Først fik jeg en hytte, hvor de eneste siddemuligheder, ud over sengen, var to elendige plastichavestole uden armlæn på terrassen. Jeg sagde, at jeg havde brug for minimum et bord og en stol. Straks fik jeg tildelt en anden hytte, der havde et lille chatol, som til nød kunne bruges til skrivebord. Her var terrassen forsynet med to aluminiums-havestole, og der var tilmed den smukkeste havudsigt. Desværre viste det sig, at den eneste hytte, der havde køleskab, var den jeg først fik tildelt, men jeg valgte havudsigten. Alt i alt et godt og afslappet sted at være, med gode restauranter langs med stranden.