Godt værelse på 4. sal (med lille elevator, der virkede stort set hele tiden).
Toilet og bad på gangen. Køkken og vaskemaskine tilgængelig. FIn gammel lejlighed med afsindigt højt til loftet, der er lavet om til et hostel. Rent og pænt.
Godt område - ud til en af hovedvejene over en af broerne over Donau.
Ejeren var utrolig venlig! Da min veninde og jeg ankom brugte hun mere end en time på at fortælle os om byen og hvor vi kunne finde de ting vi søgte. Hun hjalp også med bestilling af massage og manicure. Sødere og mere hjælpsom person har aldrig mødt på et hotel før!
Eneste minus var, at det var ca. 35 grader dernede og den eneste mulighed for nedkøling om natten var en blæser, hvilket ikke hjalp så meget. Aircondition ville klart have øget komforten. Men, da temperaturen faldt til under 30 grader var det ganske behageligt.
Desuden var der ingen decideret reception, bare en bænk og lille bord i gangen, så det er mest et sted hvor man sover - ikke socialiserer.
Ligger lige overfor en karaoke-bar og ti skridt fra en Aldi. Gåafstand til mange seværdigheder i Budapest. Nem at nå med offentlig transport til og fra lufthavnen, hvilket kostede under 20 DKK.