Vi har fundet de 10 bedste hoteller med vintersol verden over, hvis du trænger til en pause fra de lange og mørke nætter i Danmark. Disse hoteller og resorter indbyder til afslapning og selvforkælelse under solens stråler, så du hurtigt glemmer alt om regntøj og uldsokker.
Forestil dig at ligge under palmetræerne med havet og det gyldne sand som baggrund. Du kan tage hele familien med i tropisk vandland eller booke en romantisk ferie for to. Læs videre for at finde inspiration til din solrige vinterferie – og lad dynejakken blive derhjemme.
- 1
Amavi, MadeForTwo Hotels - Paphos
Ferie kun for par
- Par
- Luksus
Hos Amavi, MadeForTwo Hotels - Paphos kan I få et afbræk fra vinterkulden og se frem til et romantisk ophold på Cypern, blot ét minuts gang fra stranden. Dette 5-stjernede hotel er kun for par og byder på fantastisk havudsigt og fortryllende solnedgange fra alle værelser. Takket være Cyperns varme middelhavsklima bliver frostgrader hurtigt et fjernt minde.
Amavi, MadeForTwo Hotels er et charmerende og luksuriøst tilflugtssted med flere pools, en spa med fuld service og en gourmetrestaurant. Her handler det bare om at slippe alle bekymringer og nyde tosomheden. I kan også undgå den sædvanlige jagt på en ledig liggestol, da hotellet har et velfungerende system til formålet. Hver eftermiddag serveres der desuden gratis smoothies, is og frugtspyd ved poolen.
Adresse: Poseidonos Ave 22, Pafos 8042, Cypern
Telefon: +357 25 274590
Kort - 2
Salobre Hotel Resort & Serenity
Fred og ro i paradis mellem bjergene og havet
- Par
- Familier
- Luksus
Salobre Hotel Resort & Serenity på Gran Canaria må siges at være blandt de 10 bedste hoteller med vintersol verden over. Dette luksuriøse resort ligger blot nogle få kilometer fra øens sydlige kyst i et betagende bjerglandskab. Her kan du glemme alt om hverdagens trummerum og bare nyde udsigten over bjergene og havet.
Salobre Hotel Resort & Serenity er en fredelig oase, som giver næring til krop og sjæl. Start dagen med at tage en dukkert i poolen, forkæl dig selv med en spabehandling, spil en runde golf, eller find dig til rette på en balinesisk-inspireret seng med panoramaudsigt over havet. Den smukke solnedgang fra infinity-poolen på tagterrassen sætter prikken over i'et.
Adresse: C. Swing, s/n, 35128 Las Palmas, Spanien
Telefon: +34 928 94 30 00
Kort - 3
La Zebra Colibri Boutique Hotels
Et pulserende tropisk paradis
- Par
- Familier
- Luksus
Hos La Zebra Colibri Boutique Hotels i Mexico kan du lade vinterfrakken blive hjemme og nyde sommertemperaturer året rundt i Tulum, hvor palmetræer, havet og det gyldne sand aldrig går af mode. På dette luksuriøse boutique-hotel ligger værelserne blot et stenkast fra det krystalklare caribiske hav. Du kan endda booke et værelse med eget svømmebassin.
Den glade og afslappede atmosfære gør La Zebra Colibri Boutique Hotels til et fantastisk sted for både familier og par på bryllupsrejse. Hvad end du drømmer om det autentiske mexicanske køkken, lækre spabehandlinger, forførende aftener med salsadans eller ren afslapning til lyden af blide bølgeskvulp, finder du det her.
Adresse: Carr. Tulum-Boca Paila Km 8.2, Tulum Beach, Zona Hotelera, 77780 Tulum, Quintana Roo, Mexico
Telefon: +52 984 115 4728
Kort - 4
Salini Resort
Stilig perle i Middelhavet
- Par
- Familier
Det elegante Salini Resort på Malta er ikke til at overse med en beliggenhed på toppen af en bakke ned til Salini-bugten. Fra hele resortet er der en betagende udsigt over Middelhavet. En dukkert i en af de mange pools er den perfekte kur mod vintertræthed. Glæd dig til at bytte frostkolde morgener ud med solbadning og friskpresset juice fra poolbaren. Stedets spa er også det perfekte sted at tø op.
Uanset om du bare vil slappe af på hotellet eller kaste dig ud i aktiviteter som snorkling og dykning, er Salini Resort et godt valg, som helt sikkert vil give dig fornyet energi. Hotellet ligger lidt på afstand af byerne på Malta, men det er nemt at komme frem og tilbage med hotellets shuttle og de lokale busser.
Adresse: Salina Bay, Salina, Malta
Telefon: +356 2016 3000
Kort - 5
The Coral at Atlantis
Paradis ved havet med tilhørende vandland
- Oplevelser
- Familier
Hos The Coral at Atlantis i Bahamas kan du glemme alt om vintervejr og tage på eventyr i varme og indbydende omgivelser. Resortet, der meget passende ligger på øen Paradise Island, byder på sjov i lange baner med vandland, golfbane, strand og andre aktiviteter.
Det er et sandt drømmeland for hele familien. Uanset om du kommer for at slappe af eller lade børnene slå sig løs, har The Coral at Atlantis det hele. Der er endda en undersøisk tunnel, hvor du kan kigge nærmere på livet under vandoverfladen. Tør du gå igennem hajtunellen ved Predator Lagoon eller måske besøge barracudaerne?
Adresse: One Casino Drive, Suite 21, 1 Casino Drive, Paradise Island, Bahamas
Telefon: +1 888 877 7525
Kort - 6
Atlantis The Palm
Sjov familieferie med det hele
- Oplevelser
- Familier
Atlantis The Palm ligger på den luksuriøse Palm Jumeirah-ø i Dubai og byder på garanteret vintersol langt fra kulde og sne. Her kan du slappe af på en privat strand, bade i det turkisblå vand i Den Persiske Bugt og vælge mellem et stort udvalg af restauranter til aftensmaden. Det nærliggende Atlantis Mall og strandområdet byder på endnu flere oplevelser og en række eksklusive butikker, hvor du finder lidt af hvert.
Det tilstødende Aquaventure Vandland sikrer timevis af sjov for hele familien med børnevenlige rutsjebaner og soppebassiner til de yngste. Derudover kan du kaste dig ud i en lang række spændende oplevelser, når du booker Atlantis The Palm. Hvad med at dykke ned til en undersøisk by for at udforske livet under havet?
Adresse: Crescent Rd, The Palm Jumeirah, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater
Telefon: +971 4 426 0000
Kort - 7
The Betsy - South Beach
Et elegant hotel ved havet med masser af personlighed
- Historie
- Luksus
The Betsy - South Beach har en ideel beliggenhed langs Miamis ikoniske Ocean Drive, kun få meter fra stranden. Dette familieejede hotel ligger i en historisk bygning i byens art deco-kvarter og emmer af personlighed, afslappet elegance og vintagecharme. Kunst og kultur er en integreret del af stedet og stemningen med kunstudstillinger året rundt og arbejdsområder til kreative sjæle som The Writer's Room.
Uanset om du vil fordybe dig i Miamis kultur, dykke ned i de kulinariske lækkerier eller slikke sol ved poolen på taget med panoramaudsigt over Atlanterhavet, kan The Betsy - South Beach klare det hele. Det har fortjent sin plads på listen over de 10 bedste hoteller med vintersol verden over.
Adresse: 1440 Ocean Dr, Miami Beach, FL 33139, USA
Telefon: +1 844 539 2840
Kort - 8
Kimpton Maa-Lai Bangkok, an IHG Hotel
Stilfuldt overnatningssted i hjertet af storbyen
- Par
- Familier
- Luksus
Kimpton Maa-Lai Bangkok, an IHG Hotel ligger i hjertet af Bangkok og udgør en afslappende oase midt i byens travlhed. Her er udsigt over den fredelige og frodige Lumphini Park, mens byens største seværdigheder stadig er inden for rækkevidde.
Efter en dag fyldt med oplevelser kan du trække dig tilbage til den udendørs pool på Kimpton Maa-Lai Bangkok med fantastisk udsigt over parken eller lade dig forkæle i den luksuriøse spa. Rund aftenen af med en lækker cocktail på tagterrassebaren – det perfekte sted at opleve byen ved solnedgang.
Adresse: 78 Soi Ton Son Lumphini, Pathum Wan, Bangkok 10330, Thailand
Telefon: +66 2 056 9999
Kort - 9
Viceroy Los Cabos
Fantastisk arkitektur og vidunderlig afslapning
- Par
- Familier
- Luksus
Viceroy Los Cabos er en arkitektonisk perle af et resort, der ligger i hjertet af San José del Cabo i Mexico. Indretningen er nærmest overjordisk med glasvægge, baldakiner og vand, der flyder under gangstierne, som forbinder resortets hvide bygninger. Som prikken over i'et strækker den brede sandstrand sig ud mod horisonten i baggrunden.
Viceroy Los Cabos er det ultimative sted at finde din indre ro. Hvis arkitekturen og stranden ikke er nok, kan du booke en spamassage eller deltage i en yogatime. Endelig kan du finde din indre kunstner frem og købe et lærred i hotellets kunstgalleri, så du kan male din helt egen souvenir, mens du nyder udsigten over Den Californiske Bugt.
Adresse: P.º Malecon San Jose Lote 8, Zona Hotelera, 23405 San José del Cabo, B.C.S., Mexico
Telefon: +52 624 104 9999
Kort - 10
Halekulani Okinawa
Himmelsk paradis
- Par
- Familier
- Luksus
Halekulani Okinawa i Japan har en skøn beliggenhed i Okinawa-præfekturet, der er en del af Ryukyuøerne, og byder på fantastisk udsigt over det krystalklare vand og den hvide sandstrand. Med en himmelsk indretning i syv hvide nuancer, udsigt over den omgivende Okinawa Kaigan Quasi Nationalpark og tidløs elegance lever hotellet op til sit navn, der på hawaiiansk betyder "et hus, der hører hjemme i himlen".
Halekulani Okinawa er en luksuriøs oase, der omfatter en spa med fuld service og kvalitetsbehandlinger samt tre infinity-pools, der nærmest flyder sammen med havet. For de eventyrlystne er området en ren legeplads med aktiviteter som dykning, snorkling og kajaksejlads. Det hele udspiller sig midt i Okinawa-præfekturets naturskønne omgivelser.
Adresse: 1967-1 Nakama, Onna, Kunigami District, Okinawa 904-0401, Japan
Telefon: +81 98-953-8600
Kort