8/10 Meget godt
14. januar 2025
Et sjovt sted fuldt af overraskelser
Jeg er stadig lidt forbløffet over vores ophold på hotellet, fordi det var på mange måder så overraskende.
Det første var musikken i receptionen da vi ankom - højlydt reggaton. Så værelsets størrelse - kun 12 m2 (vi var to på værelset). Det gik nu alt sammen og jeg sov rigtig godt alle nætter. Dog forstår jeg ikke beslutningen om at lade toiletdøren være af mat glas og ikke helt ned til gulvet. Jeg savnede også en ordentlig sæbedispenser ved håndvasken.
Det andet var personalet, som både var super venligt og hjælpsomt og også meget afslappet, som om de var derhjemme. Jeg vil ikke sige, at det gav et dårligt indtryk, men det var bare lidt specielt. Til gengæld var de super søde og hjælpsomme. Hotellet er også virkelig rent, hvilket er et stort plus.
Det tredje var et nyt bekendtskab med to polske musikere, som underholdt os med sang, guitar og kryddervodka den første aften. Skønt at falde i snak med andre mennesker på denne måde!
Hotellet ligger ved en lille plads hvor der er masser af butikker og en del restauranter. Der er gode transportforbindelser, så det passede os fint at være lidt uden for centrum og kunne gå lange ture eller tage sporvognen der, hvor vi ville hen.
Morgenmaden var lidt kedelig, men der var nok og vi blev mætte hver dag. Alt i alt synes jeg egentlig at det var fin værdi for pengene. Det passer fint til voksne/unge par eller grupper på rejse, anbefaler ikke til familier med børn, fordi der er så lidt plads på værelserne.
Anna
Anna, rejse på 3 nætter
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse