Simpelthen det fineste hotel, smuk æstetisk indrettet, den dejligste duft fra spaen, fed bar og absolut skønne hjælpende mennesker. Beliggenheden er i top, kort afstand fra Louvre og porten til Monmatre. Stille gade, midt mellem to gader, hvor der er fyldt med caféer og restauranter. Metroen kører under hotellet og det kan fornemmes, vi boede på første, men ikke slemt. Morgenmad var lidt det samme dag efter dag, her kunne vi godt have brugt lidt forandring. Vi parkerede i Les Halles, som ligger 500 meter fra hotellet, vi havde problemer med at betale med vores kort i automaterne, men kør bilen frem til exit, så kan man også betale her. Det kostede os cirka 1.000,- for 4 dages parkering. Paris er lidt dyr, men hvor er det den dejligste by - den stemning - den kan man leve længe på i efteråret. Hotellet kan varmt anbefales.