Aarhus er et rigtig godt sted at befinde sig, når trangen til en tur i bølgen blå kommer over dig. Der er nemlig en lang række lækre sandstrande at vælge mellem både nord og syd for Jyllands største by. De ligger tæt på byen, men er samtidig smukt omkranset af skov og natur, så du kan komme helt ned i gear.
Hvis det er sommer, og du rigtig vil nyde det gode vejr, kan du overveje at låne eller leje en cykel. På den måde kan du tage turen langs kysten på to hjul med vind i håret på jagt efter de bedste strande i Aarhus.
- 1
Moesgård Strand
Tag en dukkert ved denne børnevenlige strand
- Lavt budget
- Par
- Familier
Læs merePå en varm sommerdag er Moesgård Strand en af byens mest velbesøgte strande, der især er populær blandt børnefamilier. Stranden ligger ni kilometer syd for Aarhus, omgivet af smuk natur i form af bakker og skov. Hvis du hopper på jernhesten, tager det en halv time fra Aarhus Hovedbanegård gennem Marselisborg Skovene. Hvis du ikke er så vild med at få sand alle vegne, er der et stort græsareal oven for stranden.
Derudover byder Moesgård Strand på både kiosk, grillsteder, offentlige toiletter, badebro og livreddere om sommeren. Det smukke skovområde omkring stranden er også oplagt til en gåtur på alle årstider, for eksempel ad den fire kilometer lange Oldtidssti.
Adresse: Strandskovvej 2, 8270 Højbjerg, Danmark
Kort - 2
Ballehage Strand
Nyd godt af hele to badebroer ved denne strand i skovkanten
- Lavt budget
- Par
- Familier
Læs merePå Ballehage Strand finder du efter gåturen gennem skoven og ned ad trapperne en smal strækning med sand med en smuk udsigt over byen og adgang til en stor badebro, toiletter og omklædning. Stranden ligger fire kilometer syd for centrum, omkring et kvarter på cykel langs vandet og gennem skoven.
Ballehage Strand er lidt mindre kendt end andre af Aarhus’ strande, så derfor er der lidt færre mennesker her at kæmpe om pladsen med på varme dage. Udover faciliteterne ved Ballehage Søbad, der huser en vinterbaderklub i de kolde måneder, ligger den cirkelformede kunstbadebro Den Uendelige Bro mindre end en kilometer derfra om sommeren. En strandtur kan også kombineres med et besøg i Marselisborg Dyrehave, der har åbent året rundt.
Adresse: Ballehage Strand, 8270 Højbjerg, Danmark
Kort - 3
Bellevue Strand
Forkæl fødderne med fint sand
- Lavt budget
- Par
- Familier
Den populære Bellevue Strand er den helt rigtige for dig, der hader at træde på sten på badeturen. Her kan du nemlig lade fusserne betræde det fine sand eller slentre langs den brede træbro ned til vandet, hvor der er hele to badebroer at vælge mellem. Bellevue Strand ligger i Risskov, omkring fem kilometer nord for Aarhus centrum og et kvarters tid på cykel.
I strandparken finder du også et stort græsareal, der er oplagt til solbadning. Den børnevenlige strand har desuden sin egen legeplads, hvor ungerne kan boltre sig. Derudover er der en kiosk og toiletter.
Adresse: Fortevej 113, 8240 Risskov, Danmark
KortBillede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 4
Åkrogen Strand
Tag på aktiv strandtur med hele familien
- Lavt budget
- Par
- Familier
Hvis du er til aktive stunder på strandturen, er Åkrogen Strand et godt bud. Her kan du både afprøve træningsfaciliteterne, spille beachvolley på den anlagte bane og kite- eller windsurfe, hvis vinden er til det. Åkrogen Strand ligger i Aarhus-forstaden Risskov, syv kilometer nord for centrum, knap en halv time på jernhesten.
Strandparken er også populær blandt børnefamilier, der nyder godt af både naturlegeplads med både, badebroen og græsarealet, hvor der bliver grillet om eftermiddagen og aftenen. Området råder over toilet og kiosk, og fra Åkrogen Strand tager det mindre end et kvarter at gå til lystbådehavnen Egå Marina.
Adresse: Åkrogs Strandvej 46, 8240 Risskov, Danmark
KortBillede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 5
Tangkrogen
Besøg en bystrand med mulighed for markedsdag
- Lavt budget
- Par
- Familier
Drømmer du om en strandtur uden at skulle alt for langt væk fra centrum, er Tangkrogen svaret på dine badebønner. Det naturskønne område Tangkrogen ligger nemlig mindre end to kilometer fra Aarhus Hovedbanegård. Her har du altså strand i en halv times gåafstand fra byen – kun 10 minutters kørsel på cykel!
Der bliver afholdt en lang række arrangementer på Tangkroen, som for eksempel cirkus, kræmmermarked og madfestival, som badeturen kan kombineres med. I nærheden ligger også Marselisborg Lystbådehavn, der er oplagt til en gåtur før eller efter dukkerten.
Adresse: Marselisborg Havnevej 1, 8000 Aarhus, Danmark
KortBillede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret
- 6
Havnebadet
Svøm en tur i havnen
- Lavt budget
- Par
- Familier
Læs mereSol dig på trædækket, og hop i Havnebadet midt i Aarhus Havn. Som du nok kan gætte ud fra navnet er Havnebadet ikke en strand, men hvad angår badesteder i Aarhus, er den svær at komme udenom. Havnebadet ligger i bydelen Aarhus Ø i den ombyggede containerhavn, mindre end to kilometer fra Store Torv og kun fem minutter på cykel.
Aarhusianerne har hurtigt taget Havnebadet til sig, og om sommeren er der tæt af både børn og voksne, der nyder solen og en dukkert i et af de to bassiner. Der er også omklædningsrum og madboder på stedet, og om vinteren kan de modige vinterbade i weekenden.
Adresse: Bassin 7, 8000 Aarhus C, Danmark
Åbningstider: Bassinområdet har åbent dagligt fra kl. 10.00 til kl. 18.00 fra 1. juni til 31. august og lørdag og søndag fra kl. 08.00 til kl. 12.00 resten af året
Kort - 7
Skæring Strand
Gå på opdagelse i klit- og sommerhuslandskabet
- Lavt budget
- Par
- Familier
Skæring Strand er en lille, fredelig sandstrand med et åbent område med klitter og hede, der ligger i forlængelse af et populært sommerhusområde af samme navn. Du finder stranden 10 kilometer nordøst for Aarhus centrum, så det kan godt være, at cyklen skal erstattes af en køretur i bil eller bus. Stranden er populær blandt både sommerhusgæster og wind- og kitesurfere, der i mange år har holdt til her.
Vandet er lavt ved den familievenlige strand, hvor du dog selv skal have picnickurven med, hvis du vil have lidt at spise og drikke. Hvis du trænger til lidt afveksling fra sand og strand, ligger lystbådehavnen Kaløvig Bådehavn lidt længere mod nord.
Adresse: Skæring Strandvej, 8250 Egå, Danmark
Kort - 8
Den Permanente
Slæng dig i solen ved en gammel badeanstalt nær byen
- Lavt budget
- Par
- Familier
Læs mereFolk ligger tæt på Den Permanente, der er en af Aarhus’ mest populære strande og består af både en historisk badeanstalt og et strandområde udenfor. Med sin beliggenhed kun 2,5 kilometer nord for centrum for enden af Riis Skov tager turen derud omkring 10 minutter på cykel og en halv time på gåben eller med bus.
På Den Permanente er stranden omgivet af to moler og en række omklædningsrum af træ, hvor der er en afdeling for henholdsvis mænd og kvinder i hver side. I midten er der fællesstrand for alle, ligesom du både finder en kiosk, toiletter, livreddere om sommeren og en restaurant i nærheden. Om vinteren står den på vinterbadning på stedet, dog kun for medlemmerne af den lokale vinterbaderforening.
Adresse: Salonvejen 1, 8240 Risskov, Danmark
Åbningstider: Badeanstalten er lukket for offentligheden om vinteren
KortBillede taget af RhinoMind (CC BY-SA 4.0) Redigeret