De bedste skisportssteder i Schweiz byder på fantastiske bjerglandskaber, spektakulære pister og vintermagi i lange baner. De Schweiziske Alper udgør mere end halvdelen af landets areal, og du finder derfor hundredvis af skisportssteder fordelt i de bjergrige regioner.
Vi har udvalgt 10 af de bedste, hvor eventyrlystne skiløbere og fans af offpiste kan slå sig løs i puddersneen. Der mangler dog heller ikke lettere grønne bakker i disse skiområder i Schweiz, som også egner sig godt til selv helt spæde nybegyndere. Takket være højtliggende gletsjere er nogle af stederne åbne året rundt, så du behøver ikke vente til vinterferien med at spænde skiene på.
- 1
Zermatt
Sus ned ad en af de bedste pister i Schweiz
- Oplevelser
- Luksus
Zermatt er et af de bedste skisportssteder i Schweiz med en kombination af fantastisk skiløb og udendørsaktiviteter, et bredt udvalg af faciliteter og utrolige bjerglandskaber. Dette populære skisportssted i den sydlige del af landet er desuden et af de højest beliggende i Schweiz, lige nord for det berømte pyramideformede bjerg, Matterhorn, som du måske kender fra Toblerone-indpakningen.
Der er over 200 kilometer pister i Zermatt, og selvom der er nogle for alle niveauer, vil især de mere øvede have et stort udvalg med lange og varierede blå og grønne pister på tværs af tre områder. Det er også muligt at tage en smuttur ind i Italien på ski, da Zermatt ligger lige på grænsen mellem de to lande. Hvis du trænger til en pause fra pisterne, kan du gå en tur i hovedgaden Bahnhofstrasse, der byder på shopping eller afterski.
Kort - 2
Sankt Moritz
En vintersportsby i verdensklasse
- Oplevelser
- Luksus
Sankt Moritz er en verdenskendt vintersportsdestination ved foden af Piz Nair i Albula-alperne i den østlige del af landet og et af de bedste skisportssteder i Schweiz. Herfra kan du udforske Corviglia-bjergets pister via en kabelbane. Sus ned ad samme pister som deltagerne under VM i alpint skiløb i 1934 samt Vinter-OL i 1928 og 1948.
Andre store ski- og snowboardområder i Sankt Moritz tæller Diavolezza med 350 kilometer maleriske pister og Corvatsch med 23 pister på i alt 120 kilometer. Derudover finder du en bobslædebane ved navn Cresta samt en udendørs skøjtebane og den smukke sø St. Moritzersee, der fryser til om vinteren.
Kort - 3
Grindelwald
Alpin skønhed med skiløb om vinteren og vandreture året rundt
- Oplevelser
- Billeder
Grindelwald er en malerisk landsby i det centrale Schweiz, som putter sig i en dal, omgivet af bjergene Eiger, Jungfrau og Mönch. Mange kommer her om sommeren for at vandre i det naturskønne landskab, mens skiløbere valfarter hertil, når sneen falder om vinteren. Mellem landsbyen og Eigers nordlige klippevæg løber de røde og blå pister.
Hvis du ikke står på ski, kan du nyde godt af kælkebakken eller vandreruterne, som også er populære i denne del af Jungfrau-regionen. Grindelwalds dramatiske beliggenhed i Berner Alperne har desuden medvirket i film lige fra James Bond til Star Wars.
Kort - 4
Davos-Klosters-Serneus
En af de største vinterlegepladser i De Schweiziske Alper
- Oplevelser
- Luksus
- Billeder
Området Davos-Klosters-Serneus i det sydøstlige Schweiz består af en række bjerglandsbyer og skisportssteder, der tilsammen udgør en af de største vinterlegepladser i De Schweiziske Alper. Skiområdet Klosters er en vinterdestination for de kendte og kongelige – kabelbanen til toppen af Gotschnagrat-bjerget er endda opkaldt efter prins Charles.
Parsenn er et af de primære skiområder mellem Davos og Klosters med masser af pister og offpistemuligheder. Her afholdes også det årlige Parsenn Derby, en af de ældste styrtløbskonkurrencer i Schweiz. Du kan komme frem til Parsenn med kabelbane fra Davos eller Klosters. Andre områder i Davos-Klosters-Serneus tæller Selfranga, Madrisa og aktivitetsparken Madrisa Land.
Kort - 5
Wengen
En charmerende landsby med spændingsfyldt vintersport
- Oplevelser
Wengen er en charmerende landsby i Berner Alperne i det centrale Schweiz, lige nordvest for Lauberhorn-bjerget, hvor styrtløbet Lauberhornrennen afholdes. Dermed er Wengen også et mekka for spændingshungrende skiløbere med appetit for hurtige nedfarter og slalom.
Konkurrencen afholdes hvert år i januar, hvor professionelle skiløbere kaster sig ud på verdens længste og vildeste styrtløbsbane – en 4,48 kilometer lang nedfart, der starter oven over dalen Lauterbrunnental. Alle andre kan dog også nyde godt af det skønne skisportssted samt den vidunderlige udsigt til bjergene Eiger, Mönch og Jungfrau.
Kort - 6
Crans-Montana
Stå på ski ad nogle af Schweiz' mest solrige pister
- Oplevelser
Crans-Montana i det sydlige Schweiz ligger på et plateau, hvorfra du kan nyde den spektakulære udsigt til Wallis-Alpernes sneklædte tinder. Skiområdet byder på 140 kilometer afmærkede pister i forskellige sværhedsgrader og et betagende langrendsterræn på den flade Plaine Morte Gletsjer.
De fleste af Crans-Montanas lange pister er sydvendte, hvorfor skisportsstedet har fået ry for at være et af de mest solrige i Schweiz. Størstedelen af pisterne er røde og dermed velegnede til øvede skiløbere. Efter en aktiv dag i sneen kan du sætte kursen mod landsbyens afterski – udbuddet i Crans henvender sig til et mere sofistikeret publikum, mens Montana er ganske traditionelt og afslappet.
Kort - 7
Adelboden
Skiløb og schweizisk fondue
- Oplevelser
Adelboden er en schweizisk bjerglandsby syd for forbundshovedstaden Bern og en populær skidestination med over 210 kilometer pister i verdensklasse, som løber gennem Berner Alperne. En skiferie her giver også mulighed for at udforske området omkring søen Oeschinensee længere mod øst.
Højdepunktet i Adelboden er Det Internationale Skiforbunds verdensmesterskaber, som afholdes her hvert år. Mens Adelboden primært har pister til øvede skiløbere, hænger området sammen med det mindre skiområde Lenk, som egner sig godt til familier. Du kan komme frem og tilbage mellem de to områder med en lift. Inden du rejser hjem, bør du forkæle dig selv med den klassiske schweiziske ostefondue, som serveres i landsbyens rustikke restauranter.
Kort - 8
Gstaad-Saanen
En sjov vinterdestination for alle aldre
- Oplevelser
- Luksus
Skisportsområdet Gstaad-Saanen i det sydvestlige Schweiz har 250 kilometer fremragende pister, som egner sig godt til øvede skiløbere. Mange nyder også godt af det træklædte offpisteterræn. Området har desuden brede blå pister, familievenlige skilifter og faciliteter, som gør Gstaad-Saanen til et udmærket valg til børnefamilier.
Den charmerende landsby Gstaad har en eksklusiv, men stadig hyggelig atmosfære, hvor Prada- og Louis Vuitton-forretninger ligger side om side med de traditionelle alpehytter. Det er også et godt sted til afterski. Saanen længere mod nord er mere fredelig og oplagt til en familiemiddag.
Kort - 9
Saas-Fee
Et schweizisk skieventyr tæt ved den italienske grænse
- Oplevelser
- Billeder
Det klassiske skisportssted Saas-Fee ligger blot et stenkast fra grænsen til Italien og danner udgangspunkt for at udforske mere end 100 kilometer pister i dalen Saastal. Skiløbet er heller ikke begrænset til vintermånederne i Saas-Fee, takket være de nærliggende gletsjere Dom og Allalinhorn, der byder på 20 kilometer skønne pister.
Nede i byen kan du slentre gennem gaderne og beundre de charmerende traditionelle alpehytter. Spis middag 3.500 meter over havets overflade på Revolving Restaurant Allalin, en roterende restaurant. Besøg også isgrotten Pavillon de Glace, som er hugget ind i en gletsjervæg, og hvor du kan gå rundt og kigge på en række fascinerende isskulpturer.
Kort - 10
Leukerbad
Nyd godt af skiløb og spa på dette store schweiziske skisportssted
- Oplevelser
Leukerbad er et skisportssted i den sydvestlige del af Schweiz og det perfekte udgangspunkt for at opleve det maleriske landskab i skiområdet Torrent. Du finder 53 kilometer pister, hvoraf de fleste er røde og sorte med et par blå indimellem. Børn og begyndere kan i stedet søge mod Snowpark Erli i nærheden af landsbyen.
Efter en aktiv dag i sneen kan du afslutte dagen med en lindrende tur i Leukerbads varme termiske kilder. Landsbyen huser nemlig et af de bedste og højest beliggende spa- og wellnesscentre i Alperne.
Kort