Det er ikke svært at finde en god strand i Finland. De tusinde søers land har selvfølgelig også tusindvis af strande ved selvsamme søer, hvor du kan få en dukkert i sommervarmen. Hvis du hellere vil bade i havet, er der også utallige strande og klipper ved kysten lige fra det sydlige Finland og hele vejen op langs Den Botniske Bugt. Så selvom en badeferie i Finland måske ikke lige er det første, der falder dig ind, er der rigeligt med skønne klitter og skjulte bugter.
Nogle af strandene har været populære feriesteder siden begyndelsen af 1900-tallet og tiltrækker både finske og udenlandske turister, der nyder godt af sol og strandliv. Andre er ud over deres kulturhistoriske betydning berømte for deres dyre- og planteliv. Ofte er der også mulighed for at dyrke forskellige former for vandsport som at surfe eller stå på paddleboard på Finlands bedste strande.
- 1
Yyteri Strand
Oplev den sydlandske stemning på denne kilometerlange strand
- Oplevelser
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
Yyteri Strand er én af de mest berømte strande i Finland. Denne skønne strand med de bagvedliggende klitter kan da også byde på hele seks kilometer med gyldent sand. Yyteri Strand ligger på den finske vestkyst ud mod Bottenhavet og er blevet kaldt en af de smukkeste strande i Norden.
Klitområdet og de sarte planter bliver beskyttet ved hjælp af de anlagte stier, som gæster på stranden skal følge. I 2019 modtog Yyteri som det første sted i Finland miljømærket Green Key. Det lave vand ud for kysten gør stranden velegnet til både store og små. Udover den oplagte svømmetur kan du på Yyteri Strand også prøve at surfe og stå på paddleboard. Det er også værd at overveje en sejltur eller en vandretur ved kysten, som er kendt for sine vadefugle.
Kort - 2
Hietaranta Strand
Besøg den største strand i den finske hovedstad
- Oplevelser
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
Hietaranta Strand eller Hietsu, som den også kaldes, ligger i bydelen Etu-Töölö i det centrale Helsinki. Derfor er det også nemt at nå frem til fods, på cykel eller med offentlig transport. Vandet ud for denne sandstrand bliver kun langsomt dybt, hvilket er populært hos børnefamilier. Mange kommer også hertil for at spille beachvolley, ligesom der bliver spillet basketball og ultimate.
I sommersæsonen finder du omklædningsrum og bruser på stedet. Der ligger også en café i strandpavillonen, hvor du kan sidde på terrassen og få lidt at spise og drikke. Om sommeren er der en livredder på stranden, som også bliver brugt til koncerter.
KortBillede taget af Jonik (CC BY-SA 3.0) Redigeret
- 3
Nallikari Strand
Hop i vandet ved Bottenbugten mod nord
- Oplevelser
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
Nallikari Strand er en af de nordlige af slagsen i Finland, og den ligger på en ø ud til Bottenbugten i byen Oulu. Stedet er populært blandt både lokale og turister, blandt andet på grund af beliggenheden knap fire kilometer fra centrum. Der har været offentlig strand ved Nallikari siden 1940'erne, og i dag bliver det bløde sand betrådt af tusindvis af gæster hver sommer. Området frekventeres også af rulleskøjteløbere, cyklister og folk, der træner på fitnessudstyret og boldbanerne.
Nallikari Strand råder over en restaurant og en café, ligesom der er livreddere til stede om sommeren. Den lavvandede sandstrand er særligt god til familier med små børn, der kan lege på den nærliggende legeplads. Udover stranden kan du også udforske det omkringliggende Hietasaari-område med historiske villaer og varierede vandrestier.
Kort - 4
Plagen Strand
Tank op på sommerstemning i en historisk finsk badeby
- Oplevelser
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
Plagen Strand er en af de mest populære strande i Hanko, der ligger på Finlands sydligste spids på Hanko-halvøen. Dette område har længe været velbesøgt som badeby på grund af de 130 kilometer kystlinje, hvoraf 30 af dem udgøres af strande. Hvis du er på jagt efter Finlands bedste strande, er Hanko derfor et godt sted at lede. Plagen Strand, der også går under navnene Karuselliranta og Tennisranta, ligger i en af Hankos små bugter ud til Den Finske Bugt.
Den lavvandede strand er populær blandt familier med børn, og alt efter vindretningen kan vandet føles ret varmt. Både børn og voksne er begejstrede for strandens vandkarrusel, der står på omkring 50-60 centimeters dybde. Der er også en legeplads, volleyballbane, strandcafé, et vandland, omklædningsrum og toilet på stedet. Det lave vand gør også Plagen Strand til et oplagt sted at prøve at stå på paddleboard.
KortBillede taget af Matti Paavola (CC BY-SA 3.0) Redigeret
- 5
Bellevue Strand
Slap af på denne solbeskinnede strand med traditionelle træhytter
- Oplevelser
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
Bellevue Strand i Hanko er kendt for sine charmerende hvide strandhytter og det lave vand, som kan føles meget varmt, hvis vindretningen er rigtig. Hanko ligger på Finlands sydkyst på spidsen af Hanko-halvøen, der er landets sydligste punkt. Netop kystlinjen har gjort området til en populær sommerferiedestination. Der er nemlig 130 kilometers kyst at boltre sig på, hvoraf der er strande på hele 30 kilometer af dem.
Bellevue Strand ligger øst for Plagen Strand og byder som regel på masser af sol. Stranden fortsætter knap to kilometer mod øst under navnet Långsanda Naturreservat med områdets karakteristiske klitter. På Bellevue Strand finder du også tre af de strandhytter af træ, som Hanko er kendt for, især på Instagram.
Kort - 6
Rauhaniemi Strand
Tag en sødukkert ved en storbystrand
- Oplevelser
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
På Rauhaniemi Strand kan du tage en pause fra storbylivet og svømme en tur i søen Näsijärvi nord for Tampere i det vestlige Finland. Denne strand ved Finlands tredjestørste by udgøres faktisk af to separate strande, hvor den lave lagune mod syd er særlig god til børn. Vandet bliver kun langsomt dybt og derfor varmet hurtigt op af solens stråler. Der er masser af plads i sandet til både solbadning og leg, ligesom du også kan finde skygge under områdets træer.
Den anden del af Rauhaniemi Strand hører til den offentlige sauna, hvor vandet hurtigt bliver dybt og passer bedre til erfarne svømmere. Prøv også den populære udspringsvippe, inden du lægger dig til rette på den varme klippe.
KortBillede taget af Haltiamieli (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 7
Suomenlinna Strand
Svøm en tur i historiske omgivelser
- Oplevelser
- Lavt budget
- Par
- Familier
- Billeder
Den finske hovedstads berømte fæstning byder også på bademuligheder ved Suomenlinna Strand. Både Suomenlinna og den tilhørende strand ligger på en ø ud for Helsinki, og når du er færdig med at udforske forsvarsværket, kan du styre mod vest til denne lille strand. Læg håndklædet på klipperne eller den halvmåneformede strand.
Der er adgang til stranden via en populær vandresti, hvorfra du kan tage en trappe ned til vandet. Der bliver ikke holdt opsyn med denne strand, men du finder toilet og bruser i nærheden.
KortBillede taget af Azylber (CC BY-SA 3.0) Redigeret