Barcelona er et af Spaniens mest populære rejsemål og byder på nogle af Europas bedste strandklubber og barer. Både strandløver og festaber kan nyde godt af de mange muligheder langs kysten, som ofte syder af aktivitet til langt ud på natten.
Stederne fungerer tit som restaurant om dagen og omdannes til natklubber efter midnat. Tag et kig på vores liste over de otte bedste strandklubber og barer i Barcelona for at finde et sted, der passer til dit tempo.
- 1
Bambú Beach Bar
En strandbar i hyggelige omgivelser ved vandet
- Mad
- Natteliv
Bambú Beach Bar er en populær strandbar, som serverer lækker mad og et varieret udvalg af drinks i behagelige omgivelser, helt ned til vandet. Middelhavskøkkenet kombineres med internationale retter, og der er både nachos, tapas og hamburgere på menukortet.
Udvalget af drinks er også varieret med både mojitos, øl og sangria. Derudover kan du bestille kaffe, juice eller en smoothie til at stille tørsten. Det er nemt at finde Bambú Beach Bar, som ligger i den ene ende af Nova Mar Bella-stranden, lidt nord for centrum.
Adresse: Ronda Litoral, s/n, 08005 Barcelona, Spanien
Åbningstider: Søndag til torsdag fra kl. 10.00 til midnat, fredag og lørdag fra kl. 10.00 til kl. 02.00
Telefon: +34 667 55 97 18
Kort - 2
Shôko
Et af de mest populære feststeder i byen
- Natteliv
Shôko er en populær natklub, bar, restaurant og lounge, som ligger sammen med en række andre feststeder i den ene ende af Somorrostro Strand. Stedet drives som restaurant om dagen, men omdannes efter solnedgang til en pulserende natklub med lange køer ved dørene.
Shôko er blevet kåret som en af de 100 bedste natklubber i verden og fortjener dermed en plads på vores liste over de bedste strandklubber og barer i Barcelona. De lokale DJ's har styr på musikken, og atmosfæren kombineret med de tunge beats gør det nemt at feste, indtil solen står op.
Adresse: Passeig Marítim de la Barceloneta, 36, 08005 Barcelona, Spanien
Åbningstider: Dagligt fra kl. 12.00 til kl. 06.00
Telefon: +34 932 25 92 00
KortBillede taget af Shokobarcelona (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 3
Carpe Diem Lounge Club
En luksuriøs og sofistikeret natklub
- Mad
- Natteliv
Carpe Diem Lounge Club er en af de bedste strandklubber og barer i Barcelona, som ligger ved lystbådehavnen Port Olímpic. Her er en tilbagelænet stemning og en udendørs terrasse, som byder på en smuk udsigt over stranden. Restaurantens interiør er indrettet med loungemøbler og private VIP-områder.
Både mad og drikke er af høj kvalitet, og menukortet har noget for alle. Der serveres en blanding af middelhavsretter og asiatiske retter samt er varieret udvalg af drinks. Er du til kreative cocktails, bliver du heller ikke skuffet over udvalget hos Carpe Diem Lounge Club.
Adresse: Passeig Marítim de la Barceloneta, 32, 08003 Barcelona, Spanien
Åbningstider: Dagligt fra kl. 12.00 til kl. 05.30
Telefon: +34 932 24 04 70
Kort - 4
The Coconut Club
En strandbar med smag af Caribien
- Mad
- Natteliv
The Coconut Club er en populær bar i caribisk stil, som serverer lækker mad og velsmagende drinks i en hyggelig atmosfære. Du kan sætte tænderne i alt fra sandwich og hamburgere til salater og tacos, efterfulgt af en farvestrålende cocktail.
Drinksudvalget er rimeligt omfattende og inkluderer klassikere som sangria og mojitos samt specialudvalgte caribiske drinks. Der er både indendørs og udendørs servering på The Coconut Club.
Adresse: Carrer de Ramon Trias Fargas, 2, 08005 Barcelona, Spanien
Åbningstider: Mandag til lørdag fra kl. 12.00 til kl. 03.00
Telefon: +34 609 84 66 43
Kort - 5
Vai Moana
En klassisk chiringuito helt ned til vandet
- Mad
- Natteliv
Vai Moana er en populær "chiringuito" på stranden, som serverer lækre drinks og har masser af behagelige siddepladser, hvor du kan hygge dig til langt ud på aftenen. Det er en af de mindre af slagsen, hvilket er med til at skabe en intim stemning.
Du finder et udvalg af velsmagende drikkevarer, uanset om du er til cocktails, smoothies eller juice. Deres margaritas og daiquiris er særligt populære, især om sommeren. Derudover serverer Vai Moana både morgenmad, kolde og varme sandwich, tapas og meget mere.
Adresse: Av. del Litoral, 08005 Barcelona, Spanien
Åbningstider: Søndag til torsdag fra kl. 10.00 til midnat, fredag og lørdag fra kl. 10.00 til kl. 02.00
Telefon: +34 608 32 43 50
Kort - 6
Xiringuito Escribà
En af kronjuvelerne på Bogatell-stranden
- Mad
- Natteliv
Xiringuito Escribà er en strandbar for alle, der vil opleve Barcelonas natteliv i kombination med et imponerende udvalg af mad og drinks. Stedet har en perfekt beliggenhed med udsigt over vandet og en afslappet atmosfære.
De fleste siddepladser er udendørs med overdækning i tilfælde af dårligt vejr. Xiringuito Escribà er blandt andet kendt for deres paella, som både serveres med kylling, skaldyr eller grøntsager.
Adresse: Av. del Litoral, 62, 08005 Barcelona, Spanien
Åbningstider: Dagligt fra kl. 13.00 til kl. 22.30
Telefon: +34 932 21 07 29
Kort - 7
Bestial
En loungeterrasse med udsigt til Middelhavet
- Mad
- Natteliv
Bestial er blandt de bedste spisesteder og barer i Barcelona og byder på en loungeagtig indretning og en tilbagelænet stemning. Restauranten er beliggende i den ene ende af Somorrostro Strand, nedenfor arkitekten Frank Gehrys store skinnende guldfisk, Peix Olímpic.
Du kan med fordel bestille nogle af de middelhavsretter, Bestial er så kendt for. Deres paella er også en lokal favorit. I weekenden omdannes stedet til en populær natklub, hvor DJ's spiller til langt ud på natten.
Adresse: Carrer de Ramon Trias Fargas, 2-4, 08005 Barcelona, Spanien
Åbningstider: Torsdag til lørdag fra kl. 13.00 til kl. 03.00, onsdag og søndag til kl. 01.00
Telefon: +34 932 24 04 07
Kort - 8
Opium Barcelona Restaurant and Club
En af de hotteste og mest trendy natklubber i byen
- Mad
- Natteliv
Opium Barcelona Restaurant and Club er en restaurant, bar, lounge og natklub med en eksklusiv atmosfære, beliggende ned til stranden. Vær opmærksom på, at du skal være festligt klædt på for at blive lukket ind.
Når du først er inden for dørene, finder du alt det, du kunne ønske dig af en natklub. Du kan med fordel spise aftensmad på Opium Barcelona Restaurant and Club og vente, indtil restauranten omdannes til natklub omkring midnat. På den måde slipper du også for at stå i kø.
Adresse: Passeig Marítim de la Barceloneta, 34, 08003 Barcelona, Spanien
Åbningstider: Søndag til torsdag fra kl. 13.00 til kl. 05.00, fredag og lørdag til kl. 06.00
Telefon: +34 932 21 32 24
KortBillede taget af Costa Este (CC BY-SA 3.0) Redigeret