Landskabet, fjordene og naturen er blandt Norges allerstørste trækplastre. Det er ikke uden grund, at utallige skibe langs den norske kyst sejler ind og ud af fjordene året rundt. De majestætiske bjerge, som stiger direkte op fra havet, beklædt med frodige skove og imponerende vandfald, figurerer på tusindvis af feriebilleder hvert eneste år. Der er en årsag til, at de er så populære – du finder ikke smukkere fjorde noget andet sted i verden. Uanset om du vil opleve dem i bil eller på et krydstogt, kan du finde inspiration til Norges syv mest spektakulære fjorde her.
- 1
Geirangerfjorden
Denne klassiske fjord har tiltrukket besøgende i mange år
- Oplevelser
- Familier
- Billeder
Det var i Geirangerfjorden i den vestlige del af Norge, at det store norske krydstogteventyr begyndte. Her startede skibene med at sejle til lyden af kameraklik og imponerede suk. Den omkring 35 kilometer lange strækning fra Storfjorden til Geiranger er en af Norges mest trafikerede vandveje. De fleste sejler hertil for at besøge Geiranger. Der afgår krydstogter fra enten Bergen i syd eller Trondheim i nord. Det er en af de bedste måder at opleve den smukke fjord på. Alternativt kan du køre til Geiranger og nyde godt af de smukke bjergområder på vejen.
Kort - 2
Nærøyfjorden
En perle i Aurland med en mangfoldig natur
- Oplevelser
- Familier
- Billeder
En rejse til denne lille gren af Aurlandsfjorden midt i Norge – som igen er en del af Sognefjorden – der også er kendt som Nærøyfjorden, er næsten som at rejse tilbage i tiden. Her ligger en række landsbyer, som kun kan nås via vandet. Inderst inde i fjorden ligger Gudvangen, der engang var et livligt færgeleje, men som har mistet lidt af sin status, efter at Lærdalstunellen blev bygget til biltrafik. Det har dog givet landsbyen mulighed for at genfinde sine rødder. Her finder du hyggelige caféer og gæstfrie indbyggere, som gerne viser dig rundt, hvad enten du ankommer i bil eller med skib.
Kort - 3
Aurlandsfjorden
Vestlandet: vildt, vidunderligt og voldsomt
- Oplevelser
- Familier
- Billeder
Aurlandsfjorden og -dalen er kendt for sine dybe rødder og lange traditioner. Fjordarmen, som strækker sig 30 kilometer mod syd fra Sognefjorden midt i Norge, tager dig med gennem gamle norske kulturlandskaber. Her løber vandfaldene ned ad bjergvæggen på stribe, mens små gårde balancerer på klippefremspring højt over vandet. Små fiskerbåde ligger og vugger i strandkanten, og de mange flotte trævillaer vidner om fortidens storhed og rigdom. Inde i landet kan du besøge idylliske æbleplantager og smage saft, som er lavet af de lokalt dyrkede æbler. Centrum af Aurlandsvangen er rigtig hyggelig og også værd at besøge.
Kort - 4
Lysefjorden
Verdenskendte udkigspunkter og en venlig sælkoloni
- Oplevelser
- Familier
- Billeder
Lysefjorden er måske mest kendt for de mange måder, hvorpå du kan se fjorden fra oven – for eksempel fra Preikestolen eller Kjeragbolten. Disse klippeformationer er dog lige så imponerende set fra vandoverfladen, og det er let at tage en tur ind i Lysefjorden, hvis du holder ferie i Stavanger i det sydvestlige Norge. Hvad enten du rejser i bil eller med båd, kan du nå at se rigtig meget på bare en halv dag. Hvis du vil opleve endnu mere, kan du også gøre ophold i Lysebotn.
Kort - 5
Trollfjorden
Gamle klipper, nordnorsk gæstfrihed og endeløse sommernætter
- Oplevelser
- Familier
- Billeder
Trollfjorden er den korteste af fjordene og bare 2,5 kilometer lang. Det er ikke bare den korteste fjord, men det er også den, som ligger længst mod nord – nemlig i Vesterålen i Nordland. For at komme frem til Trollfjorden må du først sætte kurs mod øen Austvågøya i Lofoten, hvor fjorden ligger på den østlige side. På sit smalleste sted er Trollfjorden bare 100 meter bred, men den åbner sig op, efterhånden som du kommer længere ind i landet. Læg mærke til de sorte klippeformationer langs vandet. Dette er nogle af de ældste grundfjeld i Norge.
Kort - 6
Hardanger
Livsnerven i Vestlandets måske mest kulturrige region
- Oplevelser
- Familier
- Billeder
Hardanger-området strækker sig fra bjergene og ud til Norges vestkyst, selv uden fjorden. Det har gjort indbyggerne til et berejst folkefærd. Selvom de bedst kan lide at være derhjemme, er de verdenskendere og stolte af deres egen kultur på en måde, som er langt fra alle forundt. Den bedste måde at opleve Hardangerfjorden på er med bil fra for eksempel Bergen, der ligger halvanden times kørsel derfra, samt krydstogt undervejs. I regionen produceres en stor mængde frugt, og der er næsten altid en overflod af saft, syltetøj og cider, som du kan købe fra områdets bønder.
Kort - 7
Sognefjorden
Landets største og mest indbydende fjord deler næsten Norge på midten
- Oplevelser
- Familier
- Billeder
Sognefjorden er Norges største fjord, og hele Sogn-distriktet rummer enormt mange landsbyer og naturområder. Fjorden er over 200 kilometer lang fra mundingen i havet til Årdalstangen inderst i fjorden. Det er derfor naturligt, at der bor mange forskellige mennesker i Sogn. Hvis du udforsker Sognefjorden i bil, har du mulighed for at besøge mange flotte steder undervejs og tage på jagt eller fiske i naturen. Uanset hvordan du rejser, får du en uforglemmelig ferie ved Sognefjorden.
Kort