Berlins natklubber er kreative, vilde og underholdende. Du kan danse til den lyse morgen på de mange klubber, som har nogle meget afslappede åbningstider – nogle klubber har mere eller mindre åbent hele weekenden.

Vælg mellem glamourøse fester på byens tagterrasser, charmerende værtshuse og natklubber indrettet i nedlagte fabriksanlæg og øde pakhuse. De fedeste natklubber har kø langt ned ad gaden, men der findes altid et alternativ i Berlin. Berghain er nok byens mest berømte natklub, da dørmændene her er kendt for at være meget kræsne, men du finder også fyldte dansegulve mange andre steder. Vær opmærksom på, at du bør være iført passende tøj til den natklub, du gerne vil ind på.

  • 1

    Kreuzberg

    Hjemsted for de største technoklubber

    Kreuzberg
    • Natteliv

    Det karakterfulde kvarter Kreuzberg i det østlige Berlin har et fremragende udvalg af natklubber. Her finder du nemlig alt fra enorme technoklubber til mindre loungeagtige barer. Gadekunst pryder mange bygninger, skodder og snævre passager i Kreuzberg, hvilket er med til at skabe en kunstnerisk og bohemeagtig stemning – helt perfekt til en god aften i byen.

    • Oranienstrasse er et godt sted at begynde, takket være gadens mange restauranter, barer og caféer.
    • Den mest berømte natklub i Kreuzberg er Tresor. Denne enorme technoklub i beton har været frontaktør i Berlins technomiljø i årevis.
    • Watergate er endnu en natklub, som ligger lige ved siden af Oberbaumbrücke ned til Spree-floden. Her kan du feste både indendørs og udendørs.
    • SO36 er en legendarisk LGBT-natklub med et varieret program.
    • Farbfernseher er en mindre natklub på Skalitzer Strasse med en mere intim atmosfære og afslappede adgangskrav.
    Kort
  • 2

    Friedrichshain

    Natklubber langs Spree-floden, der har åbent hele weekenden

    Friedrichshain
    • Natteliv

    Friedrichshain byder på en blanding af sovjetisk arkitektur og alternativ kultur. Kvarteret grænser op til Kreuzberg, og de to områder adskilles af Spree-floden. Den meste berømte natklub i Friedrichshain er uden tvivl den legendariske technoklub Berghain, men der er også en række andre natklubber og barer langs floden, som emmer af god stemning om sommeren.

    • Berghain er technoens mekka i Berlin. Denne pulserende natklub er berygtet for at være meget svær at komme ind på samt for sin løsslupne stemning og forbud mod at tage billeder.
    • Kater Blau er en trendy natklub ned til floden. Den er indrettet med genbrugsmaterialer, graffiti, punkerstemning og en udendørs gårdhave. Her kan du danse til alt fra techno og house til funky new age-musik.
    • Suicide Circus er endnu en excentrisk technoklub i Friedrichshain med et indendørs og udendørs dansegulv.
    Kort
  • 3

    Prenzlauer Berg

    Tag på bar med et yngre publikum

    Prenzlauer Berg
    • Natteliv

    Prenzlauer Berg har et afslappet barmiljø, som indbyder til en hyggelig aften i byen med vennerne. Det trendy kvarter er især populært blandt unge kontormedarbejdere, som gerne vil nyde en cocktail eller en fadøl efter arbejdet. Du finder også et par mindre natklubber, som spiller nu-disco og elektroniske beats.

    • De fleste barer ligger på Kastanienallee. Læg for eksempel vejen forbi den smarte cocktaillounge ZAZA. Lige rundt om hjørnet ligger Nemo, hvor du finder et poolbord og god stemning.
    • Kulturbrauerei er et gammelt bryggeri, som i dag er omdannet til kulturcenter. Her kan du blandt andet se sportskampe på storskærm.
    • Prater Garten er Berlins ældste biergarten, som frekventeres af en god blanding af lokale og turister.
    Kort
  • 4

    Neukölln

    Et hipsterparadis i det østlige Berlin

    Neukölln
    • Natteliv

    Neukölln har været igennem en gennemgribende forandring i de seneste år, hvor veganske restauranter og fair trade-caféer er flyttet ind for at servicere de mange hipstere, der er flyttet til området. Der bor også stadig mange med indvandrerbaggrund i det mangfoldige og multikulturelle kvarter. Bliver du sulten, kan du både købe currywurst og shawarma som takeaway.

    • Weserstrasse er den livligste gade i Neukölln. Her ligger en lang række hyggelige barer og spisesteder, blandt andet cocktailbaren TiER og restauranten Beuster.
    • Klunkerkranich er en charmerende tagterrassebar, som er udsmykket med kuriositeter og nips. Her spiller nogle af byens bedste DJ's.
    • Den tidligere Tempelhof Lufthavn danner nu rammen om festivaler i løbet af sommeren. Hold udkig efter cirkusfestivalen Berlin Circus Festival, som afholdes på flyvepladsen i august.
    Kort

    Billede taget af Dguendel (CC BY 3.0) Redigeret

  • 5

    Tresor

    Den bedste technoklub i Berlin

    Tresor
    • Natteliv

    Tresor er en enorm natklub i et nedlagt kraftværk, der ville gøre sig lige så godt som filmkulisse i en postapokalyptisk film. Natklubbens lange betonkorridorer giver genlyd af pumpende elektronisk musik fra store technonavne som Jeff Mills og Carl Craig. Hvis bassen bliver for voldsom i kælderen, kan du sætte kurs mod Globus-etagen, hvor DJ'en normalt spiller housemusik, der er knap så hardcore. Det er en fordel at klæde dig i afslappet og mørkt tøj, hvis du vil have håb om at blive lukket ind af dørmændene, som helst holder technonovicer ude.

    Der opkræves entré.

    Adresse: Köpenicker Strasse 70, 10179 Berlin, Tyskland

    Åbningstider: Onsdag, fredag og lørdag fra midnat til kl. 12.00

  • 6

    Wilde Renate

    Den vildeste natklub i Berlin

    Wilde Renate
    • Natteliv

    Wilde Renate får cirkusartister til at ligne kedelige kontormedarbejdere. Gæsterne tilhører primært LGBT-miljøet, og de gør virkelig noget ud af sig selv, så det er vigtigt, at du gør det samme. Wilde Renate slår dørene op til en psykedelisk fest med flere dansegulve og en central gårdhave, som både har et ildsted og madboder. Det primære dansegulv pumper minimalistisk berlinertechno ud til folket, mens klublokalet ovenpå spiller housemusik, og det tredje dansegulv byder på nu-disco og speed garage. De bedste nætter på Wilde Renate er temanætterne, så tjek deres hjemmeside for det fulde program.

    Der opkræves entré.

    Adresse: Alt-Stralau 70, 10245 Berlin, Tyskland

    Åbningstider: Torsdag til søndag fra midnat til kl. 12.00

    Telefon: +49 30 25041426

  • 7

    Berghain

    Den mest berømte natklub i Berlin

    Berghain
    • Natteliv

    Berghain er en sand technoinstitution i Berlin og kendt af alle, der kommer i miljøet. Det er uhyre svært at komme ind, men hvis det lykkes, har du en helt uforglemmelig nat i vente. Folk rejser hertil fra nær og fjern for at slippe alle hæmninger i den nedlagte fabrik. Det primære dansegulv er omgivet af enorme betonsøjler, der får natklubbens indre til at minde lidt om en kirke, og væggene drypper af fugt fra de mange dansende kroppe.

    Berghain er også velbesøgt af LGBT-miljøet, og udskejelserne kan godt blive ret eksplicitte. For at bevare den løsslupne stemning er det strengt forbudt at tage billeder. Dit kamera bliver dækket med et klistermærke i døren, og fjerner du det, bliver du bortvist. På grund af natklubbens popularitet er der rigtig mange, som bliver afvist i døren.

    Der opkræves entré.

    Adresse: Am Wriezener Bahnhof, 10243 Berlin, Tyskland

    Åbningstider: Tirsdag og torsdag til søndag fra midnat (åben hele weekenden)

  • 8

    ://about blank

    Den bedste LGBT-venlige natklub i Berlin

    ://about blank
    • Natteliv

    ://about blank ser ikke ud af meget udefra, men på den anden side af facaden venter der en fantastisk stemning. Du finder et indendørs dansegulv med pumpende bas natten igennem, men om sommeren foregår festen udendørs i den store gårdhave. ://about blank er ikke lige så prætentiøs som mange andre technoklubber i Berlin, hvilket er ganske forfriskende. Nogle af Berlins største LGBT-arrangementer afholdes her, såsom Diversity og Homopatic. Tjek hjemmesiden for at se det fulde program.

    Adresse: Markgrafendamm 24c, 10245 Berlin, Tyskland

    Åbningstider: Torsdag til søndag fra midnat til kl. 12.00