Der er så mange Instagram-venlige steder i Barcelona, at det kan være svært at begrænse sig. Vi har udvalgt 14 steder, du bør kigge forbi, hvis du går efter flotte motiver eller selfie-muligheder i den catalanske hovedstad.

Mange af stederne tæller byens berømte vartegn, du måske allerede kender, men der er formentlig også nogle af de lidt mere usædvanlige af slagsen, du ikke har hørt om. Følg os på en billedrundtur til de mest fotograferede steder i Barcelona.

  • 1

    Sagrada Família

    Sagrada Família
    • Billeder

    Der bliver taget rigtig mange billeder af Sagrada Família, men Gaudís imponerende bygningsværk er da også leveringsdygtigt både udefra og indefra. Hvis du vil have hele kirken med på billedet, er Plaça de Gaudí et godt sted at stå, og hvis du vil blive hængende længere, kan du finde et hotel i nærheden af Sagrada Família.

    Kort
  • 2

    Park Güell

    Park Güell
    • Billeder

    Det er også Gaudí, der er manden bag endnu et af de mest Instagram-venlige steder i Barcelona, nemlig Park Güell. Her er en fantastisk udsigt over hele byen, ligesom du kan tage billeder ved den kendte dragetrappe og de andre smukke mosaikker, Hypostyl-hallen og udsigtspunktet Virolai.

    Kort
  • 3

    Katedralen i Barcelona

    Katedralen i Barcelona
    • Billeder

    Katedralen i Barcelona fotograferes allerbedst fra pladsen foran dette gotiske bygningsværk. Du kan dog også gå lidt længere væk til gaden Carrer del Dr. Joaquim Pou. Her kan du fange katedralens tårne indrammet af bygningerne i den smalle, brolagte gade.

    Kort
  • 4

    Palau de la Música Catalana

    Palau de la Música Catalana
    • Billeder

    Koncertsalen i Palau de la Música Catalana er et overdådigt sted at fotografere med de gyldne buer, kuplen af glasmosaikker i loftet og de sirlige udsmykninger. Bygningens ydre er også noget helt særligt, men det kan være svært at tage et rigtig godt billede, da gaden er ret smal.

    Kort
  • 5

    Camp Nou

    Camp Nou
    • Billeder

    Stadionet Camp Nou er måske ikke specielt smukt eller fotogent i sig selv. Men hvis du får mulighed for at komme til en kamp, hvor du kan følge FC Barcelona spille fra lægterne, er der masser af fotomuligheder i både fodboldfans og fodboldspillere. Hvis du vil overnatte i nærheden af Camp Nou, skal du være opmærksom på kampprogrammet, da der hurtigt kan blive fyldt op ved særlige kampe.

    Kort
  • 6

    Bunkerne i Carmel

    Bunkerne i Carmel
    • Billeder

    Bunkerne i Carmel ligger på en bakketop i den nordlige del af byen med udsigt over Barcelona og blev brugt under den spanske borgerkrig. Tidligere har dette udsigtspunkt været lidt af en skjult perle, men i dag kommer her mange turister og fotografer for at tage billeder af panoramaudsigten. Bunkerne i Carmel ligger øst for Park Güell og har også fået deres eget lille museum under navnet MUHBA Turó de le Rovira.

    Kort
  • 7

    Barceloneta Strand

    Barceloneta Strand
    • Billeder

    Barceloneta Strand ligger nord for havnen og er nok Barcelonas mest kendte strand med masser af gode fotomuligheder. Du kan blandt andet tage et billede på stranden med det elegante sejlformede hotel W Barcelona i baggrunden.

    Kort
  • 8

    Montjuïc Magiske Springvand

    Montjuïc Magiske Springvand
    • Billeder

    Montjuïc Magiske Springvand er helt klart et billede eller flere værd. Navnet er ganske passende, for de mange farver, effekter og den tilhørende musik gør springvandet fra begyndelsen af 1900-tallet til noget helt særligt. Et af de bedste tidspunkter at tage et billede af Montjuïc Magiske Springvand er lige efter solnedgang, hvor himlen er mørkeblå.

    Kort
  • 9

    Casa Batlló

    Casa Batlló
    • Billeder

    Casa Batlló er endnu et af arkitekten Antoni Gaudís bygningsværker, som er værd at lægge vejen forbi. Med sine farverige, bølgende former er facaden på dette palæ blandt de mest fotograferede seværdigheder i byen. Vælg et hotel i nærheden af Passeig de Gràcia, hvis du vil have Casa Batlló og andre vigtige seværdigheder inden for gåafstand.

    Kort
  • 10

    La Boqueria Marked

    La Boqueria Marked
    • Mad

    La Boqueria er et smukt, overdækket marked fra 1800-tallet, som ligger ca. midt på gågaden La Rambla. Her kan du tage billeder af de mange boder med frugt og grøntsager i sindrige opstillinger, nyde den livlige stemning, hvile benene og få lidt smagsprøver i madbarerne.

    Kort
  • 11

    Ciutadella Park

    Ciutadella Park
    • Billeder

    Ciutadella Park er en tiltrængt grøn oase, hvis du får brug for en pause og lidt frisk luft. Samtidig er parken et af de mest Instagram-venlige steder i Barcelona med det store springvand i det nordlige hjørne som oplagt motiv. Et andet godt bud er triumfbuen Arc de Triomf, der ligger 300 meter mod nordvest uden for Ciutadella Park.

    Kort
  • 12

    Carrer del Bisbe

    Carrer del Bisbe
    • Billeder

    Carrer del Bisbe betyder biskoppens gade og er en berømt smal gade i det gotiske kvarter Barri Gòtic. Den fire meter brede gade ligger mellem knejsende stenbygninger på hver sin side, og fem meter over jorden hænger en gotisk bro som kilet ind mellem murene. Tag dertil tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvis du vil sikre dig et billede uden for mange mennesker på.

    Kort
  • 13

    La Rambla

    La Rambla
    • Billeder

    Barcelonas lange gågade La Rambla er fyldt med mennesker og liv både dag og nat. Her er blandt andet klovne, menneskestatuer, akrobater, dansere og mimere, som optræder hver dag foran de mange forbipasserende. Det kan give et overraskende element i dine billeder fra La Rambla, hvis du har en gadekunstner i for- eller baggrunden.

    Kort
  • 14

    Tapas og vin

    Tapas og vin
    • Billeder

    Tag til et af byens mange udskænkningssteder med tapas og vin. Det kunne for eksempel være en bodega, der i Barcelona er lig med en lille vinbar eller traditionel købmandsbutik, hvor du kan få et glas direkte fra vintønden. Der er rig mulighed for at tage billeder, både af de historiske omgivelser og de lækre småretter, du kan få serveret til vinen.

Stephan Audiger | Rejseentusiast