De bedste oplevelser i Berlin er uden tvivl de imponerende vartegn, der præger en af de mest ikoniske byer i Europa.Den tyske hovedstad blev grundlagt i det 12. århundrede og har en lang og turbulent historie, men i dag emmer metropolen af kreativitet, teknologi og kultur. Byen, der blev genforenet efter Berlinmurens fald i 1989, har bevaret en stor del af sin historiske arv, så der er en lang række spændende seværdigheder at besøge.

Tag på en rejse gennem Berlins historie, fra Alexanderplatz med sine bygningsværker fra DDR-tiden til Rigsdagsbygningen, som var hovedsæde for det tyske kejserrige i det 19. århundrede. Berlin er en by i konstant forandring og en af Europas mest populære feriedestinationer. Læs videre for at finde ud af, hvor du skal starte, når du besøger denne fascinerende by. 

Hvad er de bedste oplevelser i Berlin?

  • 1

    Brandenburger Tor

    Se en af de største historiske seværdigheder i Berlin

    Brandenburger Tor
    • Lavt budget
    • Par
    • Familier
    • Historie
    • Billeder

    Brandenburger Tor er nok en af de bedst kendte seværdigheder i Berlin og er i dag et symbol på fred, demokrati og genforening. Det nyklassicistiske monument fra det 18. århundrede knytter sig til byens urolige historie og besøges årligt af omkring en million mennesker på nytårsaften. Det er en fordel at besøge Brandenburger Tor tidligt om morgenen for at undgå alt for mange turister. Du finder masser af barer, restauranter og madboder omkring den store byport.

    Adresse: Pariser Platz, 10117 Berlin, Tyskland

    Kort
  • 2

    Rigsdagsbygningen

    Nyd den flotte udsigt over Berlin fra en historisk bygning

    Rigsdagsbygningen
    • Par
    • Familier

    Rigsdagsbygningen fra slutningen af det 19. århundrede er et af de mest historiske bygningsværker i Berlin. Den imponerende bygning ligger lige nord for Brandenburger Tor og blev ombygget i 90'erne med en stor glaskuppel på taget, hvorfra der er udsigt over Berlin til alle sider. Der er en god idé at bestille den gratis billet på forhånd, hvis du vil undgå at stå i kø. Der er lydguides til rådighed på flere sprog, som fortæller om bygningen og dens rige historie. Du kan også høre, hvilke seværdigheder du kan spotte oppe fra kuplen.

    Adresse: Platz der Republik 1, 11011 Berlin, Tyskland

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 08.00 til midnat

    Telefon: +49 30 22732152

    Kort
  • 3

    Museumsinsel

    Dyk ned i historien på Berlins museer

    Museumsinsel
    • Par
    • Familier
    • Historie
    • Billeder

    Museumsinsel eller "museumsøen" på dansk er et museumskompleks bestående af fem museer i verdensklasse på den nordlige del af Spreeinsel i det centrale Berlin. Komplekset er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og her kommer du virkelig på en rejse gennem historien. Museerne udstiller hver især utrolige historiske skatte, fra Pergamonaltret og Ishtarporten på Pergamonmuseet til Busten af Nefertiti, der er bevaret på Neues Museum. Det er muligt at købe en billet til tre dage, så du kan udforske alle museerne i dit eget tempo.

    Åbningstider: Tirsdag til søndag fra kl. 10.00 til kl. 18.00

    Kort
  • 4

    Berliner Dom

    Oplev den majestætiske kirke fra det 19. århundrede med front mod Spree

    Berliner Dom
    • Par
    • Historie
    • Billeder

    Berliner Dom er et af de største religiøse vartegn i Tysklands hovedstad. Den kunstfærdige protestantiske kirke blev bygget i 1800-tallet, og stilen er en blanding af italiensk højrenæssance og barok. Dens mest slående element er en 114 meter høj kuppel, der er kronet af et forgyldt kors.

    Indenfor kan du se Wilhelm Sauers fuldt restaurerede orgel med 7.000 orgelpiber, et alter i marmor og onyks skabt af Friedrich August Stüler og omkring 90 rigt udsmykkede sarkofager. Berliner Dom ligger på Museumsinsel mellem Lustgarten og Spree.

    Adresse: Am Lustgarten, 10178 Berlin, Tyskland

    Åbningstider: Mandag til fredag fra kl. 10.00 til kl. 18.00, lørdag fra kl. 10.00 til kl. 17.00 og søndag fra kl. 12.00 til kl. 17.00

    Telefon: +49 30 20269136

    Kort
  • 5

    Mindesmærke for Europas myrdede jøder

    Besøg et rørende mindesmærke

    Mindesmærke for Europas myrdede jøder
    • Historie

    Lige syd for Brandenburger Tor finder du Mindesmærket for Europas Myrdede Jøder. Her kan du gå en tur i dine egne tanker og mindes ofrene for de forfærdelige hændelser, der fandt sted i det 20. århundrede under jødeforfølgelsen. Mindesmærket består af 2.711 betonsteler i forskellig højde, og det er en rørende oplevelse at gå iblandt dem. Museet, der er indrettet under mindesmærket, er ligeledes en intens oplevelse.

    Adresse: Cora-Berliner-Strasse 1, 10117 Berlin, Tyskland

    Åbningstider: Udendørs mindesmærke: åbent døgnet rundt. Museum: Tirsdag til søndag fra kl. 10.00 til kl. 20.00.

    Telefon: +49 30 2639430

    Kort
  • 6

    Alexanderplatz

    Start dagen på en af byens mest besøgte pladser

    Alexanderplatz
    • Lavt budget
    • Par
    • Familier
    • Historie
    • Billeder

    Alexanderplatz, der er kendt som Alex blandt de lokale, er en af de største pladser i Berlin. Med en beliggenhed i hjertet af Berlin er denne plads et vigtigt transportknudepunkt omgivet af stormagasiner og shoppingcentre. Slå dig ned på en af barerne nær springvandet Brunnen der Völkerfreundschaft, og se eksemplerne på socialistisk arkitektur fra det 20. århundrede, herunder det 365 meter høje Fernsehturm samt verdensuret Urania-Weltzeituhr, der blev opført i 1969.

    Adresse: Alexanderplatz, 10178 Berlin, Tyskland

    Kort
  • 7

    Pergamonmuseet

    Besøg et museum og en UNESCO-seværdighed

    Pergamonmuseet
    • Familier
    • Historie

    Pergamonmuseet ligger i en historisk bygning, der er at finde på UNESCO's Verdensarvsliste, og er hjemsted for det ikoniske Pergamonalter. Bygningen stammer tilbage fra 1930, hvor byggeriet blev afsluttet under kejser Wilhelm 2. af Tyskland.

    Det er på dit besøg til dette museum, du finder Pergamonalteret. Dette er en enorm konstruktion, der oprindeligt blev bygget i byen af samme navn i det antikke Anatolien. Alteret er rekonstrueret på Pergamonmuseet, hvor du kan se det i al sin pragt. Du finder det på Museumsinsel i midten af byen.

    Adresse: Bodestrasse 1-3, 10178 Berlin, Tyskland

    Åbningstider: Tirsdag til søndag fra kl. 10.00 til kl. 18.00

    Telefon: +49 30 266424242

    Kort

    Billede taget af Vicenç Valcárcel Pérez (CC BY-SA 4.0) Redigeret

  • 8

    East Side Gallery

    Lad dig fascinere af denne del af Berlinmuren med over 100 vægmalerier

    East Side Gallery
    • Lavt budget
    • Historie
    • Billeder

    East Side Gallery i Mühlenstrasse er en 1,3 km lang del af den ikoniske Berlinmur. Muren delte Øst- og Vestberlin i mere end 30 år, og i dag udgør resterne et mindesmærke og et permanent friluftsgalleri. Du kan se en række vægmalerier af kunstnere fra hele verden.

    Mange af kunstværkerne har stærke politiske budskaber, mens andre er symboler på fred. Et højdepunkt hos East Side Gallery er Dmitry Vrubels graffitimaleri Min gud, hjælp mig at overleve denne dødelige kærlighed, som skildrer et kys mellem den sovjetiske politiker Leonid Bresjnev og lederen af Østtyskland, Erich Honecker. På lørdage kan du deltage i en guidet tur tilrettelagt af fonden for Berlinmuren Stiftung Berliner Mauer på både engelsk og tysk.

    Adresse: Mühlenstrasse 3-100, 10243 Berlin, Tyskland

    Kort
  • 9

    Loppemarkedet i Mauerpark

    Få en unik shoppingoplevelse i Berlin

    Loppemarkedet i Mauerpark
    • Lavt budget
    • Par
    • Familier

    Kig forbi loppemarkedet i Mauerpark om søndagen, og glæd dig til en eftermiddag fyldt med shopping, mad og karaoke. Du finder et stort udvalg af genbrugsmøbler, antikviteter og tøj på dette travle marked. Køb også lidt godt til ganen i en af de mange boder med tyske og internationale favoritter, som kan skylles ned med øl eller et glas vin. Kl. 15.00 kan du sætte kursen mod amfiteatret, når Berlins modigste indbyggere synger karaoke foran en stor menneskeskare. Populært, trendy og festligt – loppemarkedet i Mauerpark er blandt de bedste oplevelser i Berlin.

    Adresse: Bernauer Str. 63-64, 13355 Berlin, Tyskland

    Åbningstider: Søndag fra kl. 09.00 til kl. 18.00

    Kort
  • 10

    Kurfürstendamm

    Tag forbi en af de travleste handelsgader i Berlin

    Kurfürstendamm
    • Par
    • Familier
    • Luksus

    Den fire kilometer lange handelsgade Kurfürstendamm er Tysklands svar på Champs-Élysées i Paris og strækker sig fra Beton-Cadillacs-monumentet i vest til Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche i øst. Butikker, restauranter, hoteller, udstillingslokaler og caféer ligger side om side langs den charmerende boulevard, som overskygges af grønne løvtræer. Mange af butikkerne ligger i den dyrere ende af skalaen, men der er også et udvalg af budgetvenlige mærker som Bershka og H&M. Det er desuden også på Kurfürstendamm, du finder KaDeWe, som er et af de største stormagasiner i Berlin.

    Adresse: Kurfürstendamm, Berlin, Tyskland

    Kort
  • 11

    Prenzlauer Berg

    Hop fra bar til bar i dette livlige kvarter

    Prenzlauer Berg
    • Par

    Prenzlauer Berg er det bedste bud, hvis du vil have en sjov aften i byen i Berlin. Gaderne lige nord for Kollwitzplatz har et godt udvalg af trendy barer. Monterey Bar på Danziger Strasse har et stort udvalg af forskellige slags øl. Du finder ikke mindre end 250 tyske og internationale øl på drinkskortet. Leder du efter noget smart og unikt, kan du kigge forbi WohnZimmer på Lettestrasse. Denne bar er indrettet med vintagemøbler og cool stemning. Badfish Bar på Stargarder Strasse minder om en traditionel newyorkerbar og serverer et udvalg af øl, whisky og cocktails. Det venlige personale skal nok sørge for, at du får en god oplevelse i Berlin.

    Adresse: Prenzlauer Berg, Berlin, Tyskland

    Kort
  • 12

    Wasserturm

    Udforsk et cool kvarter i Pankow-distriktet

    Wasserturm
    • Par
    • Familier
    • Mad

    Wasserturm er et af de ældste vandtårn i Berlin og ligger halvanden kilometer nord for Alexanderplatz i Prenzlauer Berg. I området omkring dette historiske vartegn finder du et væld af restauranter med et bredt udbud af spisekort. Gugelhof er en veletableret restaurant på Knaackstrasse, som serverer mad fra Alsace og Sydtyskland. På hjørnet af Kollwitzstrasse og Sredzkistrasse ligger Café Anna Blume, der især et kendt for deres morgenmad. Er du til fondue og gode vine, kan du sætte kurs mod Ars Vini på Sredzkistrasse. De har et fantastisk udvalg af fondue, også til dessert.

    Adresse: Prenzlauer Berg, 10405 Berlin, Tyskland

    Kort