På mange måder et godt hotel, som indfrier de forventninger man kan have, set i forhold til prisen. God enkel restaurant, glimrende morgenmad. Værelset var som forventet, og det er jo ok. Bruseren fungerede kun meget ringe. Vi meddelte det, og det blev ordnet samme dag. Det som trækker ned i stjerner er, at det ikke er rengøring dagligt, men man skulle bede om rengøring, hvis det var ønsket. Det er faktisk ok, men på andendagen bad vi om rengøring inden 12.00 og hængte det forventede skilt på døren, sådan som vi skulle. Da vi kom hjem havde der ikke været nogle. Jeg gik ned og klagede. En fra personalet kom efter 10 minutter med nyt toiletpapir og tømte skrald. Han beklagede og lovede, at han personligt ville sikre, at der blev gjort rent dagen efter. Det skete heller ikke! Igen klagede vi, da vi midt på eftermiddagen igen forlod hotellet. Store beklagelser og vi fik at vide, at "housekeeper" stadig var der, så der ville straks blive gjort rent. Da vi kom hjem - surprise - intet var sket. Vi fik ikke gjort rent en eneste gang under vores 5 dages ophold, trods 3 gange beklagelser og løfter. Det er for ringe! Men igen, det er det eneste vi har at udsætte på opholdet. Resten var godt nok.