Mount Juliet Estate

11 overraskende budgetvenlige luksushoteller

5-stjernede overnatningssteder verden over, der er til at betale

Vores liste over overraskende budgetvenlige luksushoteller byder på 11 fantastiske overnatningssteder, som ikke vælter feriebudgettet. Alle hoteller og resorter på listen kan opvise 5-stjernede faciliteter samt elegant og stilfuld indretning, uanset prisen.

Der er flere faktorer, som har indflydelse på den lave pris pr. nat, men en beliggenhed lidt uden for centrum spiller ofte en rolle. Dette er dog helt perfekt, hvis du er på udkig efter en afslappende ferie i fredelige omgivelser. En anden medvirkende faktor kan være, at overnatningsstedet befinder sig på en mindre populær destination – til gengæld får du rig mulighed for at opleve noget nyt. Læs videre for at finde inspiration til din budgetvenlige ferie.

1. The Royal Surakarta Heritage Solo MGallery Collection

Surakarta, Indonesien

The Royal Surakarta Heritage Solo MGallery Collection

Velegnet til: Luksus


The Royal Surakarta Heritage byder dig velkommen med smuk og detaljeret indretning, førsteklasses faciliteter og en fantastisk beliggenhed i hjertet af Surakarta på Java-øen. Dette hotel ligger lige rundt om hjørnet fra det hollandske Fort Vastenburg fra 1700-tallet, og du finder andre historiske seværdigheder samt flere større shoppingcentre i nærheden. Den store Kraton Surakarta Moské og Kasunanan-paladset ligger begge under en kilometer væk. Hvis du er interesseret i Surakartas historiske fortid, er dette hotel et rigtig godt valg.

Uanset formålet med din rejse byder The Royal Surakarta Heritage på et behageligt ophold, som ikke vælter budgettet. Trods den overdådige indretning er selve bygningen meget moderne, og du kan nyde godt af swimmingpool, fitnesscenter og spa samt en god restaurant.

Book nu

Destination card image

The Royal Surakarta Heritage Solo MGallery Collection

2. Grand Venus La Residence

Siem Reap, Cambodja

Grand Venus La Residence

Velegnet til: Luksus


Grand Venus La Residence er et lille, men elegant resort, der ligger tæt ved det berømte tempelkompleks Angkor Wat. Du finder resortet i en rolig del af Siem Reap, primært omgivet af jordveje. Det betyder, at du har rig mulighed for at lade batterierne op mellem udflugterne til de berømte antikke ruiner i nærheden.

Der er dog andet udover den fredelige beliggenhed, som bidrager til den afslappede atmosfære hos Grand Venus La Residence. Her får du nemlig masser af luksus til en lav pris. Resortet er bygget op omkring en lækker pool med liggestole og borde, så du kan stille sulten, mens du nyder livet. Indretningen er stilren, hvad angår både de luksuriøse badekar på værelserne samt stedets spa og restaurant.

Book nu

Destination card image

Grand Venus La Residence

3. Grand Ion Delemen Hotel

Genting Highlands, Malaysia

Grand Ion Delemen Hotel

Velegnet til: Familier, Luksus


Grand Ion Delemen Hotel er et elegant og moderne hotel, der ligger på en bjergtop i Titiwangsa-kæden, blot en times kørsel fra Kuala Lumpur. Der er ingen grund til at overnatte primitivt, selvom du befinder dig midt ude i den smukke natur. Dette hotel har en smagfuld, minimalistisk indretning med enkelte overdådige træk.

Hvis du mod forventning bliver træt af udsigten over de tågeindhyllede bjerge, har Grand Ion Delemen Hotel masser af underholdningsmuligheder. Der er både indendørs og udendørs pools, en separat børnepool, et omfattende motionscenter, svævebane og klatrevæg samt masser af familievenlige aktiviteter. Alt dette plus mange andre sjove workshops og aktiviteter gør Grand Ion Delemen Hotel til et fremragende familiehotel, og derudover ligger forlystelsesparken Genting SkyWorlds ikke langt derfra.

Book nu

Destination card image

Grand Ion Delemen Hotel

4. Windsor Marapendi

Rio de Janeiro, Brasilien

Windsor Marapendi

Velegnet til: Luksus


Windsor Marapendi er et luksuriøst hotel ved stranden i fantastiske Rio de Janeiro. Hotellet ligger lige over for Barra da Tijuca-stranden og er dermed ideelt placeret i forhold til at nyde godt af den imponerende kyststrækning. Samtidig ligger det tilstrækkeligt langt fra centrum, så det både er fredeligt og til at betale. Den smukke havudsigt er også svær at hamle op med.

Selve hotellet har en klassisk, luksuriøs indretning i marmor og mahogni, komplementeret med moderne faciliteter. De tæller en pool på tagterrassen, fitnesslokale, sauna og en enestående restaurant.

Book nu

Destination card image

Windsor Marapendi

5. NH Collection Buenos Aires Centro Histórico

Buenos Aires, Argentina

NH Collection Buenos Aires Centro Histórico

Velegnet til: Luksus


NH Collection Buenos Aires Centro Histórico ligger, som navnet antyder, i hjertet af det historiske centrum i den argentinske hovedstad. Hotellet befinder sig lige ved siden af den historiske plads, Plaza de Mayo, og regeringsbygningen Casa Rosada, samt i gåafstand til flere museer og andre seværdigheder.

Trods de historiske omgivelser byder NH Collection Buenos Aires Centro Histórico på moderne design med stilfulde og rummelige værelser. Der er en mindre pool på tagterrassen, som har en flot udsigt over de omgivende tage.

Book nu

Destination card image

NH Collection Buenos Aires Centro Histórico

6. Villa Chinka by Astor Garden Hotel

Varna, Bulgarien

Villa Chinka by Astor Garden Hotel

Velegnet til: Luksus


Villa Chinka er et klassisk, luksuriøst resort med en smuk beliggenhed ud til Sortehavet. Overnatningsstedet fremviser elegant arkitektur, der blander romanske og moderne elementer, med elegante søjler og buer samt stilfulde og rummelige værelser.

På dette overraskende budgetvenlige luksushotel er der desuden rig mulighed for at boltre sig i vandet. Du finder en udendørs pool, og det indbydende Sortehav ligger lige nedenfor. Villa Chinka har sin egen mole, der indrammer en fredelig strand. Der er også en indendørs pool og en sauna med udsigt over havet. Hvis alt andet fejler, kan du slappe af i dit store, dybe badekar på værelset.

Book nu

Destination card image

Villa Chinka by Astor Garden Hotel

7. Al Najada Doha Hotel by Tivoli

Doha, Qatar

Al Najada Doha Hotel by Tivoli

Velegnet til: Luksus


Al Najada Doha Hotel indtager en velfortjent plads på listen over overraskende budgetvenlige luksushoteller. Dette paladsagtige hotel har en restaurant med højt til loftet, en elegant bar ved poolen, en luksuriøs spa og smuk indretning, som kan få enhver til at føle sig royal. Værelserne med arabisk udsmykning og moderne møbler skaber en attraktiv kontrast mellem traditionel elegance og nutidig komfort.

Al Najada Doha Hotel har desuden en fantastisk beliggenhed. Hotellet ligger i hjertet af Doha, i gåafstand fra Souq Waqif, Dhow-havnen og promenaden Al Corniche. Det er et godt udgangspunkt for at udforske Dohas kulturelle højdepunkter, herunder Museet for Islamisk Kunst, Qatars Nationalmuseum og Msheireb-museerne.

Book nu

Destination card image

Al Najada Doha Hotel by Tivoli

8. The Marmorosch Bucharest, Autograph Collection

Bukarest, Rumænien

The Marmorosch Bucharest, Autograph Collection

Velegnet til: Luksus


The Marmorosch Bucharest er et elegant og luksuriøst hotel, beliggende i den gamle bydel i Bukarest. Hotellet er indrettet i det tidligere hovedkvarter for en af Rumæniens mest indflydelsesrige banker, og bygningen er et arkitektonisk mesterværk, både udvendigt og indvendigt. Den har ligheder med Parlamentets Palads og Det Kongelige Slot, som begge ligger i nærheden.

The Marmorosch Bucharest kombinerer klassisk skønhed med moderne komfort i form af en fremragende spa, en eksklusiv restaurant og en indendørs pool. Værelserne er designet med moderne møbler og elegant udsmykning. Sørg også for at kigge forbi baren, som er indrettet i en gammel bankboks.

Book nu

Destination card image

The Marmorosch Bucharest, Autograph Collection

9. Mount Juliet Estate, Autograph Collection

Kilkenny, Irland

 Mount Juliet Estate

Velegnet til: Luksus


Mount Juliet Estate er beliggende i en storslået georgiansk herregård og byder samtidig på moderne komfort og en overkommelig pris. Bygningen har gennemgået en omfattende modernisering med en indendørs pool, motionscenter, spa og to restauranter, hvoraf den ene kan bryste sig af en Michelin-stjerne og fire AA Rosette-priser. Værelserne er klassisk indrettet med moderne faciliteter.

Højdepunktet på Mount Juliet Estate er dog de smukke omgivelser. Her glider River Nore tæt forbi herregården og stedets golfbane. Du kan også nyde godt af vandrestier, en ridehal og smuk udsigt over County Kilkennys bølgende grønne landskab.

Book nu

Destination card image

Mount Juliet Estate, Autograph Collection

10. Parco dei Principi Hotel

Sorrento, Italien

Parco dei Principi Hotel

Velegnet til: Luksus


Parco dei Principi Hotel di Sorrento emmer af elegance. Indretningen er enkel, men bærer alligevel præg af den tidløse stil ved Den Italienske Riviera, særligt i kombination med det glitrende blå hav i Napolibugten. Værelserne, restauranten, baren, poolen og terrassen på toppen af en klippe er alle indrettet i karakteristiske blå og hvide farver.

Parco dei Principi Hotel di Sorrento udnytter de smukke omgivelser til fulde, og gæster har adgang til en tre hektar stor botanisk have samt en privat strand med endnu en restaurant. Molen holder bølgerne på afstand af den fredelige strand, mens den knejsende klippe, som hotellet ligger på, sørger for skygge i løbet af dagen.

Book nu

Destination card image

Parco dei Principi Hotel

11. Akra Hotel

Antalya, Tyrkiet

Akra Hotel

Velegnet til: Familier, Luksus


Akra Hotel i Antalya er et enormt resort med flere udendørs pool, en privat strand, tennisbaner, grønne områder og meget mere. Trods resortets størrelse går det ikke på kompromis med stil og komfort, og du kan se frem til et gennemgående luksuriøst ophold med moderne faciliteter.

Akra Hotel byder blandt andet på en topmoderne spa, motionscenter, sauna og indendørs pool. Du kan også nyde godt af fire førsteklasses restauranter og to elegante loungebarer. Hvis du rejser med børn, er der endda en gratis børneklub og børnepasning med opsyn.

Book nu

Destination card image

Akra Hotel

Ben Reeves
Rejseentusiast

Denne artikel indeholder meninger fra Go Guides’ redaktion. Hotels.com kompenserer skribenter for tekster, som fremgår på denne side. Kompensationen kan inkludere rejser og andre omkostninger.