I 2017 overtog Aarhus rollen som Europæisk Kulturhovedstad takket være byens mange kulturelle initiativer. Dette afspejler sig tydeligt i det store udvalg af forskelligartede museer, der pryder den aarhusianske kulturscene.
I Smilets By finder du museer med udstillinger, der inkluderer alt fra moderne og abstrakt kunst til etnologiske og antropologiske fortællinger om menneskets færden og gøren op gennem tiden. Besøg museer, der dykker ned i det kvindelige køns kulturhistorie eller den menneskelige psyke og mentale sygdomme. Bliv klogere på vores solsystems måner, stjerner, planeter og galakser, eller fordyb dig i beretninger om datidens Aarhus fra vikingetiden, 1800-tallet, anden verdenskrig og 70’erne. I denne artikel får du 10 bud på de bedste museer i den jyske hovedstad.
- 1
Antikmuseet
Udforsk kulturelle artefakter fra vores civilisations storhedstider
- Historie
Tag på en tidsrejse tilbage til det faraoniske Egypten omkring år 3.000 f.v.t., og oplev en ægte mumie, afstøbninger af statuer af faraoerne og andre nærorientalske effekter på Antikmuseet. På vej tilbage til moderne tid kan du stå af i den græske oldtid omkring år 900 f.v.t., hvor du kan lade dig fascinere af gipsstøbninger af verdens mest berømte græske skulpturer, studere mønter, der har ligget i lommerne på romerske legionærer, og gå på opdagelse i 4.000 originalgenstande fra middelhavsområdet.
På Antikmuseet er der mildest talt mange forskellige artefakter at udforske – både for deciderede kunstnere og alment interesserede museumsgæster.
Adresse: Victor Albecks Vej 3, 8000 Aarhus, Danmark
Åbningstider: Mandag til søndag fra kl. 12.00 til kl. 16.00
Telefon: +45 87 16 11 06
KortBillede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 2
ARoS Kunstmuseum
Oplev en 500 kg tung drengeskulptur og Smilets By i alle regnbuens farver
- Historie
- Billeder
Med sine ni millioner årlige besøgende er ARoS det mest besøgte museum i Skandinavien og et af de største museer i Norden – samt det museum i Danmark, der indeholder den største samling af kunst uden for hovedstadsområdet. Det populære kunstmuseum er spækket med kunstneriske tiltag fra kælder til loft, og de mange udstillinger rummer alt fra traditionelle til moderne og i høj grad anderledes udstillinger.
Et besøg i ARoS er ikke fuldendt uden en tur op i regnbuen, hvorfra du kan nyde en 360 graders udsigt over Smilets By i alle regnbuens farver
Adresse: Aros Allé 2, 8000 Aarhus, Danmark
Åbningstider: Tirsdag til fredag fra kl. 12.00 til kl. 21.00 samt lørdag og søndag fra kl. 10.00 til kl. 17.00. Lukket om mandagen.
Telefon: +45 87 30 66 00
Kort - 3
Den Gamle By
Et levende museum for alle aldre med tre ud af tre Michelin-stjerner
- Familier
- Historie
- Billeder
Læs mereDen Gamle By er en unik seværdighed, der inviterer hele familien på en fascinerende tidsrejse tilbage til Aarhus by, som den så ud i 1864, 1927 og 1974. Dette museum har bevaret Aarhus’ ældste byhuse og gader og genskabt butikker, haver, værksteder osv., så du får en autentisk oplevelse af at være trådt tilbage i tiden.
Gå på opdagelse i de gamle bindingsværkshuse, lad dig forføre af duften af nybagte klejner, og følg lydene fra hestenes hove, når de forspændte vogne bliver dirigeret gennem Den Gamle By af nydeligt klædte kuske. Når du bevæger dig rundt i de brostensbelagte gader, vil du støde på folk, der går klædt og opfører sig, som man gjorde dengang.
Adresse: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C, Danmark
Åbningstider: Dagligt fra kl. 10.00 til kl. 17.00
Telefon: +45 86 12 31 88
Kort - 4
Moesgaard Museum
Et museum i verdensklasse – både hvad angår udstillinger og arkitektur
- Familier
- Historie
- Billeder
Moesgaard Museum inviterer gæster i alle aldre inden for til spændende etnografiske og antropologiske udstillinger. Besøg eksempelvis Moesgaard Museums kronjuvel, Grauballemanden, som er verdens mest velbevarede moselig. Han blev fundet i 1952, og forskere vurderer, at han har ligget i mosen siden jernalderen. Grauballemanden er så velbevaret, at hans ansigtstræk træder tydeligt frem, og du kan endda ane omkring to uger gamle skægstubbe, der matcher hans kraftige, rødlige hår.
Museet ligger omringet af den smukkeste natur, og bygningens arkitektoniske udformning gør det muligt at gå op ad det skrånende, græsbeklædte tag, hvorfra du har en fortryllende udsigt over grønne marker, uendelige skovområder og havet i det fjerne.
Adresse: Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg, Danmark
Åbningstider: Tirsdag til søndag fra kl. 09.00 til kl. 17.00
Telefon: +45 87 39 40 00
KortBillede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 5
Kvindemuseet
Boys drool, women rule – bliv klogere på kønskultur op gennem tiden
- Historie
Læs mereKvindemuseet blev grundlagt i 1982 og optager lokalerne i den gamle rådhusbygning fra 1857. Museet er et af de få i verden, der fokuserer på de kulturhistoriske forskelle mellem kønnene og diskuterer emner som kønsdiskrimination, ligestilling og seksualitet. Men museet har dog flyttet sit fokus i takt med tidens ånd og fokuserer i dag i lige så høj grad på kønskultur i et bredere perspektiv – uanset seksuel orientering.
Helt konkret kan du på Kvindemuseet i Aarhus få indsigt i de forskellige køns kulturhistorie (og her snakker vi ikke kun om mænd og kvinder) og udviklingen af seksualundervisningen op gennem tiden samt viden om, hvordan snakken om køn har påvirket og til stadighed påvirker vores samfund.
Adresse: Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus, Danmark
Åbningstider: Tirsdag, torsdag, fredag og lørdag fra kl. 10.00 til kl. 17.00, onsdag fra kl. 10.00 til kl. 20.00 og søndag fra kl. 10.00 til kl. 16.00. Lukket om mandagen.
Telefon: +45 25 45 45 10
KortBillede taget af Villy Fink Isaksen (CC BY-SA 2.5) Redigeret
- 6
Steno Museet
Udforsk universets ufattelige størrelse, og lær om videnskabens vidundere
- Familier
- Historie
Læs merePå Steno Museet i Aarhus kan du blive klogere på naturvidenskabens og astronomiens vidundere og dykke ned i lægevidenskabens kulturhistorie. Museet, der ligger i den smukke Universitetspark i gåafstand fra Aarhus centrum, byder på interaktive og lærerige udstillinger for store såvel som små. Steno Museets store planetarie viser naturtro forestillinger om galakser, stjerner og himmelfænomener, så læn dig tilbage under den indvendige kuppel, og lær planeterne i vores solsystem bedre at kende.
Du kan også tage familien under armen og gå en tur i Steno Museets farverige have, hvor du finder mere end 300 medicinske planter. Museet er gratis for børn og unge under 18 år, mens voksne skal betale et beskedent beløb i entré.
Adresse: C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus, Danmark
Åbningstider: Tirsdag til fredag fra kl. 09.00 til kl. 16.00 samt lørdag og søndag fra kl. 11.00 til kl. 16.00. Lukket om mandagen.
Telefon: +45 87 15 54 15
KortBillede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 7
Besættelsesmuseet
Dyk ned i den dramatiske historie om Aarhus under den tyske besættelse
- Historie
Læs mereBesøg Besættelsesmuseet, og oplev Aarhus under anden verdenskrig. Et år efter krigen rullede ind over Europa, besatte tyske tropper i 1940 den jyske hovedstad. I fem år, frem til 1945, var Aarhus under tysk kontrol, hvilket ikke bare lagde en dæmper på, men satte en stopper for lokalbefolkningens frihed til at udtrykke sig og bevæge sig frit rundt i deres egen by.
Besættelsesmuseet i Aarhus skildrer denne periodes dramatiske begivenheder, med alt hvad den indebar af tyske restriktioner, nationalisme, propaganda og modstandsbevægelser. Museet ligger i den tidligere rådhusbygning og politistation, der under krigen var hovedkvarter for det frygtede tyske sikkerhedspoliti, Gestapo.
Adresse: Mathilde Fibigers Have 2, 8000 Aarhus, Danmark
Åbningstider: Tirsdag til søndag fra kl. 11.00 til kl. 17.00. Lukket om mandagen.
Telefon: +45 86 18 42 77
KortBillede taget af Villy Fink Isaksen (CC BY-SA 3.0) Redigeret
- 8
Museum Ovartaci
Få indsigt i det menneskelige sind og psykiske sygdomme via kunst
- Historie
Læs mereMuseum Ovartaci er et anderledes museum, der kombinerer kunst og psykiatri. Her kan besøgende lære om psykiatriens historie, hvad angår behandlingsmetoder fra omkring år 1850 og op gennem tiden, og udstillingen inkluderer blandt andet noget af det udstyr, der blev anvendt.
Det unikke ved museet er dog den helt særlige kunstudstilling, der fremviser malerier og andre kunstobjekter lavet af psykiatriske patienter, der var eller er indlagt på det psykiatriske hospital i Aarhus. Via kunsten kan besøgende få en dybere indsigt i den menneskelige psyke og derigennem en bedre forståelse for mentale sygdomme. Formålet med museet er at imødekomme nogle af de fordomme, der findes omkring psykiske lidelser og aftabuisere hele snakken omkring det at være psykisk syg.
Adresse: Katrinebjergvej 81, 8200 Aarhus, Danmark
Åbningstider: Mandag til fredag fra kl. 10.00 til kl. 16.00 samt lørdag og søndag fra kl. 12.00 til kl. 16.00
Telefon: +45 41 85 62 90
KortBillede taget af Nils Jepsen (CC BY-SA 3.0) Redigeret
- 9
Ole Rømer Observatoriet
Studer den uendelige nattehimmels stjerner og planeter fra store teleskoper
- Historie
Læs merePå Ole Rømer Observatoriet har du mulighed for at studere den uendelige og fascinerende stjernehimmel i observatoriets store kuppel gennem to 11-tommers teleskoper. Observatoriet, der er opkaldt efter den gamle astronom Ole Rømer, ligger i en historisk bygning fra 1911 ved Marselisborgskovene.
På mørke efterårs- og vinteraftener kan du komme til foredrag og lære meget mere om vores solsystems planeter, stjerner og galakser. Hvis vejret er klart og skyfrit, kan du studere himlens stjerner og planeter gennem de store kikkerter vejledt af observatoriets kyndige personale.
Adresse: Observatorievejen 1, 8000 Aarhus, Danmark
Åbningstider: Åbningstiderne varierer efter sæson
Telefon: +45 87 15 54 15
KortBillede taget af Olebus (CC BY-SA 3.0) Redigeret
- 10
Vikingemuseet
Få et glimt af vikingebyen Aros, som den så ud på begge sider af voldene
- Historie
Læs mereTræd ned i kælderen tre meter under Nordea på Skt. Clemens Torv, og gå i de gamle vikingers fodspor på Vikingemuseet, der bogstaveligt talt ligger oven på den gamle vikingeby Aros. Når du bevæger dig rundt på museet, går du på den samme flade, som vikingerne byggede Aros, nutidens Aarhus, på for mere end 1.000 år siden.
Der blev bygget en seks meter høj og 18 meter bred vold omkring byen for at beskytte den mod angreb ledt af den tyske kejser. Museet illustrerer handelslivet, søfarten og langskibene uden for voldene samt huse og gader, der genlød af hønsekagl og dystre fortællinger, bag voldene.
Adresse: Sankt Clemens Torv 6, 8000 Aarhus, Danmark
Åbningstider: Mandag til fredag fra kl. 10.15 til kl. 18.00 samt lørdag og søndag fra kl. 10.15 til 17.00
Telefon: +45 87 39 40 00
Kort