Gå videre til hovedindhold.
Guider til

Overnatning i Stockholm – en rejseguide til Stockholms områder

Find et overnatningssted

Vælg mellem byens forskellige områder for at finde ud af, hvor du vil overnatte i Stockholm. Brug denne guide til at reservere et hotel i Stockholm, der passer dig.
Norrmalm og Blasieholmen

 

Norrmalm er centrum i Stockholm og transportknudepunktet fra Arlanda lufthavn. Dette alsidige område er kendt for sine designerbutikker, natklubber og restauranter og strækker sig vestpå fra Stureplan og det fashionable indkøbscenter Sturegallerian. Om sommeren spiller forskellige bands musik, og om vinteren står de dristige på skøjter på Kungsträdgården, som fører til den kongelige opera. Fra Nybroplan går der både til øhavet. Blasieholmen huser Grand Hotel og dets Michelin-stjernede restaurant Mathias Dahlgren. Herfra er der kun nogle få skridt til de nordiske malerier og det 20. århundredes skandinaviske design på nationalmuseet.

 

Östermalm og Djurgården

 

Mod øst fletter Norrmalm sig sammen med det velhavende Östermalm. Yndefulde boulevarder fra den senere del af det 19. århundrede strækker sig fra Valhallavägen i nord ned til Strandvägen, et at Stockholms dyreste beboelsesområder. Kulturelle succeser som Hallwylska-museet og det rigt udsmykkede Kungliga Dramatiska Teatern i Art Nouveau-stil ligger i den ene ende af Strandvägen. Det indendørs marked med specialfødevarer i Östermalmshallen sælger svenske delikatesser og frokost med alt godt fra havet. De smarte interiørdesignere Carl Malmsten og Svenskt Tenn sørger for det kongelige svenske udseende. Det landlige Djurgården og stedets museer er blot en kort spadseretur herfra.

 

Gamla Stan

 

Stockholms historiske hjerte er en pittoresk ø med smalle, snoede, brolagte gader og gamle bygninger. Hvis du vil slappe af fra de travle shoppinggader, kan du udforske middelalderstræderne som f.eks. den knap en meter brede Mårten Trotzigs Gränd. Reserver et hotel her, hvis du vil bo i nærheden af kongefamiliens officielle palads, Kungliga Slottet. Ned mod vandet er der fyldt med restauranter og i de mindre sidegader kan du finde jazz- og musikklubber. Mod vest ligger den lille ø Riddarholmen, hvor store paladser og noble huse er bevaret så perfekt, at det ligner en filmkulisse.

 

Södermalm og Långholmen

 

Syd for Gamla Stan ligger den store ø Södermalm, også kendt som Söder. Øen har ry for at være det alternative Stockholm og er stolt af det. Butikkerne sælger det nyeste inden for design, og vintagemoden er samlet mod øst i gaderne syd for Folkungagatan. Gallerier, butikker med kunsthåndværk og smykkeforretninger ligger langs Hornsgatan mod vest. Medborgarplatsen bringes til live ved aftentide, når folk samles på de udendørs barer og musiksteder som f.eks. Debaser. Langs den nordlige bred ligger der stejle gader med gamle træhuse. Långholmen mod nordvest var i sin tid en fængselø, men er nu meget populær for sine strande.

 

Vasastaden og Solna

 

Nord for Norrmalm ligger Vasastaden som er kendetegnet ved lærde institutioner som f.eks. den slående røde murstensbygning, der huser byens bibliotek. Drottninggatan er den primære shoppinggade, der strækker sig mod nord forbi Centralbadet og skuespilforfatteren August Strindbergs tidligere hus. Langs Rörstrandsgatan i St Eriksplan ligger der restauranter og fortorvscaféer med internationalt køkken. Det løvrige beboelseskvarter Solna ligger en kort tur i T-bana (metro) fra centrum af Stockholm. Mod øst ligger Hagaparken med dens tidligere kongelige bygninger og bakkede parkområde, der tiltrækker familier i weekenderne.