienske borgmester Ernesto Nathan. Han ønskede at modernisere Rom med inspiration fra de store europæiske hovedstæder og ville afprøve den engelske byggestil. Det blev dog kun til denne enkelte gade, som byder på en helt usædvanlig oplevelse i Rom.

Kig dig omkring på Museerne i Villa Torlonia, der blandt andet udgøres af villaen af samme navn og det såkaldte "Uglernes Hus" – Casina delle Civette. Oprindeligt var Casina delle Civette en enkelt hytte i schweizisk stil, som i 1900-tallet blev omformet via en række tilføjelser og ombygninger i den såkaldte Liberty-stil, som er den italienske udgave af jugendstilen. Her er også møbler, raderinger, statuer og keramik med flora- og faunainspirerede former og figurer.

De smukt udformede vinduer med glasmosaikker skaber en helt særlig stemning i huset. Undervejs vil du se, at der er ugler overalt i indretningen, deraf også navnet på huset. Det var prins Alessandro Torlonia, der fik bygget huset oprindeligt, men det var hans nevø Giovanni, som stod for ombygningerne og den nuværende stil. Det var også ham, der nærmest var besat af uglemotivet.

Gelsomino Promenade, eller jasminpromenaden på dansk, er en af Roms usædvanlige oplevelser. Her får du en anderledes udsigt over Peterskirken, mens du kan dufte de hvide jasminblomster undervejs. For at begynde gåturen skal du tage mod San Pietro Station. Når du kommer ind på stationen, skal du dreje til højre med det samme. Fortsæt langs perron 1, hvorfra du kommer ind på Passeggiata del Gelsomino, som promenaden hedder på italiensk.

Den 1 km lange Gelsomino Promenade fører til en trappe langs Vatikanets mure, Rampa Aurelia. Her går du langs Vatikanstatens jernbane. Jernbanestrækningen er en af de korteste i verden og blev anlagt i 1930'erne, men bruges i dag mest til godstransport. Den ene perron er derfor blevet nedlagt og omdannet til en gangsti, der går langs de fungerende togskinner på venstre hånd, mens du mod højre kan beundre den fantastiske udsigt over Peterskirken.