Dette hotel har kun to stjerner, men det burde på sin vis have flere. Jeg boede på Hotel Darcet Paris i dagene 16.-22. juli 2021.
Værelset (13), jeg boede i, var meget rent og dejligt. Alt fungerede. Sengen perfekt til mig. Hver aften, jeg kom tilbage til hotellet efter dagens oplevelser i byen, var håndklæder udskiftet og sengen redt på det nydeligste.
Hotellet har en glimrende beliggenhed tæt ved Montmartre. Personalet er yderst venligt og hjælpsomt - deres service er i top!
Det fungerer perfekt at købe brød hos bageren lige over for hotellet og indtage morgenmaden i hotellets opholdsstue med fri kaffe og te.
Jeg bor gerne på Hotel Darcet næste gang, jeg er i Paris. Det er i virkeligheden min bedste anbefaling!
En venlig hilsen til hele personalet og rengøringspersonalet!
Særlig hilsen til Samire, som var spændende at snakke med, og som var indstillet på at lytte til 'my poor french' :-) Hope to see you all soon.
Knud B. Nielsen
DANEMARK