4/10 Rimeligt
23. juli 2017
Not value for money
Værelset levede på ingen måde op til vores forventninger. Luften i værelset var fugtigt, uanset udluftning, aircondition og andre tiltag. AC’en kunne ikke køle værelset ned. Køleskabet havde en fin størrelse, men det larmede helt vildt og afgav en masse varme, som ikke ligefrem hjalp på fugtigheden i værelset. Nogle af stikkontakterne i værelset sad ikke fast i væggen.
Badeværelset havde det der skulle være, men der var desværre svamp i brusekabinen, og ventilationen var ude af drift. Ved ankomst var vandhane meget utæt og løb hele tiden en smule. Det resulterede i, at varmtvandsbeholderen hele tiden stod og kogte vand, så der konstant var +30 grader på badeværelset. Da vi nævnte det for personalet, gik der flere dage, før vandhanen blev fikset. Vi kom endda hjem til et badeværelse uden vand en dag, fordi de ikke var blevet færdige inden fyraften.
Den gamle bydel, hvor hotellet ligger, er lukket for biler. For os betød det, at det var meget vanskeligt at finde hotellet. Når man først er blevet indlogeret, er dette virkelig et plus for byen. Den gratis parkering foregår 3 km uden for byen på et tilfældigt sted. Man kunne aflevere bilnøglerne til receptionisten, som henter og bringer bilen efter behov.
Sengen var god, der var rengøring og nye håndklæder hver dag, og der var en god føntørre. Morgenmaden lå 2 min gang væk, og den var fin. Værelset lå i hjertet af den gamle bydel, så alting var lige i nærheden. Omgivelserne var utroligt smukke og romantiske.
Verificeret rejsende
Romantisk rejse på 7 nætter
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse