SERVICE og RYGNING
Rigtig god service (nogle mere venlige end andre) og der tales fint engelsk, spansk og tysk på stedet. Hotellet fremstår generelt rent og pænt, men som ikke-ryger synes jeg det er ærgerligt at "rygning forbudt" ikke bliver håndhævet ved pool området.
Vi skulle med et tidligt morgenfly og personalet sørgede for at stille lidt morgenmad frem.
RESTAURANT og MAD
Restaurant og bar tager kun imod kontanter. Det kunne godt have stået på hotels.com, at man ikke kan betale drikkevarer med kort.
Morgenmaden er udmærket. Der er et fint udvalg af cereals, æg, frugt, pålæg, brød og kager ligesom der er varme drikke og forskellige slags juice.
Aftensmaden er OK - ikke noget at skrive hjem om, men vi ville trods alt vælge halvpension igen, hvis vi skal bo her igen for maden på restauranterne ved strandpromenaden er ganske forfærdelig.
VÆRELSET
Fin størrelse værelse, badeværelse og balkon.
Sengene er hårde, så hvis du ikke er til hårde senge bliver du sat på prøve.
Der er ingen hylde- eller bordplads på badeværelset, men til gengæld er der vindue som giver både luft og dejligt lys.
POOL
Området ved poolen er skønt. Stille og roligt. Du kan bestille drikkevarer i baren (husk de tager ikke betalingskort - kun kontanter) og der er rigeligt med strandstole.
OMRÅDET
Skønt stille område med ganske kort til stranden.
Hotellet ligger kun 10 minutters taxi tur fra lufthavnen
( cirka € 20)
KOMMER VI IGEN?
Ja, det gør vi :)