Vi havde kun en nat på Jadran i Rijeka, men vi kunne sagtens have opholdt os flere dage på dette hotel. HUSK at bestille værelse med havudsigt. Det er nemlig en bjergtagende udsigt at vågne op til, og det højner selve hotellet! Vi benyttede os desuden meget af den direkte udgang fra hotellet til Adriaterhavet, hvor man fra en platform kunne hoppe direkte i havet. Selvom det er "rå" naturrammer, og selvom man ikke kan bunde, var hotellets lille private "beach" således en fantastisk oplevelse, der gør, at vi helt klart vil komme tilbage til dette hotel. Værelserne var rene og pæne. Rijeka er dog en halvkedelig industriby, men dette hotel og vores værelse var så dejlig en oplevelse, at vi vil anbefale det til alle på vej op eller ned ad kysten. (Havbadet er dog på ingen måde børnevenligt).