Vikingemuseet ligger på Bispetorv midt i Aarhus, og her kan du tage på en historisk rejse tre meter under nutidens gadeniveau. I de underjordiske udstillingslokaler finder du vikingetidens Aros, der var navnet på Aarhus i vikingetiden, og undervejs kan du høre historier om de oprindelige vikingers liv.
Få en unik oplevelse på Vikingemuseet med et glimt af vikingebyen bag voldene. Bliv blandt andet klogere på Harald Blåtands tid med vikingehandel, de mange angreb og de nedgravede grubehuse. Når du går på opdagelse i denne helt særlige udstilling, kan du kort sagt opleve, hvordan Aarhus så ud for over 1.000 år siden.
Vikingemuseet i Aarhus - et af højdepunkterne ved "De 10 bedste museer i Aarhus" og "10 oplevelser med familien i Aarhus". Læs alt om Aarhus her.
Billede taget af charlotteshj (CC BY-SA 2.0) Redigeret
Højdepunkter på Vikingemuseet
Vikingemuseet huser udstillingen Vikingernes Aros, der er placeret oven på den gamle vikingeby. Tag på en spændende rejse tilbage i tiden i takt med, at du bevæger dig ned ad trappen, hvor du kan se lagene af affald fra mange hundrede års byliv, og hvor årstal markerer rejsen ned gennem jordlagene.
Nede i Vikingemuseet står du på selvsamme overflade, hvor vikingernes gader og stræder lå for over 1.000 år siden. Få et unikt indblik i vikingernes verden gennem denne udstilling, der er baseret på de faktiske udgravninger, som fandt sted lige dér, hvor udstillingen er bygget op.
Godt at vide om Vikingemuseet
Udstillingen er en del af Moesgaard Museum og tager udgangspunkt i Aros på Harald Blåtands tid omkring år 980. Her kan du blive klogere på byens ældste historie og de krigeriske vikinger, men også deres omfattende hverdagsliv i Aros’ gamle gader. Tag også på en af de guidede ture med en byvandring, og udforsk det centrale Aarhus’ spændende historie.
Du finder Vikingemuseet på Bispetorv i centrum af Aarhus, lige under Nordea. Det er en 10 minutters gåtur fra Hovedbanegården gennem Strøget, og der er flere bus- og letbaneforbindelser til blandt andet Dokk1 og Klostertorv, som er de nærmeste stoppesteder.
Vikingemuseet i Aarhus
Adresse: Sankt Clemens Torv 6, 8000 Aarhus C, Danmark
Åbningstider: Mandag til fredag fra kl. 10.15 til kl. 18.00, lørdag til søndag fra kl. 10.15 til kl. 17.00 (lukket på helligdage)
Telefon: +45 87 39 40 00