Hotellet er et gammelt traditionelt landhotel. Beliggende ca. 1 km fra hovedvejen, derfor let tilgængeligt.
Personalet på hotellet er yderst service mindede, maden glimrende til fair priser.
Vi havde 3 værelser med hver sin "facing", i et enkelt af disse kunne man høre de få biler, der passerede gennem byen, men dog uden at det generede væsentligt.
Værelserne er store, rene og pæne, men med ældre indretning. Fantastiske dyner.
Hotellet var velbesøgt uden at være overfyldt.
Ligger forholdsvist tæt på EuropaPark, vi anbefaler at man tager rute 294 mod Freiburg og videre mod nord via A5 til afkørsel 58. Lidt længere men markant hurtigere end via landevejene gennem de små byer - alt efter tid og temperament..
Mange andre seværdigheder i det vestlige Schwarzwald ligger i kort afstand.