Gå videre til hovedindhold.
Guider til

En rejseguide til Stockholm – nordisk smag, en kongelig fortid og friluftsliv på Østersøkysten

Søg efter hoteller

En byferie i Stockholm bringer dig til en hovedstad med 14 øer, hvor du aldrig er langt fra vandet. Det er kompakt by, så uanset hvor du reserverer, er dit hotel i Stockholm tæt på byens grønne områder, kongepaladser og livlige barer.
Orientering

 

Stockholms oprindelse ligger på den lille, atmosfæriske ø Gamla Stan, hvor handelsmænd og monarker fyldte gaderne rundt om kongepaladset i middelalderen. Mod nord ligger Norrmalm, der nogle gange også kaldes "City" og udgør det centrale Stockholm. Butikker, klubber og restauranter spreder sig ud herfra og til velhavende Östermalm, hvor de rige stockholmere bor og fordriver tiden. Mod øst ligger de grønne områder Ladugårdsgärdet og øen Djurgården, der er hjem for museer i verdensklasse. Det statelige rådhus Stadshuset, der er opført i røde mursten, dominerer den vestlige del af Kungsholmen med alle sine officielle bygninger. På den store og bakkede ø Södermalm kan du finde det alternative Stockholm med en levende blanding af musikklubber, vintagebutikker og gallerier, der udstiller kunstnere, som er på vej frem.

 

Friluftsliv

 

Start en byferie i Stockholm med en bådtur. Dette vil give dig et panorama over hovedstadens arkitektoniske mesterværker, lige fra rådhuset til kuplerne på barokkirkerne samt fængslende glimt af øhavet, bådværfter og strande. Hvis du har lyst til lidt motion, kan du gå en tur langs Djurgårdens små stier til den økologiske, udendørs café på Rosendals Trädgård. Gør som de lokale, og medbring en picnic til Hagaparken, eller se verden passere forbi fra en fortorvscafé på Kungsträdgården.

 

Et smorgasbord af museer

 

Udforsk det landlige Sverige midt i byen ved at gå gennem de gamle bondegårde, godser og bjælkehytter på Skansens friluftsmuseum. Den svenske heltinde Pippi Langstrømpes eventyr holder børnene glade på Junibacken, mens wannabe rockstjerner kan slå sig løs til rytmerne på musikmuseet. Få en levende idé om livet om bord på et krigsskib på Vasamuseet, hvor det enorme krigsskib fra det 17. århundrede er standet for altid. På Nationalmuseet kan du se nordisk kunst og de bedste skandinaviske møbler, farverige tekstiler og ekstraordinært formede glas.

 

Skandinavisk smag

 

Stockholm har ry for at være en dyr by, men det er let at spise godt uden at gå konkurs. Efter en rundhåndet morgenmadsbuffet med smorgasbord på dit hotel i Stockholm, kan du gå efter dagens frokost med én ret, brød, salat og kaffe, hvor du får noget for pengene. Bestil sild og akvavit i en gammel ølstue, eller spender på moderne svensk kogekunst i omgivelser, der er lige så cool som klientellet. For en engangsoplevelse kan du prøve det forrige års Nobelprismiddag på Stadshusets restaurant.

 

Design i din shopping

 

Habile shoppere, der er på udkig efter elegante, rene, skandinaviske klassikere, bør sætte næsen mod Östermalms interiørforretninger som f.eks. Jacksons og Modernity. Drottninggatan byder på streetfashion and modebutikker. NK er hovedstadens fornemme stormagasin, mens de internationale navne er samlet i og omkring Stureplan og det chikke indkøbscenter, Sturegallerian. Hvis du er til unge designere, finurlige gaver og vintagetøj, kan du prøve de mindre forfinede gader i det tidligere arbejderklassekvarter Södermalm.